CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Læs også...
Anmeldelser:
05-06-13:
Renoir
08-02-06:
Papirmanden
 
Premiere-interview: Christa Theret
 
I forbindelse med premieren på det franske kunstnerportræt Renoir var CinemaZone.dk inviteret til Paris for at snakke med den kvindelige hovedrolleindehaver Christa Theret, der er et af fransk films nye unge håb.
 
Skrevet den 23/1-2013 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
I Renoir spiller Christa Theret rollen som Renoirs muse Andrée Heuschling, der i 1915 ankommer til den aldrende malers hus i Provence. Her indgår hun i en kunstnerisk alliance med den gigtplagede kunstner og finder sin plads i huset, mens hun poserer som model for en række af hans mest berømte impressionistiske studier af kvindekroppen. Samtidig kommer sønnike hjem fra 1. verdenskrig, og Andrée Heuschling finder sammen med ham som elsker og senere også som inspirationskilde for soldaten med en spirende, men lidt modstræbende filminstruktør i maven. Jean Renoir blev senere en af Frankrigs største filminstruktører, men kun i de allerførste film med Andrée Heuschling som medvirkende foran kameraet.


Copyright:
medias unifrance
Blot 22 somre er den unge Christa Theret, der virker endnu mere sårbar og lille, da hun træder ind i suiten på Grand Hotel ved siden af Operaen i Paris. Overvældet af den store interesse og rækken af udenlandske journalister, der sidder klar med spørgsmål til den rolle, som på sin vis ligger så langt fra en ung fransk kvindes hverdag, som man næsten kan forestille sig, og så alligevel ikke:

"Det var en vældig spændende rolle at skulle påtage sig, fordi jeg kommer ud af en kunstnerfamilie, hvor min nu afdøde far var maler og nærmest afhængig af at have gode modeller til at inspirere sig, så jeg er vokset op med modeller alle vegne omkring mig – og min mor har tidligere i flere omgange arbejdet som model. Så hun blev meget rørt og synes det var en fantastisk rolle, jeg skulle spille – og var meget spændt på, hvordan det skulle gå", forklarer Christa Theret som åbningsreplik for ligesom at sætte på plads, at der slet ikke er så langt fra et sneklædt Paris i 2013 og til den solbadende muse i Provence anno 1915.

Andrée Heuschling er nok en virkelig figur, men for det brede publikum stadig mere ukendt end Renoir-mændene. Udfordringen for Theret vil i den sammenhæng være, hvordan det var at skulle leve op til den forventning som elskere af enten maleren eller instruktøren Renoir vil have til denne skildring af kvinden, som for en sommer forenede dem som mennesker og fik inspireret begges kunstneriske årer: "Da jeg begyndte at læse manuskriptet, følte jeg en samhørighed med Andrée og jeg kunne straks se, at jeg godt kunne spille hende. Jeg var dog bekymret for den fysiske beskrivelse af hende, for hun var frodigt bygget med store bryster og kvindelige former – og et stort rødt hår. Og jeg er jo blot spinkelt bygget og lyshåret. Men jeg havde en række samtaler med instruktøren Gilles Bourdos, som beroligede mig og sagde, at det nok skulle gå. Jeg tog 8 kilo på, og det gav mig sikkerheden til at spille rollen, for nu lignede jeg i højere grad Renoirs klassiske modeller", forklarer Christa Theret nu hvor kiloene igen sikkert er lagt på hylden.


Copyright:
medias unifrance
Forberedelserne var dog ikke afsluttet med lidt ekstra kalorier, der skulle mere til for at komme helt ind under huden på figuren og finde fascinationen af denne kvinde mellem to talentfulde mænd. "Jeg så også en række af de tidlige film med hende, så jeg fik en fornemmelse af hende som skuespiller. Hun drømmer om noget andet og noget større. For mig er hun en rigtig lille feminist, som samtidig forsøger at bryde med sin sociale arv og slippe ud af arbejderklassen, som hun kommer fra. Hun vil ikke bare være en tjenestepige, for hun har drømme om at blive en skuespiller og leve hele det glamourøse liv, som følger med der. Hendes drøm er naiv, ingen tvivl om det, men hun efterstræber den – og gør sit bedste for at komme tæt på den unge Jean Renoir, som hun kan mærke måske kan forløse hendes drøm. Da jeg skulle forberede mig på rollen, gik jeg straks i FNAC (fransk bog- og filmhandel), men der var ingen bøger om hende, så selv om hun spillede med i Jean Renoirs første film, er der ikke skrevet særlig meget om hende, og derfor var jeg mere fri i min fremstilling af hende. Jeg tog udgangspunkt i hendes energi og hendes vilje til at ville noget mere med sit liv – og så kunne jeg selv bygge figuren op derfra."

fortsættes næste side....
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvem passer ikke ind?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google