 | Helle Joofs Oh Happy Day er nu på vej i et amerikansk remake. Copyright: Nordisk Film, Foto: Lars Høgsted | Oh Happy Disney laver Joof-remake Skrevet den 6/12-2004 af Jesper Vestergaard
"Det kunne de såmænd ligeså godt have gjort med det samme," er der sikkert mange som tænker.
Disney kaster sig nu over en amerikansk version af Hella Joofs publikumssucces Oh Happy Day, en drama-komedie omkring et landsby-gospelkor, der siden premieren for en måned siden er blevet set af over 160.000 danskere.
De amerikanske pendanter til Joof og hovedrolleindehaver Lotte Andersen er endnu ikke fundet endnu, men Heather Hach, der tidligere har skrevet Freaky Friday, arbejder i øjeblikket på manuskriptet til det amerikanske remake. Filmen forventes at gå i produktion i sensommeren 2005 og forventes at have en produktionsperiode på 2 år.
”Det var grænseoverskridende at se Heather Hach’s amerikanske oplæg; nogle af filmens temaer vil blive omskrevet, så de passer til det amerikanske biografpublikum, for eksempel versioneres kærlighedshistorien mellem sort og hvid. Det var fantastisk og meget udansk at være hos Disney, som var meget glade for den danske film. Det samme gjorde sig gældende for de amerikanske agenter, som var helt vilde med Hella. Både fordi hun har power, men også fordi hun er kvindelig instruktør, og dem er der ikke mange af i USA”, fortæller producenten bag den danske film, Thomas Gammeltoft.
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Moviegoer 6-12-2004 11:17 | Et remake? Nu er det da gået helt tilbage for Hollywood!! Hvorfor vil de gå tilbage til en fuser? *S* |
|
|
|
|
|