CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Miekkailija

Produktionsland:
Finland, Estland, Tyskland

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Anna Heinämaa

Producere:
Kaarle Aho
Kai Nordberg

Fotograf:
Tuomo Hutri

Klipper:
Ueli Christen
Tambet Tasuja

Komponist:
Gert Wilden Jr

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
11-06-15:
Mandariner
28-11-03:
Elina
 


Fægteren

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Drama
Varighed:93 minutter
Instruktør:Klaus Härö
 
Premieredato:31-03-2016
Medvirkende:Som:
Märt AvandiEndel
Liisa KoppelMarta
Kirill KäroAleksei

Krydsede klinger
 
Fortællingen om en fremmed mand med en dunkel fortid, der kommer til en lille udørk af en by, er en velkendt figur i mange film. Modstillingen mellem det hjemmevante og det udefrakommende er en særdeles velfungerende dramaturgisk drivfjeder, der effektivt kan suge tilskueren ind i fortællingen. I den billedsmukke finske film Fægteren lykkes denne dramaturgiske modstilling mestendels. Filmen er instrueret af finnen Klaus Härö og udspiller sig i en ukendt estisk by i 1950'erne. En ung mand, Endel Nelis (Märt Avandi), ankommer til en by en råkold vinterdag efter at have været på flugt fra Ruslands hemmelige politi. Han får arbejde på en nedslidt skole, der trænger til en kærlighed hånd. Hurtigt bliver han en faderfigur for flere af børnene på skolen, selvom han tvivler på egne pædagogiske evner. Da han opretter et fægtehold, bliver skoles åleglatte rektor mistænksom. Rektoren begynder med hjælp fra hans trofaste håndlanger at grave i Nelis' skyggelagte fortid.


Copyright:
Øst for paradis
Flotte stryger arrangementer
Allerede i anslaget og den følgende plotuddybning har Fægteren udæsket en spændende problemstilling, som den overordnet set formår at fastholde gennem hele handlingen. Filmens hovedvægt ligger på den personlige historie frem for et stort historisk panoramaoverblik, hvilket er en fornuftig disposition fra instruktørens side. Især det autentiske miljø og overbevisende skuespil skal roses. Således opleves filmens første halvdel i tusmørke, men som filmen skrider frem, og børnene forbedrer deres fægtekundskaber, så bryder lyset symbolsk igennem skolens snavsede vinduer. Alt imens anslår de flotte stryger arrangementer bevægende stemninger både på den faldefærdige skole og i de smukke naturomgivelser.

Den gode og den onde
I den altoverskyggende hovedrolle ses Märt Avandi. Han lykkedes glimrende i sin fremstilling af en både plaget og passioneret ung mand. Som klichéen næsten foreskriver, så forelsker han sig i en lokal kvinde. Selvom kærlighedsforholdet er nedtonet i handlingen, så oplever vi alligevel deres lykke og modgang. Fortællemæssigt er Fægteren slående simpel. Den bygger sin konflikter op via modsætningsforhold som den gode lærer og den onde rektor og kulminerer i en lidt forudsigelig fægtekonkurrence i Leningrad. Tankerne ledes undervejs let hen på Døde poeters klub. Både den lange afslutningssekvens og resten af filmen er kendetegnet ved meget flotte billedbeskæringer og raffinerede perspektiver. Til gengæld er filmen til tider lidt for sentimental og karamelliseret i sit filmiske udtryk.


Copyright:
Øst for paradis
Et værdigt kapitel
Film, der udspiller sig i Estland, er ikke hverdagskost i danske biografer. Det er en skam. Til trods for landets forholdsvis korte selvstændighed, er der ingen tvivl om, at der er masser af stof gemt til mange spændende historier både under tiden med Sovjetunionen og efter dets sammenbrud. Der hviler tydeligvis en æstetisk skønhed og et ubearbejdet trauma over landet. Begge glimrende dramaturgiske ingredienser. Med Fægteren er der blev føjet et værdigt kapitel til Estlands historie, da filmen bygger på en sand historie. Selvom filmen på visse punkter er fortællemæssig konventionel, så udmærker den sig med sit oprigtige og naturlige portræt af en uforfalsket hædersmand. Slutteligt er det vel passende at udbryde: En garde!
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem er det Kirsten Lehfeldt mindeværdigt serverer 'røde pølser i kartoffelmos' for i Flamberede hjerter?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google