CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Pussy Riot - Putins fjender vises tirsdag d. 24. september kl. 20:30 på DR2.




De tre frontfigurer i Pussy Riot, som man følger i filmen, er:

Nadezhda Tolokonnikova

Maria Alyokhina

Yekaterina Samutsevich

– men gruppen har mange andre anonyme medlemmer.




Det gav genlyd i hele Vesten, da Madonna under en koncert i Moskva afslørede ordene "Pussy Riot" på sin ryg.

Se klip fra koncerten her




Se den omdiskuterede happening i Frelserkirken i Moskva her




Se et grundigt interview med instruktørerne af dokumentarfilmen her




Se nærmere på filmens hjemmeside her




Læs mere om Pussy Riot her






Læs også...
Anmeldelser:
19-01-12:
Putins kys
 
Pussy Riot – frihedskæmpere eller ballademagere?
 
Tirsdag d. 24. september viser DR2 dokumentarfilmen Pussy Riot – Putins fjender om de feministiske aktivister, som afsoner en længere fængselsdom for en happening. Vi har set filmen sammen med en ekspert i russiske forhold – og giver en indføring i Pussy Riot-fænomenet som optakt til filmens tv-premiere.
 
Skrevet den 19/9-2013 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
 
 
Tirsdag d. 24. september viser DR2 Dokumania portrætfilmen Pussy Riot – A Punk Prayer, som på dansk har fået den mere specifikke, men måske mindre retvisende undertitel Putins fjender.
Pussy Riot blev idømt fængselsstraffe efter de opførte en "punkbøn" i Moskvas hovedkatedral. Ytringsfrihed i Rusland er under stor debat, og det blev Pussy Riot's oprør et symbol på. Filmen går helt tæt på de tre piger under retssagen, og er med når familie og venner tegner et portræt af de feministiske pionerers kamp mod de russiske magthavere. Og filmens aktualitet højnes yderligere, idet det kommende vinter-OL har sat homoseksuelles rettigheder i Rusland til debat.

CinemaZone.dk har set filmen i selskab med cand.mag. i russisk og studieadjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Mads Büchert Eskildsen for at få hans hjælp til at komme helt rundt om Pussy Riot-fænomenet.


Copyright:
HBO

CinemaZone.dk: Efter det gamle Sovjetunionens fald og kapitalismens indtog betragter vi i dag i langt højere grad Rusland som en eksportaftager, en samarbejdspartner og måske næsten en 'kollega' i den vestlige verden. Godt nok er der af og til stridigheder mellem USA og Rusland, men det minder snarere om drillerier mellem to dominerende drenge i klassen end om den "dagen før dommedag"-stemning, der var under Den Kolde Krig. Så kommer pludselig hele denne diskussion om ytringsfrihed og stram lovgivning i forhold til det, de kalder, 'udbredelse af homoseksuel propaganda' – og man bliver i tvivl om hvor langt de egentlig er fra os og vores måde at se verden på? Har det ene diktatur taget over fra det andet – eller er det 'blot' mindre politiske skvulp i overfladen, mens en relativ ny nation prøver at finde sine egne ben?

Mads Büchert Eskildsen: Rusland leder ganske rigtigt med lys og lygte efter noget, der kan samle nationen – et fælles narrativ, en national identitet. Efter Sovjetunionens sammenbrud gik Rusland fra at være den ene af de to supermagter i en bipolær verden til "kun" at være en stormagt, der i et vist omfang forsøger at bruge førrevolutionære værdier som f.eks. religion i opbygningen af en fælles referenceramme indadtil. I tilfældet med Pussy Riot er det måske ikke så meget selve den i vores øjne relativt uskyldige happening, der har fået systemet op af starthullerne, som den trussel mod fællesskabets åndelige overbygning, som kirken, der støtter systemet og lever på dets nåde, har udråbt punkbønnen til at være.

I Sovjettiden havde en provokation af kirken været en bedrift, men forestiller man sig, at en lignende happening havde fundet sted i Kreml, rettet mod Kommunistpartiet, havde resultatet været det samme – hårde straffe til deltagerne. Russerne selv vil nok ikke mene, at ét diktatur har taget over fra det andet – Putin er demokratisk valgt med overvældende flertal (om end der stadig verserer rygter om valgsvindel i forbindelse med både parlaments- og præsidentvalgene i 2011 og 2012) og nyder stor opbakning i befolkningen. Udadtil forsøger Rusland at markere sig på den internationale scene som en aktør på niveau med USA, den gamle konkurrent. Ruslands holdning i Syrien-spørgsmålet er et glimrende eksempel på, at USA ikke længere enerådigt kan løse verdens problemer, men må tage Rusland med på råd.



Copyright:
HBO

CZ: Kan du kort opridse, hvad baggrunden for Pussy Riot er – og hvad det er, de helt præcist gør oprør mod? For det er jo kun i den danske undertitel til filmen, at Putin navngives som en modstander.

MBE: Flere af medlemmerne af Pussy Riot har trådt deres barnesko i det radikale kunstkollektiv "Vojna" (da: "Krig"), der er kendt for flere voldsomme happenings så som at vælte politibiler, og de kan til en vis grad sammenlignes med det autonome miljø herhjemme. Pussy Riot er en feministisk protestgruppe, der via happenings udtrykker sin utilfredshed med en lang række emner – kvindeundertrykkelse, forbrugerismen, det politiske system, kirken, etc. Om gruppen specifikt er i mod Putin, skal jeg lade være usagt. Det er måske mere korrekt at sige, at de er i mod systemet som sådan, og at de ser Putin som chefen for det establishment, de er så meget imod.



CZ: Musik har ofte været brugt som en af flere forskellige udtryksformer for protestbevægelser. Som 'ledsager' til demonstrationer og marcher og som en alternativ måde at sætte ord på sin utilfredshed på. Man fornemmer, at Pussy Riot befinder sig et lidt andet sted end så mange andre protestsangere og -bands, fordi de – i hvert fald for os – er blevet selve billedet på et ulmende oprør. Betragter du dem som et musikband, der i dén grad har ramt en undergrundsholdning og synliggør den – eller er de en oprørsgruppe, der bruger performance og musik som deres primære udtryksform i stedet for taler og demonstrationer? Og er der i virkeligheden nogen fordele for dem i at være en musikgruppe snarere end oppositionspolitikere, samfundsdebattører eller oprørsledere?

MBE: Jeg ser dem som en gruppering, der bruger musik, performance og ikke mindst deres karakteristiske påklædning som et brand, der gør, at vi husker dem, måske ikke så meget for indhold som for form. Det kan have sine fordele, idet det giver en vis gennemslagskraft i medierne, men det kan også have den store ulempe, at de færreste egentlig ved, hvad gruppen opponerer imod, da budskabet fortaber sig og indtager en sekundær position



CZ: Har du en fornemmelse af, hvordan den almindelige russer betragter Pussy Riots virke? Har de opbakning i befolkningen – og i så fald hos hvem – eller er de kun 'store' hos os, som i stadig stigende grad har svært ved at forstå bevæggrundene for udviklingen i det russiske samfund?

MBE: Flere veluddannede bloggere fra akademiske miljøer støtter på den ene side Pussy Riot i deres kamp for ytringsfriheden og mod systemet, men tager på den anden side afstand fra den radikalisme, gruppen flirter med. "Manden på gaden" og ikke mindst hans kone er negativt indstillede over Pussy Riot, især efter deres happening i Frelserkatedralen, som mange anser for at være rendyrket blasfemi uden noget politisk indhold. I det, man engang kaldte "Vesten", nyder gruppen væsentlig større opbakning, muligvis fordi man ser den som en protest mod Putins styre, som vi i virkeligheden er lidt bange for, fordi vi ganske rigtigt ikke forstår den udvikling, der finder sted.



CZ: Hvad synes du om filmen? Giver den noget nyt til fortællingen om Pussy Riot, om det nye Rusland og den politiske situation i landet? Og er der andre kilder, man med fordel kan kaste sig over, hvis man er blevet nysgerrig på at vide mere om det nye Rusland og de kampe, der udspiller sig for at forme dets politiske livssyn?

MBE: Jeg synes filmen er interessant, fordi den giver os en førstehåndsskildring af begivenhederne før, under og efter den famøse happening i Frelserkatedralen i Moskva og under retssagen mod deltagerne, men jeg føler ikke, at den lærer os noget nyt. Filmen bekræfter snarere et – uden tvivl velmenende – vestligt publikum i den ikke helt korrekte forestilling om, at Ruslands retssystem er underlagt staten og dikteret af kirken samtidig med, at den fremstiller kirkens repræsentanter som en samling landsbytosser med en patriarkalsk og nationalistisk dagsorden, som Pussy Riot er en trussel imod.

Og ja, retssystemet er til dels underlagt staten, eller rettere: Det er håbløst gammeldags. Og ja, der er radikale grupperinger i Rusland, men ikke kun blandt fanatiske kristne; Pussy Riot er også radikale, blot i den anden ende af det politiske spektrum. Kirken vil for enhver pris bevare, Pussy Riot vil revolutionere samfundet. Filmen præsenterer kun én side og virker som så mange andre dokumentarfilm som et ikke voldsomt nuanceret partsindlæg, hvor jeg gerne ville have hørt modpartens stemme som andet end sure opstød fra formørkede rettroende og fornærmede husmødre. Noget af det interessante ved filmen er dens evne til at bytte om på rollerne i retssalen, så de anklagede i Pussy Riot fremstår som dem, der anklager systemet for umenneskelighed. Hvad der er op og ned i sagen, bliver dog ikke belyst på en måde, så den bidrager med noget nyt.

Men heldigvis er der gennem de seneste år udkommet flere bøger om det moderne Rusland, som man kan ty til, hvis man vil vide mere. Man kan f.eks. læse Karsten Møllers "Fra kaos til Putin", som bl.a. beskriver oprydningen i den politiske og økonomiske rodebutik, Putin overtog efter Jeltsin, eller Per Dalgårds "Putin og Ruslands ukontrollable demokrati", der udkom sidste år, og som giver et noget mere nuanceret billede af Rusland end det, filmen om Pussy Riot tegner.



Anbefalingerne er hermed givet videre – og man kan selv få smagsprøven på dette stykke højaktuelle russiske samtidshistorie d. 24. september på DR2.
 
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Eva Green spiller i den nye Casino Royal Bond-baben Vesper Lynd. Hvilken af nedenstående film har hun også medvirket i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google