Tysk film om Hitler på vej Skrevet den 28/4-2003 af Jesper Vestergaard
Den tyske manuskriptforfatter og instruktør Oliver Hirschbiegel er ved at have samlet holdet til Der Untergang – Hitler und das Ende des Dritten Reiche.
Store europæiske navne præger rollelisten. Rollen som Hitler har schweizeren Bruno Ganz (Himlen over Berlin, Evigheden og en dag, Brød og tulipaner) netop sagt ja til. Juliane Köhler (Aimée & Jaguar, oscarvinderen Nirgendwo in Afrika) spiller Eva Braun, og Corinna Harfouch spiller Magda Goebbels.
Filmen, der er skrevet af Bernd Eichinger tager udgangspunkt i, Hitlers personlige sekretær Traudl Junges memoirs og historikeren Joachim Fests bestseller "Der Untergang"
Optagelserne til filmen forventes at gå i gang i midten af august.
Hirschbiegel har tidligere lavet bl.a. Eksperimentet (Das Experiment, der blev vist på sidste års NatFilmfestival og forventes at få almindelig dansk biografpremiere i år. Hirschbiegels navn har desuden været knyttet til Blade-serien som instruktør på den tredje film.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|