Ang Lee laver rendyrket action-film Skrevet den 5/6-2000 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
Den klassiske og prisbelønnede taiwanesiske instruktør Ang Lee har valgt en vaskeægte actionfilm som sit næste projekt. Crouching Tiger, Hidden Dragon er den farverige titel på filmen, der blev vist ved dette års filmfestival i Cannes.
Filmen bliver en romantisk actionfilm, der foregået i det 19. århundrede, og i den ene hovedrolle kan man se Michelle Yeoh, der fik international berømmelse som Bond-pige i Tomorrow Never Dies, men som allerede havde en solid karriere i Østen. Overfor hende spiller John Woos faste skuespiller, og en af asiatisk film største stjerne nogensinde Chow Yon-Fat, der sidste år rykkede teltpælene til Hollywood med stor succes i den overdådige filmatisering af Anna og Kongen.
Det vides endnu ikke, om Crouching Tiger, Hidden Dragon kommer til Danmark, men nu har man chancen for at kigge nærmere på filmen på den officielle hjemmeside, der netop er åbnet.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|