 | Man går sjælden galt i byen med kombinationen af computerspil og afklædt babe!
Copyright: Rolf Konow/Columbia Pictures | Box Office uge 37: Apocalypse kvaser de andre Skrevet den 13/9-2004 af Lisa Brygger
Kun den stærkeste overlever! Sådan er det også, når det drejer sig om biograffilm, specielt i USA, hvor industrien ligefrem har eksperter, der i weekenderne regner løs på, hvordan amerikanerne ser film. Denne weekend har været præget af, at skolerne er startet igen efter den lange sommerferie, men efter en sløv weekend i biograferne står én film dog nogenlunde 'levende' tilbage....
På begge sider af Atlanten var de fleste kritikere enige om, at Resident Evil - Apocalypse var en fuser. Publikum var dog uenige – som de ofte er omkring denne genre – og zombie/actionfilmen fik derfor indsamlet $23.7 millioner ved de amerikanske billetluger. Fortsættelsen om den handlekraftige Zombie-dræber Alice og hendes nye legekammerater klarede sig bedre end forgængeren gjorde det, da den havde premiere i marts 2002, hvor den indkasserede $17.7 millioner i åbningsweekenden og endte med en samlet indtjening på $39.6 millioner. Det beløb burde 2’eren også kunne slå.
Actionfilmen var stort set den eneste film, der overlevede weekenden. På andenpladsen fik den nye thriller Cellular klemt sig ind. Filmen har Kim Basinger, Jason Statham og stjernespiren Chris Evans i hovedrollerne som en kidnappet kvinde, hendes fangetager og den unge mand, hun tilfældigvis får fat på i sin mobiltelefon og overtalt til at hjælpe hende med at flygte. Publikum gad dog ikke hjælpe filmen med at få en anstændig åbningsweekend, og resultatet var derfor begrænsede $10.6 millioner til Cellular.
Et par mindre udbredte film gik det omvendt ganske fint for. På top 10-listens niendeplads lagde indie-favoritten Napoleon Dynamite sig til rette. Efter 14 uger hjalp det filmen at få tilføjet ekstra 35 biografer til sin distribution, for selvom den indtjente 6% mindre end forrige uge, udgjorde de mindre end 4% ekstra biografer, at filmen kom ind på top 10-listen. Små $2.6 millioner var det, der skulle til, og filmen, der første gang kunne opleves på dette års Sundance Filmfestival kan derfor nu kalde sig en af USA's mest sete film – den slags ser jo altid smart ud på et dvd-cover.
Endelig skal en lille kupfilm, Criminal, også nævnes. Den er en regulær genindspilning af det argentinske hit Nine Queens, og instruktørdebutanten Gregory Jacobs og de tre hovedroller John C. Reilly, Maggie Gyllenhaal og Diego Luna fik pæne ord med på vejen, da krimidramaet åbnede i fredags og trods den begrænsede biografdistribution gik det nydeligt for filmen. Cirka $270.000 blev indtjent i 77 biografer.
De samlede biograftal for weekenden den 10. – 12. september 2004:
1. Resident Evil - Apocalypse, $23.7 mio. (samlet: $23.7 mio.) 2. Cellular, $10.6 mio. (samlet: $10.6 mio.) 3. Without a Paddle, $4.6 mio. (samlet: $45.6 mio.) 4. Hero, $4.4 mio. (samlet: $41.7 mio.) 5. Princess Diaries 2, $2.9 mio. (samlet: $89.3 mio.) 6. Anacondas 2, $2.9 mio. (samlet: $27.7 mio.) 7. Vanity Fair, $2.7 mio. (samlet: $11.2 mio.) 8. Collateral, $2.7 mio. (samlet: $92.6 mio.) 9. Napoleon Dynamite, $2.6 mio. (samlet: $30.4 mio.) 10. Paparazzi, $2.6 mio. (samlet: $11.8 mio.)
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Bøffen 14-9-2004 10:02 | Signen! Anmeldere anbefaler de film de synes der er gode! Og dette er ikke baseret på marketingskampagner, andre reklamer eller forventet publikumssuccess! Hvis anmeldere havde anbefalet Apocalypse til Bøffen som værende en god film, havde dne nok været en smule skuffet over hvor mange plothuller, elendigt skuespil, dårlig instruktion/klipning og hvor kedeligt gentagende den var! I stedet morede Bøffen sig fint over filmens utallige mangler og fejl, og fik en god oplevelse ud af det!
Bøffen |
| ks 13-9-2004 17:16 | Med så storstillet en marketings kampagne som filmet har haft er det bestemt ingen overraskelse at den har en god første uge. Lad os nu se hvordan den klarer sig næste uge før vi kalder den en succes, det er altid i anden uge man kan se forskel på succes og fiasko fordi mund-til-mund kritik trækker en film dratisk ned. |
| Signe 13-9-2004 10:02 | Ahh endnu en gang sker det samme som sker herinde.
Alle de skriftkloge hujer op om hvor kedelig og ordinær en film er, mens det store brede publikum stiltiende giver filmen deres accept.
Om filmen er pengene værd skal jeg lade være usagt, men jeg synes bare det er tankevækkende at ingen anmeldere, der skal bane vejen for os stakkels menige biografgængere, anbefaler de film, der i sidste ende går hen og bliver, om ikke blockbustere, så ihvertilfald publikum-succeser... |
|
|
|
|
|