Kavalkade for filmelskere Skrevet den 10/4-2006 af Frederik Asschenfeldt Vandrup
En anelse ubemærket har kunstfilmbiografen Posthus Teatret i midten af København åbnet for et regulært overflødighedshorn af filmklassikere, som vises hver aften kl. 20.00. Anledningen er biografens 32 års jubilæum - og filmene, der vises 1 uge hver, er alle titler, som biografen selv har haft hentet hjem til dansk biografdistribution.
De første tre titler har allerede været gennem fremviseren, og nu fortsætter kavalkaden efter en pause med Natfilmfestival. I påskeugen er det Jon Amiels Queen of Hearts, der spiller i jubilarens eneste sal, og i ugerne fremover kan vi glæde os til en lang række andre store film af instruktører som Patrice Leconte, Robert Altman, Peter Greenaway, Alexander Sokurov, Wim Wenders og Roy Andersson.
Den samlede liste med film - samt ugens aktuelle titel - kan ses på biografens hjemmeside.
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|
|
|