 | Bille August
| Bille August er tilbage Skrevet den 20/1-2004 af Jesper Vestergaard
Der har været stille omkring den danske instruktør Bille August siden han i sommers måtte afbryde et interview og efterlade en rystet Barbera Gram til et regulært vertigo-shot i DR2’s Deadline-studie. Nu er han imidlertid på banen igen med hele to film i sigte.
Den første er allerede under optagelse i De Danske Filmstudier ved Lyngby. Det er den internationale thriller Return to Sender om en dødsdømt kvinde i et amerikansk fængsel, der har bl.a. Connie Nielsen og Kelly Preston på rollelisten.
Næste projekt har længe været i støbeskeen: en filmatisering af Robert McNeils bestseller Burden of Desire. ”Jeg var faktisk i fuld gang med Burden of Desire, men på grund af dårligt vejr og nogle tidsmæssige problemer med en af hovedrolleindehaverne, blev vi nødt til at udskyde projektet et halvt år. Men det gav mig så plads til at lave Return to Sender i mellemtiden,” fortæller Bille August til Ekstra Bladet. Han vil endnu ikke afsløre, hvilke skuespillere der er på listen til Burden of Desire, der foregår under 1. Verdenskrig i Halifax, Canada.
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | HeavenZanny 27-1-2004 17:30 | Jeg vil bare kommentere, at jeg godt kan undvære alt fra den mand - skuespil, film eller at skulle se på ham... *Gnæk* Ok jeg kan godt li Tro, Håb og Kærlighed og Zappa men siden er det kun gået ned af bakke.... Og jeg ved godt, at nogen elsker Åndernes Hus og Pelle Erobreren og Jerusalem... og den sidste er da også ok hæderlig, men jeg synes vitterligt han får alt for lidt ud af skuespillerne i Åndernes Hus - og Frk. Smillas Fornemmelse for Sne er da noget af det mest dødsenskedsommelige og så kaldes den en Thriller... *Gab* Nå men måske kan Connie Nielsen redde lidt... :) |
| kcl 20-1-2004 23:38 | @ Kirsten Skovbo
Prøv DFI-bogen, branchens gule sider. www.dfi.firmainfo.dk
Med venlig hilsen Kasper Larsen, CinemaZone.dk |
| Kirsten Skovbo 20-1-2004 23:14 | Jeg aner ikke hvad denne debat går ud på, men jeg har et stort spørgsmål, som DU eventuelt kan besvare for mig:
Jeg vil meget gerne have en e-mail eller tlf. nummer på De danske filmstudier ved Lyngby.
Jeg har en VIGTIG besked dertil!
Venlig hilsen
Tlf: 86 151862 eller
hyllebo@mail1.stofanet.dk
|
|
|
|
|
|