 | Nikolaj Lie Kaas og Maria Bonnevie i Christoffer Boes Reconstruction Copyright: Fotograf: Linn Sandholm | Boes Reconstruction til USA Skrevet den 7/7-2003 af Jesper Vestergaard
Christoffer Boes Cannes-hit og Camera D'or-vinder for bedste spillefilmsdebut, Reconstruction er solgt til distribution i USA og Carribien.
Det er selskabet Palm Pictures, som har købt biografrettighederne til filmen. Selskabet er ejet af Chris Blackwell, manden der blandt meget andet grundlagde det legendariske Island Records i 1960, hvor han signede bl.a. Bob Marley og var med til at give reggaemusikken en ordentlig optur. Palm Pictures distributerer hovedsagligt independent film og musik-DVD'er, bl.a. islandske Dagur Káris delvist dansk producerede Nói albinói er også at finde på deres program.
David Koh og Ryan Werner fra selskabet udtaler i anledningen af Reconstruction: "It was the most exciting film that we saw at this year's Cannes Film Festival. It's a profoundly beautiful meditation on the nature of love and the cinema made with complete assurance by a knock-out of a talent, Christoffer Boe, who has a long career ahead of him."
Reconstruction forløber over 24 timer og følger fotografen Alex (Nikolaj Lie Kaas), der efter et one-night-stand kommer hjem og oplever at både hans kæreste (Maria Bonnevie), hans venner og hans familie benægter at have set ham før.
Filmen forventes at få premiere i USA i foråret 2004. I Danmark kan vi se frem til oplevelsen allerede den 26. september i år.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|