CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
DVD-boksen indeholder:

5. sæson - 13 afsnit (2012)

Ekstramateriale:

Kommentarspor:
Episode 1: Kurt Sutter, Paris Barclay, Katey Sagal, Maggie Siff, Dayton Callie
Episode 12: Peter Weller

Slettede scener
Gag Reel
Featuretter:
- Opie Winson
- Kurt Sutter: Creating Anarchy
- Fan Concert at the Club House

Læs også...
Artikler:
02-03-15:
TV-serie: Sons of Anarchy – sæson 7
15-09-14:
TV-serie: Sons of Anarchy – sæson 6
01-10-12:
TV-serie: Sons of Anarchy - sæson 4
28-11-11:
TV-serie: Sons of Anarchy – 3. sæson
26-11-10:
TV-serie: Sons of Anarchy – 2. sæson
03-05-10:
TV-serie: Sons of Anarchy – 1. sæson
 
TV-serie: Sons of Anarchy - sæson 5
 
Tungere og stærkere
 
Skrevet den 13/9-2013 af Lisa Brygger
 
 
Bedst som man ikke troede at det kunne blive mere beskidt og brutalt sætter (SOA-skaber) Kurt Sutter & Co. tommelskruerne i og leverer seriens hidtil mest intense 13 afsnit. Og de lægger selvfølgelig hårdt ud med første episode med opsigtvækkende død og ødelæggelse.


Copyright:
SF Film
Det er dog ikke vold og opstandelse, der ikke er til at udholde, for seriens bagmænd balancerer fornemt mellem familiedrama, magtspil og sammenhold, så med alt det modbydelige og voldsomme får vi også nærhed og ømhed. Sutters dronning Gemma (spillet sublimt af Katey Sagal, der er hans bedre halvdel i virkeligheden) finder en ny mand i superalfonsen Nero, og et helt nyt følelsesregister åbnes herved. Med Jimmy Smits på rollelisten vejrer dramaet pludselig også lidt mere. Og Smits er ikke den eneste sværvægter, der er tilføjet sæson 5. En anden veteran, Harold Perrineau (Law & Order, Oz, Lost) optræder som psykotisk forretningsmand, og serien, der altid har været en seriøs mastodont, fremstår endnu mere tung og hårdkogt.

Lidt tragedie er også blevet indflettet i plottet og de 13 afsnit er generelt af en udsøgt kaliber. Velskrevet, velproduceret og velspillet er serien fem sæsoner inde stadig noget af det ypperste USA leverer for tiden. Hvorfor diverse priser ikke regner ned over serien, må guderne vide, men dens amerikanske tv-publikum vokser større og stærkere og sætter nye seertalsrekorder for hver gang FX tager hul på en ny sæson. Sæson 6 er da også lige skudt i gang og holder traditionen med en ny rekord – denne gang med endnu flere kvindelige seere, for selvom Sons of Anarchy handler om barske mænd på tunge motorcykler og al slags kriminel adfærd og opførsel, så er det samtidig en storslået menneskelig saga, alle bør kunne nyde.

Dvd-udgivelsen, der netop er kommet gaden herhjemme, har selvfølgelig også en fin bunke ekstramateriale, som nogle kommentarspor og en række meget forskellige featuretter, fra små hyldest-sekvenser til koncertoptagelser.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Eva Green spiller i den nye Casino Royal Bond-baben Vesper Lynd. Hvilken af nedenstående film har hun også medvirket i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google