CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Min lilla syster

Produktionsland:
Sverige, Tyskland

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Sanna Lenken

Producere:
Annika Rogell

Fotograf:
Moritz Schultheiß

Klipper:
Hanna Lejonqvist

Komponist:
Per Störby Jutbring

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Min lille søster

Anmeldt af:Christian Rising Matthiasen
Genre:Drama
Varighed:95 minutter
Instruktør:Sanna Lenken
 
Premieredato:15-10-2015
Medvirkende:Som:
Rebecka JosephsonStella
Amy DiamondKatja
Henrik NorlénLasse
Annika HallinKarin
Maxim MehmetJacob

Rørende skildring af en spiseforstyrrelses ødelæggende effekt
 
I det svenske drama Min Lille Søster ser den 12 år gamle Stella op til sin storesøster, Katja, der er skøjteprinsesse og i hendes øjne perfekt. Katja bærer dog på en hemmelig, som Stella bliver den første til at opdage. Katja har nemlig fået en spiseforstyrrelse, og da Stella konfronterer hende med det, afpresser Katja hende til at tie stille over for forældrene. Katja bliver dog mere og mere afkræftet, og Stella bliver efterhånden nødt til at handle.


Copyright:
Scanbox
Antallet af mennesker der udvikler spiseforstyrrelser er hastigt stigende, og som med alle andre psykiske sygdomme, er det aldrig let for de pårørende at vide, hvad de skal gøre for at hjælpe. Min Lille Søster belyser på fineste vis denne udfordring i dens skildring af en familie, der bliver ramt af en spiseforstyrrelse. For selvom det kun er en der bærer sygdommen, så rammer det hele familien. Dette forstår man virkelig som publikum, når vi først ser effekten det har på søskendeforholdet og senere hele familien, når de i fællesskab skal forsøge at hjælpe Katja.

Instruktøren Sanna Lenken har selv haft anoreksi som teenager, og det har helt sikkert været med til at gøre hendes spillefilmsdebut Min lille søster til den realistiske og overbevisende fortælling som den er blevet. Det er ikke rart at se, hvordan sygdommen skader både Katja, Stella og deres forældre, men det er heller ikke meningen at det skal være rart. Spiseforstyrrelser er alvorlige og ødelæggende, og det går Sanna Lenken ikke på kompromis med på noget tidspunkt. Vi ser hvordan der ikke er nogen lette løsninger, når Stella på egen hånd skal forsøge at hjælpe Katja, og senere hvordan udfordringen ikke bliver mindre af at forældrene også træder ind. For det er heri at det skræmmende i fortællingen ligger. Hvor uhåndterbart det er at hjælpe en med en spiseforstyrrelse, når ikke engang forældrenes indgriben kan bringe nogen konkrete løsninger.


Copyright:
Scanbox
Amy Deasismont er overbevisende som Katja, og trækker muligvis også på hendes egne erfaringer som barnestjerne (hun blev kendt under aliasset 'Amy Diamond' som 11-årig, hvor hun brød ud som barnesangstjerne) til at skildre det pres som Katja føler i sin aspiration om at blive kunstskøjteløber. Det er dog debuttanten Rebecka Josephson der virkelig skinner i gennem, som lillesøsteren der pludseligt skal håndtere et meget voksent problem, og det er ikke uden grund at hun har vundet priser for sin rolle på flere filmfestivaler.

Det er en modig og højaktuel film, der behandler et emne der sjældent får opmærksomhed. Den udnytter det filmiske medies emne til at sprede viden gennem fiktionsfortællinger, og viser hvor vigtigt det er at italesætte psykiske sygdomme som anoreksi, for at der kan være nogen forhåbninger om at hjælpe de ramte. Min lille søster fortjener helt klart at blive set af enhver der føler blot den mindste interesse eller nysgerrighed for spiseforstyrrelser, eller dem som bare ønsker at gøre sig klogere på et emne, som de ikke har berøring med i deres eget liv.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken skuespillerinde er Ed Harris gift med?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google