CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Annie Hall

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
1977

Manuskript:
Woody Allen, Marshall Brickman

Producere:
Charles H. Joffe
Jack Rollins

Fotograf:
Gordon Willis

Klipper:
Wendy Greene Bricmont
Ralph Rosenblum

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(42 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
18-06-04:
Woody Allen i London med Winslet og Rhys-Meyers
18-07-03:
Woody Allen reklamerer for fransk turisme
03-12-02:
Reeves som Nicholsons læge
26-11-02:
Nicholson falder for Keaton
08-04-02:
Woody Allen åbner Cannes med Hollywood-slutning
01-09-01:
Tavs Allen udebliver fra Venedig
25-07-01:
Woody Allen-kavalkade
11-05-01:
Woody Allen sagsøger ven og producer
 
Anmeldelser:
30-06-17:
Manhattan
13-11-12:
Woody Allen: A Documentary
05-06-08:
Cassandra's Dream
04-06-07:
Scoop
28-09-06:
Match Point
19-08-05:
Melinda and Melinda
24-08-04:
Når du mindst venter det
19-04-04:
Anything Else
09-12-02:
Skorpionens forbandelse
20-11-02:
Small Time Crooks
22-08-01:
Picking Up the Pieces
 

Læs også...
I temaet Woody Allen:
 
Skorpionens forbandelse
Small Time Crooks
Manhattan
Dur og mol
Celebrity
Everything You Always Wanted To Know About Sex...

DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85-1 WideScreen

Lyd:
Dolby Digital

Ekstra materiale:
Trailer, hæfte
Mig og Annie

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Komedie/Romantik
Varighed:89 minutter
Instruktør:Woody Allen
 
Anmeldelsesdato:24-01-2001
Medvirkende:Som:
Woody AllenAlvy Singer
Diane KeatonAnnie Hall
Tony RobertsRob
Carol KaneAllison
Paul SimonTony Lacey
Shelley DuvallPam
Se komplet creditliste her

Kærligheden og døden
 
I midten af 70’erne var Woody Allen nået over sin mest infantile – og i nogens øjne mest morsomme – periode, men havde samtidig det lune og vid i behold, som helt forlod ham i de mørke 80’ere – med andre ord, han var på toppen. De to absolutte højdpunkter var Manhattan og Mig og Annie - to film, der på mange måder ligner hinanden og så alligevel ikke. Hvor Manhattan havde det poetiske skær i filmsproget og i personernes skødesløse elegance, så var Mig og Annie mere direkte og skarp.

Pigen, man måtte elske
Vi går lige på og hårdt. Første billede viser den Woody Allen, vi kender og elsker. Her hedder han godt nok Alvy Singer og er tv-komiker i New York, og han vil gerne fortælle om pigen i hans liv. Annie Hall var hendes navn – og uden helt at komme ind på hendes betydning for hans tilværelse bliver vi kastet ud i en lang række flash-backs. Det første går helt tilbage til Alvys barndom, for i selskab med Woody Allen har de små episoder fra de tidligste år også stor betydning. Resultatet er, at Alvy er blevet en dybt neurotisk, usikker og småubehagelig komiker. Plaget af alle de belastende karaktertræk, der i det Allen’ske univers er eftertragtede dyder, er mødet med den umiddelbare og livsglade Annie Hall en kæmpe omvæltning for Alvy.

Op og ned
Et forhold mellem to så forskellige mennekser i et frittænkende 70’er-miljø er naturligvis ikke en rolig affære. Alvy har haft flere forliste forhold bag sig, da han flytter sammen med Annie, og han betragter til dels forholdet som en form for oplæring af den noget ufokuserede pige. Han køber hende bøger om døden (naturligvis et af hans yndlingsemner) og hjælper hende med at realisere en livslang drøm om at blive sanger. Men forskellen mellem de to ændres snart. På Alvys opfordring opsøger Annie en psykiater og gør større fremskridt på et besøg, end Alvy har gjort på 15 år. Annies udvikling er forrygende, mens Alvy stille og roligt kører fast i det samme spor. Forskellene resulterer naturligvis i et brud, men ingen af dem kan helt glemme hinanden, og længslen bliver så desperat, at ærke-New Yorkeren Alvy tager til Helvede på jord, Los Angeles, sammen med Annie.

En lille smule Allen
Det er svært ikke at læse et selvbiografisk element ind i Mig og Annie. Ganske som med Manhattan er der tale om en film lavet af kærlighed. Vi bliver i begge disse film ført helt ind i Woody Allens inderste passioner, og det er en stor fornøjelse at opleve hans personers besværede dans med livets store temaer tilsat filmisk overlegenhed og musikalsk iscenesættelse. Billedsiden har ikke samme drømmende visuelle kraft som i Manhattan, men i stedet er formen udsat for langt flere eksperimentelle forsøg. I flere scener henvender Alvy sig direkte til kameraet – primært, når fortælleren Alvy har en bemærkning til begivenhederne. I en af scenerne bliver Annie og Alvys dybt filosofiske samtale undertekstet med indholdets egentlige betydning, som er langt mere jordnært, og mange af flashbackene til Alvys barndom er forløst med stor originalitet.

Styrken er letheden
I tiden efter Woody Allen og hans to New Yorker-mesterværker har mange forsøgt at gøre ham kunsten efter. Man fornemmer, at en ung ambitiøs instruktør og forfatter ofte har tænkt: ”Hvis blot jeg selv lever i miljøet, kan jeg vel også gentage succesen”, men resultaterne har ofte været både kedelige og forskruede. For en film som Mig og Annie balancerer på en langt mere farlig line, end man umiddelbart skulle tro. Med en livstræt, gennemintellektualiseret hovedperson, en fortællestil, som ofte bryder normerne, og en i bund og grund sentimental historie er der alle risici for, at slutresultatet bliver noget uinteressant navlepilleri. At lave en vellykket romantisk komedie om en person, som dybest set aldrig ville kunne overbevises om kærlighedens eksistens, er et kunststykke og at gøre det så morsomt og medrivende som i Mig og Annie er en triumf. Og at man så får Diane Keaton til at levere sit livs præstation i titelrollen er et lykketræf af den slags, som skaber mindeværdig filmhistorie.
 
DVD-vurdering
DVD-udgivelsen af filmen giver ikke adgang til yderligere ekstramateriale. En enkelt trailer samt et OK hæfte er det absolutte minimun, man kan vedlægge - men det ødelægger bestemt ikke filmen.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michaelw
14-6-2007 22:24
Mig og annie er helt fantastisk en af de bedste film nogensinde.
den har så meget råstyrke på en underlig måde at man næsten ikke kan lade være med at blive i godt humør af den super woody allen film.
seks stjerner.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Minder fra i går27/7
May God Save Us27/7
Atomic Blonde27/7
Whitney: Can I Be Me26/7
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Flere bio-anmeldelser
 
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder Jim Carreys karakter i The Truman Show til efternavn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google