CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
På den 15. udgave af Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival bliver der vist film i 24 forskellige filmprogrammer fordelt på 86 filmforevisninger i København, Århus, Ålborg og Odense.

Læs udførligt program og oplysninger om billetsalg på: www.gayfilm.dk

Læs også...
Nyheder:
21-10-05:
Jubilæumsudgave af Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival
29-09-04:
Gay & Lesbian-program på gaden
01-07-03:
Ny 'queer' manuskript-konkurrence
17-10-02:
Gay & Lesbian Film Festival
 
Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival 2000
 
Filmfestival
 
Skrevet den 16/10-2000 af Jesper Vestergaard
 
 
København, Århus, Ålborg og Malmø byder på ialt 33 film sat sammen i 24 forskellige filmprogrammer fra og om den homoseksuelle verden, når Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival 2000 løber af stablen i 15-års jubilæumsudgaven fra på fredag.

Fra Jamie Babbits But I’m a Cheer Leader
Independent-film og Hollywood-divaer
Københavns ældste og Danmarks næststørste filmfestival åbner med den selvironiske komedie But I´m a Cheerleader - en af sommerens overraskelser i amerikansk independent-film. Det er en film om et grotesk og hysterisk morsomt ophold på rehabiliteringshjemmet 'True Directions'. Blandt festivalens andre højdepunkter findes If These Walls Could Talk 2 med Hollywood-divaerne Sharon Stone, Ellen Degeneres og Vanessa Redgrave.

Dokumentarfilm
Også den prisbelønnede dokumentar Paragraph 175, skabt af de dobbelte Oscar-vindere Rob Epstein og Jeffrey Friedman - en beretning om homoseksuelle under 2. Verdenskrig, og dokumentarfilmen The Brandon Teena Story, der undersøger de virkelige hændelser bag den amerikanske tragedie, som blev filmatiseret under titlen, Boys Don't Cry, er på festivalens program.

Fra François Ozons Criminal Lovers
Dramaer og provokationer
Af solide dramaer findes bl.a. Brian Skeets The Weekend med bl.a. Gena Rowlands og Brooke Shields, samt TV2's seerhit fra 1999, serien Queer as Folk (Drengerøve), der følges op med en to'er i spillefilmslængde.
Blandt de i alt 34 spille- og kortfilm træder Frankrigs p.t. hotteste og mest produktive instruktør frem: Provokatøren François Ozon, der pirrer og forfører såvel heteroer som homoer med bidende rå satire over moderne forholds fortrængningssupper. Ozons arbejde introduceres således for første gang samlet i Danmark med ikke mindre end tre spillefilm, Sitcom, Criminal Lovers og Dråber på hede sten.

En prisvinder afslutter
Festivalen afsluttes med åbningsfilmen fra Berlinalen 1999, Aimée & Jaguar, som Maria Schrader og Juliane Köhler delte Sølvbjørn for i kategorien Bedste Kvindelige Skuespil. Historien, der er baseret på den snart 90-årige Lilly Wusts erindringer om et lesbisk kærlighedsforhold under 2. Verdenskrig, skildres ligeledes i dokumentarfilmen Love Story Berlin 1942.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvem spiller Tom Cruises kærlighedsinteresse i Top Gun?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google