CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Im Keller

Produktionsland:
Østrig

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Ulrich Seidl, Veronika Franz

Producere:
Ulrich Seidl

Fotograf:
Martin Gschlacht

Klipper:
Christoph Brunner

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
24-05-17:
Safari
01-08-13:
Paradis: Håb
11-07-13:
Paradis: Tro
16-05-13:
Paradis: Kærlighed
25-07-08:
Import/Export
02-05-03:
Nationens tilstand
11-04-03:
Hundedage
 


I kælderen

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Dokumentar
Varighed:81 minutter
Instruktør:Ulrich Seidl
 
Premieredato:08-04-2015
Medvirkende:Som:

En kortlægning af Østrigs kældre
 
Der har altid været meget mystik og symbolik forbundet med en kælder. Her kan der foregå gedulgte og aparte ting på behørig afstand af det afslørende dagslys på overfladen. En kælder kan i sagens natur være dyb eller et par trappetrin under jorden. I den østrigske instruktør Ulrich Seidls dokumentarfilm I kælderen optræder der mildest talt kældre i alle afskygninger – både små som store samt lyse og mørke. Det hele udspiller sig i Østrig – nærmere præcis vides ikke. Det er også underordnet, da filmens bærende idé er menneskets skjulte lidenskaber, drifter og tilbøjeligheder. Et emne Ulrich Seidls er en ubestridt mester i at skildre. Således har Seidls allerede i sin fiktionstrilogi Tro, Håb og Kærlighed portrætteret forskellige kvinder, der falder uden for normalitetens smalle sti. På dokumentarfronten har Seidl desuden latterliggjort om end på kærlig facon den østrigske nationalpsyke i filmene Hundedage og Nationens tilstand.


Copyright:
Øst for Paradis
Livets absurditeter
I kælderen er en dokumentarfilm med mange medvirkende og lille identifikation. Dermed ikke sagt at filmen er uvedkommende. Dens ærinde er mere at fremstille en fetich fremfor at fremsætte et budskab. Seidl orkestrerer filmen gennem statiske kameraoptagelser. Således kommer tilskueren aldrig helt tæt på de medvirkende. Tilskueren føres derimod ned i mørke kældre med afstraffelsesredskaber, smagløse barer og porcelænsdukker. Menneskets meningsløse tilstand udfyldes således med ritualer, relikvier og artefakter. Seidl forsøger tydeligvis at udstille den østrigske folkesjæl og underbevidsthed. Dette på både kærlig, kradsbørstig og kæk vis. Undertiden er det svært ikke at få mindelser til svenskeren Roy Anderssons tableauagtige film, der ligeledes har fokus på livets absurditeter. Til forskel fra Anderssons fiktive fabler er det lyslevende og autentiske mennesker, der medvirker i Seidls grovkornede dokumentarfilm.

Det monstrøse
Enhver, der har det mindste kendskab til Østrig, vil straks få associationer til de forfærdende historier om Josef Fritzl og Wolfgang Priklopil, der holdte en række unge piger indespærrede i kældre i flere år. I Seidls film sker det udelukkende ad frivillighedens vej, selvom det er vanskeligt at forestille sig, at man selv ville indvilge i at deltage i de skøre seancer. Med I kælderen beviser Seidl endnu engang, at han besidder en sjælden evne til at belyse det monstrøse og afvigende. I en scene udspiller der sig eksempelvis et ejendommeligt hersker/slave forhold, hvor kvinden i hjemmet hundser rundt med manden. En anden scene indfanger et festligt drikkegilde, hvor mændene er omgivet af nazi-memorabilier fra gulv til loft. De stramt komponerede indstillinger fremprovokerer desuden en virkningsfuld verfremdungs-effekt. Med andre ord er de distancerende optagelser medvirkende til at fremtvinge stemninger af exces og excentricitet samt et skvulp af fremmedgørelse. Samtidig er I kælderen en gennemført humoristisk film. Tankerne falder let på Becketts absurde teater og Dostojevskijs "Kældermennesket". Seidl er dog stadig en aldeles egensindig og original auteur med en fabelagtig evne til at lodde stemningen i Østrigs kælderdyb.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film spiller Djimon Hounsou ikke med i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google