CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
45 Years

Produktionsland:
UK

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Andrew Haigh

Producere:
Tristan Goligher

Fotograf:
Lol Crawley

Klipper:
Jonathan Alberts

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Nyheder:
14-01-16:
Oscar-nomineringerne 2016
 
Anmeldelser:
14-11-14:
Ung og smuk
09-07-13:
Kvartetten
09-08-04:
Swimming Pool
08-01-03:
Last Orders
 


45 år

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama
Varighed:95 minutter
Instruktør:Andrew Haigh
 
Premieredato:08-10-2015
Medvirkende:Som:
Charlotte RamplingKate Mercer
Tom CourtenayGeoff Mercer

Stille eksistenser
 
Allerede under forteksterne, signalerer lyden af et lysbilledapparats diasskift, at vi nok skal dykke ned i fortidens mørke. Vi er i Englands hjerte. Den lille provinsby, lige så idyllisk som vi kender den fra tv serien Kriminalkommissær Barnaby. Et ældre engelsk ægtepar, Kate og Geoff, pensionerede, velopdragne middelklasse akademikere, med Søren Kirkegaard på boghylderne – selv om husherren aldrig har nået mere end de to første kapitler – og hyggeligt landkøkken. Det hele emmer af kultur og dannelse. To mennesker, der respekterer, kender og (vel nok?) elsker hinanden.


Copyright:
UIP
Ægteparret står for at skulle fejre deres 45 års ægteskab – det 40 års- blev aflyst på grund af mandens bypass operation (vi ser endda arret) – men nu skal det være, på landsbyens traditionsrige hotel, hvor man i 1805 fejrede slaget ved Trafalgar! Midt i den stille eksistens ankommer et brev til Geoff – endda på tysk. Ved nærmere granskning viser det sig, at være fra de schweiziske myndigheder, der meddeler Geoff, at Katya , der i 1962 omkom ved en gletscher-ulykke, er fundet indefrosset. Og hvem er så Katya, og hvorfor denne henvendelse? Jo, han har da, i tidernes morgen, nævnt hende for Kate, sin afdøde kæreste. Eller var det mere?

Kates nysgerrighed/ jalousi vokser, og også Geoff begynder nostalgisk at søge efter breve, fotos, dias, tilbage i fortidens dunkelhed. Skal han tage til Schweiz for at gense den indefrosne fortid. I et helt langt liv, har "den indefrosne" stået som en person i hjørnet og betragtet vores samliv, siger Kate. Er Geoffs inderste absurde ønske, at optø og leve et nyt liv med Katya nonsens. Jaloux på en afdød, kan man da ikke være?
Konflikten tilspidses, men underspillet, som kun englænderne kan. Ingen kasten med knive eller tallerkner. En stille søgen i et behersket følelsesmæssigt kaos, hvor ingen af de to tør eller kan melde ud om deres allerinderste tanker.
Og festen skal da holdes – brudgommens 45 års tale, med tåre og et grådkvalt: du skal vide jeg elsker dig – tilsat brudevalsen. Hvor slutbilledet med Kate stående alene på dansegulvet i menneskehavet, siger alt om deres situation.


Copyright:
UIP
45 år er en banal historie, som nok ikke kunne fylde ret mange biografsale, hvis ikke de to gamle filmikoner, Charlotte Rampling og Tom Courtenay, der i sig selv bærer nostalgien, havde lagt krop til. Et kammerspil, hvor øjnenes spil, et drag ved munden, en skæv bevægelse, er nok til at udtrykke smerte og følelse af fortvivlelse. Få kan som Chalotte Rampling, med beskedne udtryksmidler, give os indsigt i sjælens ensomhed og fortvivlelse. Tilsyneladende sker der intet – og så alligevel.

Instruktøren Andrew Haigh (Weekend, 2011) har bevidst villet en stille film, der lægger vægt på redelighed, der nok for nogle vil rime på kedelighed. 45 år er med i den ny bølge af 'ældre-film', der siden Michael Hankers Oscarvinder Amour (2012) har appelleret til "det grå guld"s biografvaner. Senest har vi fået Still Alice, de to The Best Exotic Marigold Hoteller, og de danske Stille hjerte og den kommende Hus, nøgle, spejl, for blot at nævne et par nyere film, der tager den ældre generations problemer alvorlig.
Med 45 år har vi måske ikke fået et mesterværk, men et stjernedrama, hvor stjernerne blegner og er ved at miste glansen. Stærkt nok spillet til at Berliner festivalen honorede film-ægteparret med hver en sølvbjørn.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad handler Ulrich Seidls kontroversielle Hundedage om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google