CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Rosita

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Kim Fupz Aakeson

Producere:
Thomas Heinesen

Fotograf:
Adam Wallensteen

Klipper:
Martin Schade

Komponist:
Rasmus Bille Bähncke

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
07-04-16:
De standhaftige
 


Rosita

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama, Romantik
Varighed:95 minutter
Instruktør:Frederikke Aspöck
 
Premieredato:16-04-2015
Medvirkende:Som:
Mikkel Boe FølsgaardJohannes
Jens AlbinusUlrik
Mercedes CabralRosita
Julie Agnete VangMaja
Mads RiisonAllan

I fremmed havn
 
Frederikke Aspöck oplevede noget ganske usædvanligt med sin debutfilm Labrador fra 2011. Den fik nemlig aldrig premiere i de danske biografer. Det smalle kammerspil, der endte med at blive sendt direkte på dvd, følger hun nu op med en sød kærlighedshistorie fra en nordjysk kystby, hvor publikumsappellen er noget større – især efter den beslægtede Klumpfiskens triumftog ved årets danske filmprisuddelinger.


Copyright:
Nordisk Film - Framegrab
I centrum har vi en sønderskudt familie med faren Ulrik og sønnen Johannes, som deler hus og er kommet sig nogenlunde over moderens tidlige død. Vi møder dem, da Ulrik langt om længe erklærer sig klar til at finde kærligheden på ny, og han installerer, som så mange andre stovte mænd i byen har gjort før ham, en sød, ung filippinsk pige på matriklen. Hun kan ikke dansk, han kan ikke engelsk – så vejen til gensidig forståelse er brolagt med en del tavshed.

Aspöck rammer mange fine scener og stemninger i det indledende forløb, hvor forholdets forretningsmæssige natur skal forsøge at glide over i en kærlig hverdag. Der er rigeligt med gode råd til dem begge fra baglandet. Rosita introduceres til fordelene ved gamle mænd af det festglade kor af ligesindede fra byen, og Ulrik forsøger at vænne sig til tanken om en ny kvinde i hans liv. Det, ingen af dem havde taget højde for, er Johannes, som burde være flyttet hjemmefra sammen med den søde frisørkæreste, men som i stedet kan engelsk nok til at snakke med sin papmor – og så fint så fint opstår der ud af næsten ingenting følelser mellem de to jævnaldrende.


Copyright:
Nordisk Film - Framegrab
Begge drømmer om et liv, som fiskerisamfundet ikke kan tilfredsstille, og filmen rammer mange toner ganske rent i skildringen mellem de to. Lidt mere konventionelt og forudsigeligt bliver konflikten mellem far og søn portrætteret, hvor Johannes aldrig for alvor gør krav på Ulriks nye kone, men i stedet begynder at udstille forskellen på dem; den hjælpeløse men godmodige far og sin egen rebelske natur. Og midt i trekantsdramaet er det lige ved, at titelpersonen selv bliver lidt glemt. Der gøres små forsøg på at inddrage hendes historie i fortællingen, men den fungerer primært som drivkraft til konflikten mellem de to mænd.

Man kan ikke fortænke Aspöck i at tænke i lidt mere konventionelle og dermed kommercielle retninger, når nu debutfilmen ikke kunne overbevise producenten om et publikumspotentiale – og heldigvis lykkes det overordnet set ganske sympatisk at forløse Rosita, så vi både får den brede plotfilm og de små rolige øjeblikke, hvor kærligheden spirer. Der sker noget positivt afdæmpende ved danske film, når de rykker vestpå, og Rosita skriver sig ind i en spændende genre af fiskeri-film sammen med Klumpfisken og Når dyrene drømmer, hvor tilværelsen i de isolerede kystbyer, der har vendt verden ryggen og kun kigger ud mod havet, danner fundament for fine små dramaer i miljøer, der eksisterer på ganske andre vilkår end storbyens dynamiske mangfoldighed.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Jerry Lewis-dramaet The Day the Clown Cried (1972) blev af pressen dømt så stødende, at filmen aldrig blev udgivet i biograferne – hvad handlede filmen om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google