CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg



Stærke groupier og en fyldt barbersalon
Skrevet den 23/9-2002 af Frederik Asschenfeldt Vandrup

Med hele fire store premierefilm på programmet i USA havde alle ventet, at sidste uges veltrimmede førsteplads, Barbershop, måtte se sig overhalet af en eller flere debutanter, men sådan skulle det ikke gå.

Barbershop med Ice Cube i den centrale hovedrolle, som sønnen der modstræbende overtager den afdøde fars barbersalon, holdt solidt fast i Top 10-listens førsteplads via en kombination af positive anmeldelser og mange tilfredse biografgængere. Værdien af "good word of mouth" er næsten uvurderlig for et filmselskab.

På andenpladsen befinder The Banger Sisters med Goldie Hawn og Susan Sarandon sig. Den hjertevarme historie om to tidligere rockgroupier, som møder hinanden efter mange års adskillelse, var rettet mod et ældre kvindeligt publikum, og de tog velvilligt imod filmen. Kombinationen af nostalgi og to stærke skuespillere (både i skuespil og publikumsappeal) rakte til $10.3 millioner. Ikke overvældende i forhold til de tal, som blockbuster-filmene kan præstere, men flot for en lille komedie med en begrænset målgruppe.

Til den yngre målgruppe meldte to film sig på banen, som begge endte på et lidt skuffende resultat. Shekhar Kapurs (Elizabeth) nyeste film, periodedramaet The Four Feathers med Heath Ledger i hovedrollen, er trods den uvante genre en film med mange unge stjerner, og den kombination resulterede ikke i en topplacering. Trods navne som Wes Bentley (American Beauty) og Kate Hudson (Almost Famous) til at flankere det hotte idol fra Australien, hentede den kun $7.1 millioner. Praktisk talt samme resultat (kun $10.000 mere) endte spion-thrilleren Ballistic: Ecks vs. Sever) med Antonio Banderas og Lucy Liu (Ling fra Ally) på. Instrueret af en helt ung, thailandsk instruktør med det knapt så mundrette navn Wych Kaosayananda, var der blandede forventninger til Ballistic, som ifølge rygterne har to store problemer: Ingen historie og en titel, der er næsten umulig at gøre salgbar. Så måske er det forklaringen på det noget matte resultat.

Taberen blandt debutanterne blev thrilleren Trapped, som trods navne som Charlize Theron, Courtney Love og Kevin Bacon endte på en skuffende tiendeplads.

Af de gamle kendinge gjorde My Big Fat Greek Wedding sig igen bemærket ved at snuppe tredjepladsen, og efterhånden er den lille komedie blevet så stort et hit, at Oscar-komitéen måske får øje på den. Den slags succeshistorier har det med at vinde den gyldne mands hjerte, og filmen har tilstrækkeligt med feel good-stemning over sig til at være en værdig kandidat for de mere sentimentale medlemmer af Akademiet.

Top 10-listen, weekenden 20.-22. september 2002:

1. Barbershop, $13.3 mio. (samlet: $38.9 millioner)
2. The Banger Sisters, $10.3 mio. (samlet: $10.3 millioner)
3. My Big Fat Greek Wedding, $10 mio. (samlet: $124.3 millioner)
4. Ballistic: Ecks vs. Sever, $7.11 mio. (samlet: $7.11 millioner)
5. The Four Feathers, $7.1 mio. (samlet: $7.1 millioner)
6. One Hour Photo, $4.7 mio. (samlet: $21.8 millioner)
7./8. Stealing Harvard, $3.5 mio. (samlet: $10.8 millioner)
7./8. Signs, $3.5 mio. (samlet: $217 millioner)
9. Swimfan, $3.45 mio. (samlet: $24.4 millioner)
10. Trapped, $3.2 mio. (samlet: $3.2 millioner)
 
 


Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.
 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv
Læs også...
Nyheder:
15-10-02:
Theron som seriemorder
16-09-02:
Barbershop hitter
 
Anmeldelser:
01-08-03:
Barbershop
03-06-03:
Venner for livet
28-05-03:
Trapped
28-05-03:
The Four Feathers
07-05-03:
Ballistic: Ecks vs. Sever
26-02-03:
Signs
 

Flere nyheder
2. kvartal 2013
1. kvartal 2013
4. kvartal 2012
2. kvartal 2012
1. kvartal 2012
4. kvartal 2011
3. kvartal 2011
2. kvartal 2011
1. kvartal 2011
2. kvartal 2010
1. kvartal 2010
4. kvartal 2009
3. kvartal 2009
2. kvartal 2009
1. kvartal 2009
4. kvartal 2008
3. kvartal 2008
2. kvartal 2008
1. kvartal 2008
4. kvartal 2007
3. kvartal 2007
2. kvartal 2007
1. kvartal 2007
4. kvartal 2006
3. kvartal 2006
2. kvartal 2006
1. kvartal 2006
4. kvartal 2005
3. kvartal 2005
2. kvartal 2005
1. kvartal 2005
4. kvartal 2004
3. kvartal 2004
2. kvartal 2004
1. kvartal 2004
4. kvartal 2003
3. kvartal 2003
2. kvartal 2003
1. kvartal 2003
4. kvartal 2002
3. kvartal 2002
2. kvartal 2002
1. kvartal 2002
4. kvartal 2001
3. kvartal 2001
2. kvartal 2001
1. kvartal 2001
4. kvartal 2000
3. kvartal 2000
2. kvartal 2000

Senest anmeldt
Paradis: Kærlighed16/5
The Great Gatsby16/5
Bonsai9/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Impossible14/5
Gangster Squad13/5
Amour10/5
Flere dvd-anmeldelser
 




© CinemaZone.dk I/S 2000-2013 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google