CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Saul fia

Produktionsland:
Ungarn, Frankrig, Israel, USA

Produktionsår:
2015

Manuskript:
László Nemes, Clara Royer

Producere:
Gábor Rajna
Gábor Sipos

Fotograf:
Mátyás Erdély

Klipper:
Matthieu Taponier

Komponist:
László Melis

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Camera Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(6 stemmer)


Læs også...
I temaet Oscar 2016:
 
Room
Carol
Oscar-vinderne 2016
Spotlight
Bliver dette endelig året, hvor Leo løber med en Oscar?
The Martian
Brooklyn
The Danish Girl
Ex Machina
The Big Short
The Revenant
Steve Jobs
Oscar-nomineringerne 2016
The Hateful Eight
Star Wars: The Force Awakens
Inderst inde
Spionernes bro
Mad Max: Fury Road
Sicario
Amy
The Look of Silence

Sauls søn

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama
Varighed:107 minutter
Instruktør:László Nemes
 
Premieredato:25-02-2016
Medvirkende:Som:
Géza RöhrigSaul Ausländer
Levente MolnárAbraham Warszawski
Urs RechnOberkapo Biederman

Et uafrysteligt mesterværk
 
Åbningsbilledet er et uskarpt skovbryn. Skikkelser ude af fokus anes. Et ansigt kommer nærmere og står nu knivskarpt – og der bliver vi de næste 107 minutter. Det er Saul, og det er igennem hans øjne vi skal gennemleve, måske menneskehedens største skændsel – nazisternes jødeudryddelse.
Kameraet viger ikke fra hans ansigt, vi ser og hører rædslerne, nærmest som en baggrund – kun når han er tæt på, er vi også tæt på. Dialogen er sparsom, men allerede i åbningsscenen, hvor vi forstår, og er med, oplever vi dødslejren som et grusomt bagtæppe. Ankomsten af jøderne, afklædningen og gøren klar til det dræbende styrtebad. Jerndørenes smækken, de mange sprog, skrig der neddæmpes, hundenes gøen. Lydsiden er aggressiv voldsom – og vores anelser, bliver til knivskarp virkelighed.


Copyright:
Camera Film
Vi er i koncentrationslejren Auschwitz i Polen 1944 – hvor mere end 1,5 million jøder blev dræbt og kremeret af tyske soldater. Saul er blevet udtaget til lejerens Sonderdienst, en tjeneste for de udvalgte jøder, der besad fysisk styrke og kraft nok til, i en stakket tid inden kremeringen, at tjene som lejerkommandoens slaver. Bære lig, skovle aske fra ligbrændingsovnene. Vi er med i øjenhøjde. Kameraet er skarpt på Sauls ansigt, snart i profil, snart fra nakken og hele tiden med de umenneskelige fornedrelser i uskarpe baggrundsbilleder.

I en ligbunke finder Saul, helt mod al sandsynlighed, en lille dreng, der gisper efter vejret. En officer gør kort proces og skyder den halvdøde dreng. Saul beordres til at bære den døde til lægen, for liget skal obduceres. Lægen, der er ungarsk jøde, er også i Sonderdienst, overtales til at lade Saul alene med drengen i en time inde obduceringen. En næsten absurd tanke, en besættelse, et kald, er opstået, midt i rædslerne – Saul oplever drengen som sin egen søn – og han vil, at drengen skal begraves i overensstemmelse med jødiske traditioner. Det lykkes ham at skjule liget og at finde en Rabbiner i Sonderdienst til at recitere Kaddish-bønnerne. Samtidigt sker et længe planlagt oprør imod lejerbødlerne. Saul flygter ind i skoven med drengeliget over skulderen. "Du svigter de levende for de døde", håner medfangerne. Saul har fået en mission. Et menneskeligt kald midt i et umenneskeligt univers. En mening i et meningsløst inferno. Tilbage sidder vi uforstående, rystet, godt 70 år efter den infernalske-logistiske operation, der skulle være "den endelig løsning", med 6 millioner jøder, sigøjner og homoseksuelle – heraf 400.000 ungarere – som dødsofre.


Copyright:
Camera Film
Der er produceret, utallige spille- og dokumentarfilm om Holocaust – oftest baseret på overlevendes beretninger. Den ultimative film om rædslerne er nok Claude Lanzmanns Shoah (1985), en 9½ times interviewfilm.
Med udgangspunkt i vidneforklaringer fra Auschwitz har den ungarske 38-årige spillefilmsdebutant László Nemes, sammen med sin medforfatter Clara Royer, skabt Sauls søn, der vil indskrive sig i rækken af store Holocaustfilm film. Forbløffende stærkt af en debutant med kun to kortfilm og et par år som filmassistent bag sig. Ganske vidst hos den ungarske mesterinstruktør Bella Tarr. Sauls søn er en lavbudget film (cirka 10 millioner kroner), optaget på 28 dage.

Med den vellykkede fortælleteknik 'I-am-a-camera' er vi konstant hos Saul, og deler hans lidelser, set igennem en 40mm kameralinse og i et klassisk billedformat. Fremragende spillet af den 48-årige, ikke-skuespiller Géza Röhrig, jødisk ungarer, poet og børnehavepædagog, bosat i New York. Röhrigs forpinte og forfinede ansigt forlener Saul med en dokumentarisk autentitet. Ikke at vi forstår eller kan forklare rædslernes absurditet, men vi er måske bedre rustet til at se skygger af gentagelser i vor egen tid. Sauls søn er et uafrysteligt vidnesbyrd, men også et stort kunstværk og en filmisk milepæl.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Michelin Stars4/10
A Modern Man4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Boss Baby15/9
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvordan fik filmen Deep Throat (1972) en bizar niche i amerikansk politisk historie?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google