CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Spectre

Produktionsland:
UK, USA

Produktionsår:
2015

Manuskript:
John Logan, Neal Purvis, Robert Wade, Jez Butterworth

Producere:
Barbara Broccoli
Michael G. Wilson

Fotograf:
Hoyte Van Hoytema

Klipper:
Lee Smith

Komponist:
Thomas Newman

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(6 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
25-10-12:
Skyfall
30-03-09:
Quantum of Solace
24-04-07:
Casino Royale
02-05-03:
Die Another Day
12-06-01:
Never Say Never Again
22-05-01:
GoldenEye
21-02-01:
Octopussy
04-10-00:
You Only Live Twice
21-06-00:
From Russia With Love
24-05-00:
Dr. No - Mission Drab
 


Spectre

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Adventure
Varighed:148 minutter
Instruktør:Sam Mendes
 
Premieredato:30-10-2015
Medvirkende:Som:
Daniel CraigJames Bond
Léa SeydouxMadeleine Swann
Monica BellucciLucia Sciarra
Christoph WaltzFranz Oberhauser
Ralph FiennesM
Dave BautistaMr. Hinx
Se komplet creditliste her

Hvad skyggerne gemte
 
Med Sam Mendes ved rorpinden rykkede den sejlivede Bond-figur for alvor ind blandt superstjernerne med den svimlende profitable Skyfall, som rundede 1 milliard amerikanske dollars i indtjening – og derfor var det også lidt af en selvfølge, at holdet bag kameraet forblev uændret til denne fortsættelse, hvor tråde fra hele Daniel Craig-æraen samles i et endeligt og indædt opgør. Spectre er den dyreste og længste Bond-film nogensinde og et velsmurt punktum for et samarbejde, der flyttede den ikoniske figur ind i en ny tidsalder og op på et mere smerteligt nuanceret niveau.


Copyright:
SF Film
Vi åbner i fejende flot og effektiv stil i Mexico City, hvor den obligatoriske actionscene før titelsekvensen udspiller sig. Vi forstår hurtigt, at Bond er gået under jorden og på egen hånd i gang med at forfølge et spor. Det ender naturligvis med sammenstyrtede bygninger og en røffel af historiske dimensioner hjemme i London, hvor Ralph Fiennes’ M er presset af den seneste fusion mellem MI6 og MI5, der under navnet Joint Intelligence Service og ledet af den overvågningsfanatiske C er i gang med at etablere et globalt sikkerhedssystem med ubegrænset adgang til information. Det klinger dårligt med den klassiske håndfaste håndtering af kriser, som 00-afdelingen står for – og viser sig naturligvis også hurtigt som en tvivlsom idé.

Bond sendes på ufrivillig orlov og får agent-stuearrest på britisk jord, men det kræver blot en loyal Q og lidt fiksfakserier, før vores helt kan fortsætte den jagt, som den gamle afdøde M i Judi Denchs skikkelse havde sendt ham på i forlængelse af hendes død. For i skyggerne lurer noget, som skal identificeres og hives ud. Bonds spor fører ham over Italien og en – gisp! – jævnaldrende affære med landets fineste filmiske eksportvare, underskønne Monica Bellucci. Hun er enke efter den mand, som Bond fik has på i Mexico, og hun beretter i sine alt, alt for få minutter om den organisation, hendes afdøde mand var medlem af, som ganske bekvemt skal samles samme aften for at vælge en afløser.

Bond infiltrerer seancen og står for første gang over for den meget præcist doserede Franz Oberhauser, der ikke er mange øjeblikke fra at tage moderens efternavn og manifestere sig som Bond-figurens absolutte ærkefjende, den kattenussende Blofeld. Christoph Waltz er et studie i minutiøs ondskab i denne glansrolle, hele tiden ydmygt underspillet for dermed at understrege figurens rablende uberegnelighed. Flugten går, nye nationer lægger storslåede billeder til fra Interstellar-fotografens Hoyte Van Hoytemas kamera og vores egen 'blege konge' Jesper Christensen introducerer sin datter i form af Léa Seydoux samtidig med, at han fuldender sin Mr. White-figur, der bliver en slags ondskabens røde tråd i de fire Daniel Craig-film.

Og røde tråde er der masser af i Spectre. Både helt konkret, men også tematisk og visuelt tilbage i figurens varierede historie. Der hilses høfligt til højre og venstre. Det ene øjeblik bærer Craig en tro kopi af Sean Connerys hvide Goldfinger-smoking med rød blomst i knaphullet, og kort efter hyldes og overgås togslagsmålet fra From Russia With Love i spektakulær stil. De hårde fans vil kunne finde mange flere hilsener, men helt centralt står selvfølgelig titelorganisationens tilbagevenden til Bond-universet. SPECTRE var en fast del af den tidlige Bonds univers, og selv om Mendes & Co. aldrig får dem gjort helt til den globale trussel, de bør være, så bruges deres tilstedeværelse til at binde de seneste film sammen. Vi skal forstå, at de hele tiden har været i kulissen, klar til at slå til – og det er faktisk fint løst, når nu rettighederne til Spectre-navnet og Blofeld-figuren først endte hos de nuværende producenter i 2013. Quantum-organisationen fra Quantum of Solace føres elegant ind som en division under Spectre i denne film, hvor den snarere fremstod som en bleg erstatning tilbage i 2008.


Copyright:
SF Film
For al den modstand Bond har mødt i Craig-tiden bliver nu defineret og samlet. Vi er helt nede ved ondskabens kilde, og i logisk forlængelse af Skyfalls dvælen ved Bond-figurens indre dæmoner og problematiske forhistorie, så forankres også denne nye modstander helt tilbage i den unge James’ tidlige år. Ganske som Christopher Nolan har fået forvandlet Batman-figuren fra kulørt spradebasse til psykologisk karakterstudie, så har Bond-figuren så afgjort lagt Roger Moore-fjollerierne på hylden og er kommet helt ned i den eksistentielle materie. Helt der ned, hvor agentmaskinen må forholde sig til, om han egentlig er på sin rette hylde.

Spectre er en decideret tilfredsstillende afslutning på Sam Mendes’ og Daniel Craigs tranformation af figuren. Noget af Skyfalls intense karakterfald er lagt på hylden, og så længe vi føres veloplagt rundt på kloden er det skarp og professionelt afviklet underholdning. Skurkene tegnes ikke stærkt nok op til at blive den samme trussel for os, som vi forventes at forstå, at de udgør i filmen, og det gør den en anelse svagere som isoleret filmoplevelse – og samtidig bliver den lidt famlende til slut, hvor de røde tråde skal føres helt til deres labyrintiske mål og filmens konflikter, der på dette tidspunkt står i kø, alle skal løses i en eller anden udstrækning. Bond-figuren efterlades ved udgangen af den film, der i pr-maskinen er kommet til at ligne Craigs sidste på trods af, at de har papir på ham til endnu en, i en position, hvorfra han let kan genoptages, men hvor man omvendt også har ret frie hænder til at finde den rette form. Hvis Spectre skulle blive Daniel Craigs sidste, er der i hvert fald ingen tvivl om, at hans fire film står tilbage som den klart mest ambitiøse, velproducerede og gennemførte delmængde af denne udødelige og helt igennem ikoniske filmserie.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Jesperyk
2-11-2015 18:38
Intet mindre end en fremragende Bond-fim. Det hele hænger sammen. Fantastisk lyddesign, billeder, action og historie. Den bedste Bond-fim i mange mange år!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Fra hvilken film stammer følgende citat:

”Nej, træk mig nu baglæns ind i fuglekassen!”
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google