26 film i Videomaraton-finale Skrevet den 27/9-2004 af Jesper Vestergaard
Ifølge arrangørerne fremprovokerede årets tema, "terror" , det højeste kunstneriske niveau i VideoMarathons historie.
Onsdag aften afholder Nordens største filmkonkurrence galla i Palladium biografen i København. Ud af 220 kortfilm om terror, der en weekend i august blev skabt på blot 48 timer, har en jury med professionelle filmfolk nomineret 26.
Finalefilmene dyster nu om fem priser og chancen for at blive vist på DR 2. Hovedprisen er et produktionslegat fra Nordisk Film og True Stories ApS til produktion af en professionel kortfilm. Alle filmene kan ses på www.videomarathon.com. Gallaen afholdes onsdag den 29. september kl. 21.30 - 23.30. Juryen repræsenteres bl.a. af juryformand Per Holst. Konferencier er Rumle Hammerich. Filosoffen Peter Kemp åbner gallaen med nogle tanker om terror.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|