CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Skammerens datter

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Anders Thomas Jensen

Producere:
Eva Juel Hammerich
Nina Lyng

Fotograf:
Lasse Frank Johannessen

Klipper:
Nicolaj Monberg

Komponist:
Jeppe Kaas

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
12-06-15:
Mænd og høns
21-05-15:
I dine hænder (dk)
09-04-15:
Idealisten
26-04-10:
Ved verdens ende
25-02-10:
Parterapi
28-03-07:
Rene hjerter
25-05-06:
Mørke
17-01-05:
Brødre
21-03-01:
Dykkerne
 


Skammerens datter

Anmeldt af:Morten Møller Bertelsen
Genre:Adventure
Varighed:96 minutter
Instruktør:Kenneth Kainz
 
Premieredato:26-03-2015
Medvirkende:Som:
Rebecca Emilie SattrupDina
Petra Maria Scott(Rosa
Peter PlaugborgDrakan
Jakob OftebroNicodemus
Søren MallingVåbenmester
Maria BonnevieMelussina
Se komplet creditliste her

Dansk fantasy gør bekymringerne til skamme
 
Harry Potter møder Game of Thrones. Danmarks svar på Ringenes Herre. Det er de absolut største værker i fantasylitteraturen, Skammerserien er blevet sammenlignet med. Med den succes, Lene Kaaberbøls bøger har haft, virker det derfor underligt, at der skulle gå 15 år, før seriens første kapitel, Skammerens datter, blev filmatiseret. Men omvendt er det nu heller ikke ligefrem, fordi vi i Danmark har tradition for at lave fantasyfilm. Der er derfor rigeligt at leve op til for filmens instruktør, Kenneth Kainz, der ikke bare skal tilfredsstille bøgernes mange, dedikerede fans, men også bevise, at fantasy godt kan fungere på dansk.


Copyright:
Nordisk Film
De fanatiske fans vil formentlig være lettede over at se, at filmen, bortset fra de opstramninger en romanfilmatisering altid vil have, grundlæggende er tro mod forlægget. Hvis du ikke allerede hører til de indviede, så kan jeg fortælle, at Skammerens datter handler om pigen Dina, der til sin egen store frustration har arvet sin mors skammerevner og dermed kan se og gøre folk opmærksom på deres skam, når hun kigger dem i øjnene. Selvom det gør hende upopulær blandt de jævnaldrende, som mobber hende for at være anderledes, viser evnerne at komme hende til gode. For da den onde fyrst Drakan anklager sin stedbror Nicodemus for at have begået et mord, er det kun Dina, som kan bevise Nicodemus’ uskyld.

Kampen mod de pilrådne magthavere udspiller sig i et barskt, overnaturligt middelalderunivers, som byder på både kæmpemæssige fæstninger og glubske drager. Netop denne verden er det måske allermest imponerende ved Skammerens datter. Både kostumerne, scenografien og computereffekterne er i absolut topklasse og tåler sammenligning med HBO’s Game of Thrones, som filmens billedside utvivlsomt er blevet inspireret af. Det er ganske enkelt imponerende at se, hvordan de computeranimerede drager aldrig ufrivilligt stjæler opmærksomheden, men falder naturligt ind i omgivelserne, som var der tale om køer på en dansk sommereng.


Copyright:
Nordisk Film
Lige præcis naturlighed kunne filmens skuespil dog godt have brugt mere af. De erfarne skuespillere gør det ellers fortrinligt, og særligt Peter Plaugborg er fremragende som den ondskabsfulde Drakan. Det er de to unge skuespillerinder, der spiller henholdsvis hovedpersonen Dina og hendes veninde Rosa, som det kniber lidt mere med. Deres repliklevering, som i bedste fald kan betegnes som flad, gjorde i hvert fald, at jeg flere gange undervejs blev revet ud af den ellers velfungerende fortælling.
For velfungerende er Skammerens datter, og en stor del af æren for dette skal tilskrives Anders Thomas Jensen, der med sit knivskarpe manuskript har formået at skære alt overflødigt fedt væk. Der er knald på fra første minut, og man skal være mere end almindeligt distræt for at kede sig undervejs. En konsekvens af det høje tempo er dog, at Dinas indre konflikt kun behandles overfladisk. Præcis hvor opslidende de ekstraordinære evner også kan være, fornemmede jeg derfor aldrig helt.

Det er dog svært ikke at være grundlæggende begejstret for Skammerens datter. Ambitionsniveauet er, som det gigantiske budget på 51 millioner kroner også vidner om, enormt højt, og kun på få punkter falder filmen igennem. Men hvis man ser bort fra det til tider stive skuespil og den manglende dybde, er filmatiseringen af det første kapitel i Lene Kaaberbøls fantasyserie en skarpt skåret ungdomsfilm med et produktionsniveau i international topklasse. Skammerens datter er en fantasyfilm, der gør langt de fleste bekymringer til skamme.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken 1960’er-stjerne har hovedrollen - og titelrollen - i Englænderen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google