CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
DVD-boksen indeholder:

1. sæson - 10 afsnit (2012)

Ekstramateriale:

Kommentarspor:
Episode 1: Aaron Sorkin, Alan Poul, Greg Mottola
Episode 3: Aaron Sorkin, Jeff Daniels, Sam Waterston
Episode 4: Aaron Sorkin, Emily Mortimer, Alan Poul
Episode 6: Jeff Daniels, Olivia Munn, Alan Poul
Episode 10: Aaron Sorkin, Jeff Daniels, Emily Mortimer, Sam Waterston, Alison Pill, Thomas Sadoski, Alan Poul

Featuretter:
- Inside the Episodes
- Slettede scener
- Mission Control - A behind the scenes look at the state-of-the-art sets with cast and crew
- Roundtable - A look back at the first season with cast og producers of The Newsroom, incl. series creator Aaron Sorkin

Læs også...
Nyheder:
16-09-15:
TV-serie: Glee – sæson 6
 
Anmeldelser:
11-02-13:
Looper
30-12-08:
Lars and the Real Girl
20-11-06:
The Squid and the Whale
16-05-06:
Good Night, and Good Luck.
07-11-05:
Imaginary Heroes
 
TV-serie: The Newsroom
 
Aaron Sorkin tilbage på prædikerstolen
 
Skrevet den 25/6-2013 af Lisa Brygger
 
 
Selvfed. Meget kan man sig om tv-serieskaberen og Oscar-vinderen Aaron Sorkin. Hans talent for sprog kender ikke mange grænser, mens grænserne for hans evindelige selvhelligende holdning synes at blive udvidet for hvert tv-projekt han helliger sig. Den undervurderede tv-debut Sports Night, der desværre kun overlevede kun to sæsoner fra 1998 til 2000 på ABC, havde sine ophøjede øjeblikke af selvtilfredshed, hvorimod den yderst populære, 8 sæsoner på NBC fra 1999 til 2006, The West Wing til tider overskred kvalmegrænsen for selvglæde. Sæsonen efter The West Wing sluttede havde Sorkin Studio 60 on the Sunset Strip klar, og her var der for alvor tale om selvfed selvdyrkelse. Serien om folkene omkring en fiktiv version af SNL floppede fælt, og det blev ikke til mere end de 22 afsnit.


Copyright:
Warner Home Video
Siden hen har Sorkin forfattet Charlie Wilson's War, The Social Network og Moneyball. Alle fine filmmanuskripter, men nu er han tilbage på tv med en serie der omhandler tv-folk. Er han stadig selvfed? Naturligvis, men det er ikke nær så irriterende som det var i Studio 60. Aaron Sorkin er faktisk i fin form med The Newsroom, som vinder på nu også at byde på masser af selvindsigt.
Will McAvoy: I'm on a mission to civilize.
Charlie Skinner: How's it going so far?
Will McAvoy: Progress is slow, but I’m in it for the long haul.

Det er næsten skræmmende for meget The Newsroom ligner Sports Night, og ikke kun fordi de begge omhandler en gruppe tv-folks daglige arbejde med at få banket et program sammen. Figurernes indbyrdes forhold, alliancer, skænderier og overgearede udbrud er nærmest kopieret fra Sports Night – og heldigvis! Aaron Sorkin er ekstremt ferm til de famøse walk'n'talks, og vores persongalleri formår også både at gå og tale sammen flere gange undervejs i The Newsroom, men når de sidder ned og taler er det mindst lige så indbydende lækkert.

Hovedpersonen i The Newsroom, værten for nyhedsprogrammet News Night, Will McAvoy, er klassisk Sorkin. Dygtig, intelligent og trofast. Han har i længere tid været en slap, vaniliekedelig og ligeglad version af sig selv, men efter et overraskende udbrud som gæstetaler på et universitet, har han mistet fodfæste, hvilke hurtigt udvikler sig i en farlig retning da hans chef hyrer McAvoys tidligere kæreste og talentfulde nyhedsproducer, Mackenzie McHale, til at fortsat hælde benzin på det tiltagende ustyrlige McAvoy-bål. Jeff Daniels er fascinerende som den enigmatiske nyhedsmand, der flekser mellem behagelig og usympatisk, og resten af holdet omkring ham, Emily Mortimer, Sam Waterston, Alison Pill, Dev Patel, Jane Fonda, m.fl er mindst lige så velspillende.

Det er dog Sorkins retro-romantiske idé om at hæve niveauet og kæmpe den gode kamp der er rygraden i The Newsroom. Hvilke både er seriens styrke og dens svaghed, for det virker både gammeldags og naivt at lave en serie om en lille gruppe mennesker, der vil gøre alt for at gøre det rigtige. En af figurerne i serien omtaler en anden som en person, der ikke har bestilt andet i sit liv end at se Frank Capra-film. Sorkin taler åbenbart om sig selv, for hans fremlæggelse af disse Don Quixote-elskende karakterer er idealistiske drømmebilleder for ham. Sjovt nok har han derimod valgt at bruge rigtige nyhedshistorier og -begivenheder fra perioden april 2010 frem til efteråret 2011, hvor sæson 1 udspiller sig. Sæson 2 starter i midten af juli måned og vil med al sandsynlighed fortsætte kampen for at gøre det rigtige...

Der er også en fin portion ekstramateriale på udgivelsen, som de sædvanlige kommentarspor, hvor skuespillerne altid er håbløs ligegyldige at lægge ører til. Her er de fleste dog i selskab med Sorkin, der nøje styrer samtalen. Det er selvfølgelig kommentarsporet til piloten med Sorkin selv samt executive producer Alan Poul og instruktør Greg Mottola, der er det mest interessante. Roundtable-featuretten bør dog også ses.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvad hedder den engelske komiker, der med stor succes påtog sig hovedrollen i 24 Hour Party People?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google