CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg
Mere info
Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival finder sted fra den 20. til den 29. oktober 2000.

Læs også...
Nyheder:
21-10-05:
Jubilæumsudgave af Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival
29-09-04:
Gay & Lesbian-program på gaden
02-10-03:
Billetsalget åbent til Gay & Lesbian film
01-07-03:
Ny 'queer' manuskript-konkurrence
17-10-02:
Gay & Lesbian Film Festival
08-10-01:
Gay & Lesbian Film Festival 2001
 
Anmeldelser:
19-12-01:
I'm a Cheerleader
 
Artikler:
17-10-03:
Gay & Lesbian Film Festival 2003: Stadig en nødvendighed
 
CG&LFF 2000: Flere låger i skabet
 
15 år med homofilm
 
Skrevet den 22/10-2000 af Jesper Vestergaard
 
 
Copenhagen Gay and Lesbian Filmfestival kan i år fejre sin 15-års fødselsdag. Mange ting har ændret sig siden starten i 1986, men selvom homoseksuelle temaer nu er blevet accepteret og ofte kan opleves i mainstreamkulturen, har festivalen formået at finde nye visioner.

Stort set ligeså længe som kristendommen har stået for det herskende livssyn, har homoseksuelle været underlagt had fra det etablerede samfund. Først fra slutningen af 1960’erne begyndte omgivelsernes forhold til homoseksualitet at ændre sig. I løbet af halvfjerdserne blev det en tendens, man også kunne begynde at se bredere spor af i film. Det var blandt årsagerne til, at Bøssernes Befrielsesfront i 1979 tog kontakt til det daværende Filmmuseum og sammen med dem arrangerede en serie med 30 film, som hver på deres måde skildrer homoseksualitet eller homoseksuelt beslægtede forhold. Men det blev først i 1986, at man kunne præsentere det, der skulle blive den årligt tilbagevendende Copenhagen Gay & Lesbian Filmfestival for første gang. Det var skete som et samarbejde mellem Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, det hedengangne Delta Bio og Forbundet af 1948.

Fra François Ozons Criminal Lovers
Et kulturfremstød
Fra starten var festivalen primært en begivenhed, der kun angik homoseksuelle. Og filmene bar præg af at være ’springe-ud-film’ og i det hele taget tematisere den homoseksuelle selvforståelse og det billede, som omgivelserne tegnede af dem. Det var Stefan Christian Henszelmans ungdomsfilm Venner for altid fra 1987, en af de få danske film, der har handlet om homoseksualitet, et godt eksempel på.
Der var flere fordomme forbundet med homofilmene. En af dem var, at de alle sammen var pornofilm. En anden fordom angik de homoseksuelle selv, og gik ud på, at var man homoseksuel, så tilhørte man en helt særlig kategori af mennesker, der altid blev liderlige over at være i nærheden af andre af samme køn.
Festivalen kom da også hurtigt til at fungere som et slags kulturfremstød, der skulle vise, at bøsser og lesbiske har en mere nuanceret kultur og livsform, som almindeligvis ikke kommer frem i offentligheden.

New Queer Cinema
At homofilm ikke kun var film for bøsser og lesbiske, men i ligeså høj grad som andre, film der havde genreforskelle og almengyldige budskaber, var ’New Queer Cinema’ et godt bevis på. Det var en ny bølge af film, der slog igennem i starten af halvfemserne med film som den engelske instruktør Todd Haynes’ Poison og ikke mindst Gus Van Sants My Own Private Idaho med River Phoenix og Keanu Reeves. For dem var det mere det at fortælle historier og lave filmkunst, end det var at fremme det kønspolitiske budskab, der var det væsentlige. Denne nye bølges succes bidrog til at ændre synet på homofilmene i en sådan grad, at man selv i det konservative Hollywood kunne nærme sig det tidligere ikke accepterede miljø. For eksempel Jonathan Demmes Philadelphia fra 1993, hvor den måske mest populære amerikanske skuespiller i halvfemserne, Tom Hanks, spillede en aidsramt bøsse, blev en enorm succes både ved prisuddelinger og blandt publikum. Berøringsangsten overfor det homoseksuelle miljø, er i dag stort set forsvundet.
 
Næste side
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv



Quiz
Hvilken film er ikke instrueret af Hans Alfredson?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google