CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Villads fra Valby

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Kristian Ibler, Frederik Meldal Nørgaard

Producere:
Regner Grasten

Fotograf:


Klipper:
Malte Greis
Søren Ottosen

Komponist:
Frederik Konradsen
Max Winding

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

LĂŚs ogsĂĽ...
Anmeldelser:
02-10-14:
Krummerne - Alt pĂĽ spil
01-04-14:
Tarok
24-08-12:
Hvidsten gruppen
21-01-11:
Bølle Bob - Alle tiders helt
31-03-09:
Anja & Viktor - I medgang og modgang
03-12-03:
Askepop
 


Villads fra Valby

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Familiefilm
Varighed:76 minutter
Instruktør:Frederik Meldal Nørgaard
 
Premieredato:25-12-2015
Medvirkende:Som:
Luca Reichardt Ben CokerVillads
Iben DornerVillads' mor
Frederik Meldal NørgaardVillads' far
Mette Svane PedersenAmalie

Barndommens villavej
 
Anne Sofie Hammers gevaldigt populÌre børnebogsserie om drengen Villads fra bydelen Valby i København tager nu et forsvarligt og faktisk ret vellykket spring ind i filmens verden. Den første premiereaktuelle produktion fra Filminstituttets lavbudgetpulje, der skal sÌtte billigere projekter i søen for pü den müde at tage toppen af det økonomiske forventningspres for nye instruktører. Det kan vise sig at vÌre en god idÊ, og Villads demonstrerer i hvert fald, at man ikke behøver mange millioner for at lave et solid børnefilm.


Copyright:
UIP
Villads er 6 år og bor med sine forældre og to søskende i et villakvarter i Valby. Hans ubekymrede liv er ved at rinde ud, for han skal begynde i skolen med alt hvad det indebærer af pligter, regler og nye kammerater. Skolestarten er i store træk handlingen i filmen – og hvor er det dog en befrielse ikke at skulle trækkes gennem et fortænkt plot om snarrådige småbørn og tumpede tyveknægter, som ellers har det med at plage børnefilmsgenren. Der sker nemlig ganske lidt på villavejen – som på alle andre af slagsen – og det er alt rigeligt.

Instruktøren Frederik Nørgaard, der også selv spiller Villads’ far i fint parløb med Iben Dorner som moderen, giver til gengæld sin rødhårede gavtyv af en hovedperson plads til at være sig selv. Man tænker i langt højere grad på Emil fra Lønneberg, Buster Oregon Mortensen og Gummi-Tarzan, når man lærer Villads at kende – og det er gode navne at trække inspiration fra. Villads er lidt af en drømmer og altid i gang med et nyt projekt – ganske som det er tilfældet i bogserien.


Copyright:
UIP
Vi når godt rundt i forlæggene i løbet af filmens korte spilletid, men gavtyvestregerne virker naturlige som tænkt fra en 6-årigs hjerne snarere end fra en desperat manuskriptforfatter – og på tværs af bleskift, undervandsfotografering og indkøb af ny skoletaske udspiller der sig et sjovt og fantasifuldt kaos. Og det bliver bestemt ikke mindre af skolestart med en rollespilsfanatisk klasselærer (i filmens eneste kunstigt skrevet, men unægtelig sjovt leverede præstation af medforfatter Kristian Ibler) og det første kærestebrev.

Villads fra Valby vinder på, at man tør lade drømmeren og fantasten Villads stå i centrum. Der er masser af liv i Villads’ verden – en stor del af det udspiller sig blot, når han sidder hensunket i egne grublerier – og det er fint, at give den dimension plads i filmen. Det kan børnene sagtens håndtere, og de voksne får også gode øjeblikke især i skildringen af den helt naturligt forekommende disharmoni, når mor skal prøve at styre hele hjemmet, mens legebarnet far også hellere vil spille fodbold uden hensyn til blomsterne. En behagelig afveksling i en børnefilmsgenre, der for længe har lænet sig op af uambitiøse forbilleder. Man har lyst til at være i selskab med Villads og hans ganske almindelige familie – og det er en sjælden anbefaling i genren.
 




Deltag i debatten:
Navn:
IndlÌg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken rolle har Antonio Banderas lagt stemme til i Shrek-filmene?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sřg pĺ Google