CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Eden

Produktionsland:
Frankrig

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Mia Hansen-Løve, Sven Hansen-Løve

Producere:
Charles Gillibert

Fotograf:
Denis Lenoir

Klipper:
Marion Monnier

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle, men frarüdes børn under 7 ür

Distributør:
Camera Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Eden

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:131 minutter
Instruktør:Mia Hansen-Løve
 
Premieredato:17-09-2015
Medvirkende:Som:
FĂŠlix de GivryPaul VallĂŠe
Pauline EtienneLouise
Vincent MacaigneArnaud

Stjernedrømme
 
Kan du huske den type matematikopgaver, hvor man fik den ene faktor og facit – og så skulle man selv regne resten ud? Som for eksempel ”2 + X = 8”? Fidusen her er, at man selv om man får svaret, stadig har noget at arbejde med. Sådan kan man forsimplet beskrive franske Mia Hansen-Løves måde at fortælle på, i hvert fald i den premiereaktuelle Eden, som er en gribende og meget tilfredsstillende skildring fra den elektroniske musikscene i Paris i en periode på ca. 20 år fra start-90’erne.


Copyright:
Camera Film
Vi får en lang række nedslag i den fiktive dj Pauls liv, hvor vi nok ser konklusionerne på de forskellige livsformler, men selv må fylde indholdet og substansen på. Det virker godt, fordi man bliver ført forsvarligt ind i miljøet, der dyrker nattefesterne med den pulserende bas og de lange, glidende overgange mellem numrene. Lydflader, der flyder ud over det tætpakkede dansegulv, hvor trancetilstande blander sig med musiknørderi og virkelighedsflugt. Paul er en af nørderne, som kan høre musikken og finde de små, præcise detaljer, der kan være med til at binde et godt soundtrack til en fest sammen. Han etablerer sig i en duo, der dyrker ”garage”-musikken, og en overgang bliver han et af den parisiske musikscenes prominente navne.

Omkring ham cirkler forskellige kliker, som støder til og fra hinanden i årenes løb – det fælles fundament er musikken og drømmen om at kunne ernære sig ved den uden at skulle på de ydmygende tiggeture tilbage til den snart økonomisk tørlagte mor, som prædiker civil karriere og ordentlig opførsel. Blandt dem er også det fremtidige Daft Punk, som jo ender med at løbe med al den globale opmærksomhed. Vi følger Pauls liv i nedslag af varierende længde, men fælles for dem alle er, at de forudsætter, at vi selv kan samle op på det mellemliggende regnskab – og det kan vi. Det kan umiddelbart virke distanceret, når Hansen-Løve demonstrativt fravælger de store livsudsving i Pauls liv og blot refererer mere eller mindre henkastet til dem (en central figurs selvmord bliver afviklet i en bibemærkning), men timing og autenticitet er intakt nok til, at det faktisk giver mening. Et menneske kan nok formes af de store begivenheder i livet, men det er i alle de andre øjeblikke, at vedkommende lever det.


Copyright:
Camera Film
Og Eden er i høj grad om liv. Om det drømmende liv, hvor fremtidens uanede muligheder bliver ved med at funkle forførende, om det fantastiske liv hvor alle ens indsatser giver gevinst og om det realistiske liv, som man nok kan forsøge at vende ryggen, men som ubønhørligt sniger sig ind på én - men mest af alt om musikkens liv, om det frirum som kan skabes med et beat og en velproduceret fest. Det forstår folkene bag Eden - og de dyrker det. Manuskriptet er delvist skrevet af instruktørens bror, der selv var en central del af den elektroniske scene i Paris som dj. Det er ikke en selvbiografi, men han kender miljøet til fingerspidserne – og søskendeparret for dette kendskab oversat til film. Man forstår Pauls bitre forsøg på at holde fast i noget, som engang var stort, men som nu er tabt, men Hansen-Løve formår netop ved at skildre så lang en periode med nysgerrigheden intakt hele vejen igennem også at få portrætteret tidens uafvendelige fremdrift og dens ødelæggende virkning på drømmerne og idealisterne. Det er smukt, lidt sørgeligt og frem for alt meget præcist og dygtigt skildret.
 




Deltag i debatten:
Navn:
IndlÌg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
FÌdre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film hører man følgende citat:

"I feel just like Julia Roberts in Pretty Woman, ya know, except for the whole hooker thing!"
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sřg pĺ Google