CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Selma

Produktionsland:
USA, UK

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Paul Webb

Producere:
Christian Colson
Dede Gardner
Jeremy Kleiner
Oprah Winfrey

Fotograf:
Bradford Young

Klipper:
Spencer Averick

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 1 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
09-03-17:
Kærlighed kender ingen grænser
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
DTS-HD 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
Selma

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:123 minutter
Instruktør:Ava DuVernay
 
Anmeldelsesdato:29-07-2015
Medvirkende:Som:
David OyelowoMartin Luther King Jr.
Carmen EjogoCoretta Scott King
Oprah WinfreyAnnie Lee Cooper
Tom WilkinsonPresident Lyndon B. Johnson
Giovanni RibisiLee White
CommonJames Bevel

Fra Selma mod ligestilling
 
Det har taget Hollywood mange år, alt for mange år, at få lavet portrætfilmen om en af nationens store sønner – borgerrettighedsaktivisten Martin Luther King Jr. Med den akkurat Oscar-nominerede Selma gøres der et sobert og ofte dejligt præcist bud på et portræt – ikke et livsportræt, der slavisk opruller alt fra fødsel til død, men et nøjagtigt nedslag på en af de skelsættende begivenheder i hans liv, nemlig de fredelige protestmarcher fra byen Selma i sydstaten Alabama, hvor den lokale ordensmagt trods gryende toner om ligestilling mellem racerne ikke var klar til at lade den sorte majoritetsbefolkning få indflydelse.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Det er et klogt valg at skære filmen ind til en nøglebegivenhed, for på den måde fremstår den præcis og samtidig nuanceret, mens vi følger den nyslåede Nobel-prisvinders kamp for at blive hørt. Den konkrete kamp står om sortes ret til at stemme, som ganske vist ikke anfægtes på et teoretisk plan, men til gengæld forhindres af en lang række obstruktive regler og bestemmelser. I modsætning til de mere voldelige fraktioner af borgerrettighedskampen, som Black Panthers og til dels tilhængerne af Malcolm X, så går præsten og humanisten Martin Luther King fredens vej og demonstrerer gennem synlighed og ved at tvinge den hvide modstander til at angribe og derved tabe ansigt.

Det er naturligvis en vej, som møder modstand – også i egne, mere kampberedte rækker – og den kristne grundtanke om at vende den anden kind til i stedet for selv at forfalde til undertrykkerens metoder fremstår både så uegennyttig overvældende og samtidig irriterende frelst som den reelt er. Man forstår de iltre stemmer fra borgerrettighedsbevægelsen, der proklamerer væbnet modstand, men imponeres over den stålsatte prædikants pacifistiske grundsind. Filmen får heldigvis også de dialogscener med, hvor tvivlen og den interne uro breder sig – og det er nødvendigt for at nuancere heltebilledet. Når Luther King kommer i tvivl og vakler, står figuren på mange måder endnu stærkere og menneskelig for os, end når han målrettet holder sine levende og dynamiske taler, som vi kender så godt. Det er dog en spøjs detalje, at filmskaberne ikke har fået lov til at bruge de oprindelige taler, som ejes af Luther Kings familie og er reserveret til et andet filmprojekt, som måske får Steven Spielberg med ombord, men manuskriptforfatter Paul Webb bringer de kendte taler til live i kopiudgaver, der lyder som den ægte vare.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Rent filmisk er Selma ikke nogen milepæl. Det er en høflig og lidt ordinær portrættering af et kendt ansigt, der styrkes af en effektiv vinkling af materialet og en glimrende præstation af David Oyelowo i titelrollen, men som kulturelt dokument, der dels portrætterer en afgørende periode i nyere amerikansk historie og på skræmmende vis samtidig minder om nogle af de nyhedsvideoer, der fortsat dukker op og dokumenterer manglende proportionalitet i den hvide ordensmagts håndtering af den sorte befolkning, kommer den til at stå med en skræmmende relevans i den aktuelle politiske debat. Martin Luther King Jr. er for længst skrevet ind i historiens store helteberetning, men hans sag er ikke færdigkæmpet endnu.
 
DVD-vurdering
Der er intet ekstramateriale med på udgivelsen, andet end nogle trailers til distributørens andre titler.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Dalida26/4
Lady Bird26/4
Avengers: Infinity War25/4
Bobbi Jene19/4
Hvad vil folk sige19/4
Midnight Sun12/4
Rampage Out of Control12/4
Ud af intet12/4
A Quiet Place5/4
Faces Places5/4
Flere bio-anmeldelser
 
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
The Beguiled23/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller stuepigen og den senere systueleder i TV-serien Matador fra 1978-1982?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google