CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Kajaki

Produktionsland:
UK, Jordan

Produktionsår:
2014

Manuskript:
Tom Williams

Producere:
Andrew de Lotbiniere
Paul Katis

Fotograf:
Chris Goodger

Klipper:


Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Det Danske Filminstitut

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
09-02-16:
Krigen
30-06-14:
Lone Survivor
21-06-13:
Zero Dark Thirty
10-03-08:
The Kingdom
14-06-06:
Jarhead
17-01-05:
Brødre
 


Kajaki

Anmeldt af:Morten Møller Bertelsen
Genre:Drama, Thriller
Varighed:108 minutter
Instruktør:Paul Katis
 
Premieredato:24-09-2015
Medvirkende:Som:
David ElliotMark Wright
Mark StanleyTug
Scott KyleStu Pearson
Benjamin O'MahonyStu Hale

Med legemsdele som indsats
 
En rigtig stærk film bliver siddende i kroppet, efter man har forladt biografmørket. Sådan en film er Kajaki. Efter at have set den britiske krigsfilm vandrede jeg rundt i de københavnske gader med blikket skarpt rettet mod fortovet. Lige som soldaterne i Kajaki spejdede jeg efter landminer. Åndsvagt, naturligvis, men det er, hvad en effektiv film kan gøre.
Begivenhederne i Kajaki foregår så langt væk fra de københavnske gader, som man overhovedet kan komme. Vi befinder os i Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor en britisk deling er udstationeret. Trods faren for et pludseligt Al Qaeda-angreb tager de unge soldater det roligt. For i lejren på bakketoppen er udsigten over det golde afghanske landskab god. Her er rigeligt med tid til også at diskutere, hvorvidt mayonnaise og ristede pølser er et godt match.


Copyright:
DFI
Som i alle andre krigsfilm er roen midlertidig. Stik imod alle forventninger er det dog ikke Al Qaeda, som er årsagen til balladen. Det er tværtimod på en ordinær patruljering, at ulykken indtræffer. Pludselig springer en landmine. På bare et splitsekund er en purung soldat blevet et ben fattigere. Og hjælpen er på én og samme tid tæt på og ufatteligt langt væk. For af frygt for at træde på endnu en landmine er der ingen, som tør røre sig ud af flækken. Den lille gruppe soldater befinder sig nemlig midt i et minefelt.

Af en krigsfilm at være er Kajaki en forfriskende anderledes oplevelse. Her er hverken menneskelige fjender eller en problematisering af tilstedeværelsen i Afghanistan. I stedet har Paul Katis valgt at skære ind til benet for at lave en rendyrket spændingsfilm. Og nervepirrende er Kajaki i allerhøjeste grad. For når man først én gang har set, hvor fatale konsekvenser et enkelt forkert skridt kan have, er det svært at slappe af igen. I hvert fald sad jeg og bed negle, hver eneste gang soldaterne bevægede sig bare den mindste smule.
Selvom Kajaki er en fortælling om liv og død, så bliver den dog aldrig decideret dyster. Det skyldes, at Katis er god til at komme med brudstykker af morbid humor, som giver et tiltrængt pusterum fra de forfærdelige begivenheder. Det kommer måske bedst til udtryk i scenen, hvor de stærkt forslåede soldater for en stund glemmer deres mistede legemsdele for at synge fødselsdagssang for deres kammerat.


Copyright:
DFI
Paul Katis’ film er ikke for sarte sjæle. Den britiske krigsfilm, der følger en deling fanget i et minefelt, er nemlig ikke bange for at zoome helt ind på de lidende soldaters store, åbne sår. Selvom det måske kan virke unødvendigt at udpensle lidelserne, så er det netop, fordi den ikke lægger fingre imellem, at Kajaki fungerer så godt, som den gør. Den hyperrealistiske skildring gjorde i hvert fald, at jeg hele filmen igennem frygtede for soldaternes skæbne. I betragtning af at her er tale om en debutfilm, er det imponerende, hvor stærk og stilsikker, Kajaki er.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad er navnet og racen på Corey Haims hund i Lost Boys?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google