CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
What If

Produktionsland:
Irland, Canada

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Elan Mastai

Producere:
David Gross
Macdara Kelleher
André Rouleau
Marc Stephenson

Fotograf:
Rogier Stoffers

Klipper:
Yvann Thibaudeau

Komponist:
A.C. Newman

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
09-02-18:
The Big Sick
21-02-17:
X+Y
20-08-12:
The Woman in Black
16-11-11:
Harry Potter og dødsregalierne - del 2
18-04-11:
Harry Potter og dødsregalierne - del 1
03-05-10:
Me and Orson Welles
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, featuretter, slettede scener, interviews, trailers
What If

Anmeldt af:Signe Mai Søsted
Genre:Komedie, Drama
Varighed:33 minutter
Instruktør:Michael Dowse
 
Anmeldelsesdato:09-01-2015
Medvirkende:Som:
Daniel RadcliffeWallace
Zoe KazanChantry
Megan ParkDalia
Adam DriverAllan
Mackenzie DavisNicole
Rafe SpallBen

Dreng møder pige
 
Kan en dreng og en pige virkelig være 'bare venner'? Det er ikke første gang, og vel næppe heller sidste, at en film forsøger at besvare dette spørgsmål. For overhovedet at kunne nå frem til en konklusion af en art, er det også vigtigt at kende spørgsmålets omfang eller art, om man vil. For hvad betyder det egentlig, når man bare er venner? De fleste vil givetvis mene, at et venskab skal indeholde en god del af det der helt ægte kærlighed, som dog ikke må være af den forelskede slags; du må gerne elske dine venner, men du kan ikke være forelsket i dem. Samtidig vil nogle mene, at venskaber defineres som rent platoniske relationer, mens andre finder, at man sagtens kan være venner, der har sex med hinanden, uden at dette transformerer venskabet til et kæresteforhold.


Copyright:
Scanbox
Sidstnævnte venskabelige fordelsforhold og dets mange mulige forviklinger er der i de senere år drejet en god del mere eller mindre vellykkede film over. Selv om temaet i disse er anderledes, er præmissen, den centrale konflikt, egentlig identisk med den, man finder i What If: Er det muligt for to mennesker af hver sit køn at have et venskab, der kun er netop dét? Og hvis svaret er ja, hvordan ser sådan en sjælden lille venskabning monstro ud?
Faktisk er det interessant, at langt de fleste af de film af denne slags, der findes indtil videre, alle har heteroseksuelle hovedpersoner. Kunne det ikke tænkes, at spørgsmålet også ville være relevant at stille eksempelvis to homoseksuelle piger? Men måske er vi blot endnu ikke nået så langt; nu, hvor det så småt er ved at være almindeligt, at der filmatiseres homoseksuelle kærlighedshistorier, vil andre relationer og konstellationer vel naturligt følge inden længe – man har da lov at håbe.

What if holder sig til den klassiske skabelon og introducerer os for Wallace og Chantry (Daniel Radcliffe og Zoe Kazan), to helt almindelige ualmindelige unge, der mødes og øjeblikkeligt mærker kemien mellem sig. Eneste problem er blot, at Chantry allerede har en kæreste, endda en rigtig dejlig én af slagsen, som hun er meget forelsket i. Den håbløst romantiske og samtidigt ganske retskafne Wallace lover, at de naturligvis bare kan være venner – et løfte, han får sværere og sværere ved at holde.
Filmen er baseret på teaterstykket "Toothpaste and Cigars" af T.J. Dawe og Michael Rinaldi, et stykke, der inspirerede manuskriptforfatter Elan Mastai til at skrive fortællingen om de uundgåelige forbindelser, vi som mennesker skaber til hinanden, og som ikke altid er lige belejlige. Timing er på den måde et kodeord; det er vigtigt med den rette timing, når man skal finde den rette person. I What If forsøger Elan at udforske, hvad der sker, når timingen aldrig er rigtig, selvom personen er det – hvad stiller man op, når man er et bundgodt menneske, der ikke vil rode sig ud af kærlighedens uetiske vildveje?


Copyright:
Scanbox
Den elliptiske klipning, der fortæller Wallace og Chantrys historie gennem deres mange møder og finurlige fantasi, fungerer rigtig godt. Scener og situationer afløser hinanden på en ubemærket måde, der får undertegnede til at tænke på noget, jeg ofte hører i forbindelse med bedømmelsen af film og deres klipning; hvis man ikke lægger mærke til, hvordan en film er klippet, er den klippet lige tilpas. Det samme kan siges om de øvrige virkemidler; hænger øjet ikke alt for længe fast ved en underlig kameravinkel eller hjernen ved en underfundig symbolik, er det fordi, de begge er beskæftiget andetsteds, nemlig hos det allermest væsentlige, filmens oprindelige eksistensgrundlag: Fortællingen.

Og netop, når man ser What if, er man bare tilstede og oplever denne lille fortælling fuld af kejtet sødme og upassende jokes nænsomt underlagt med en mere original realisme, end det ofte er tilfældet for film af denne genre – så meget, at man faktisk næsten til det sidste grunder over, om de to unge egentlig får hinanden til sidst. Det hele er ikke givet på forhånd, blot fordi filmen indleder med det traditionelle 'dreng møder pige', på samme måde, som det heller ikke var sikkert, hvad der ville ske, dengang Harry mødte Sally tilbage i 1989. I dag er det Wallace, der møder Chantry, men spørgsmålet er intakt: Kan man virkelig være 'bare venner'?
 
DVD-vurdering
Selvom de korte interviews med Daniel Radcliffe og Zoe Kazan ikke er vanvittig spændende, er de omvendt ganske charmerende og man får tilmed lidt bonus interview med Radcliffe på indslaget "Copenhagen Gala", der logisk nok er fra filmens gallapremiere i København sidste sommer, samt indslaget "On the Red Carpet" fra den amerikanske premiere.

Ellers er både den klassiske "Making of"-featurette og filmskaberne (instruktør Michael Dowse og manuskriptforfatter Elan Mastai)s kommentarspor udmærkede at bruge noget tid. Rimeligt dækkende, hyggeligt afslappet men også ganske informativt.


Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Game Night22/2
The Shape of Water22/2
Molly's Game22/2
Black Panther15/2
Django: The King of Swing15/2
Den skjulte tråd15/2
Dobbelt begær8/2
12 Strong8/2
Roman J. Israel, Esq.8/2
Coco8/2
Flere bio-anmeldelser
 
Kingsman: The Golden Circle13/2
Mother!12/2
The Big Sick9/2
It2/2
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken forfatterindes værk er The Talented Mr. Ripley baseret på?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google