CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Sorgenfri

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Bo Mikkelsen

Producere:
Sara Namer

Fotograf:
Adam Philp

Klipper:
Bo Mikkelsen
Niels Ostenfeld

Komponist:
Martin Pedersen

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
22-09-16:
Swinger
28-01-14:
Kvinden i buret
01-08-12:
Over kanten
02-10-09:
Storm
29-08-05:
Anklaget
27-09-02:
OKAY
 


Sorgenfri

Anmeldt af:Nadia Parbo
Genre:Gyser
Varighed:81 minutter
Instruktør:Bo Mikkelsen
 
Premieredato:31-03-2016
Medvirkende:Som:
Mille DinesenPernille
Mikael BirkkjærCasper
Troels LybyDino
Marie Hammer BodaSonja

(Levende) død i forstaden
 
Zombiefeberen er over os og det var kun et spørgsmål om tid, før en af vores danske filmskabere fik idéen at skabe en dansk spillefilm over emnet. Jonas Ussings effektive kortfilm Zombiehagen lagde bunden for danske interesse og virkede, fordi den var kort og målrettet. Bo Mikkelsens Sorgenfri er derimod en spillefilm, der på mange måder har samme effektivitet, men bygger hele sit projekt op på klichéer, som dens primære publikum har set mange, mange gange før.


Copyright:
SF Film
I den velhavende, danske forstad Sorgenfri bor en familie, der ser ud til at have det hele. Mor, far, storebror, lillesøster. En køn teenagepige i huset ved siden af tiltrækker storebroderens opmærksomhed og naboskabet er velfungerende. Men en dag kommer alt det i baggrunden, da en virus rammer Sorgenfri. I starten handler det bare om at forholde sig roligt, men efter en dumdristig handling bliver grænserne mellem liv, død – og levende død – mildest talt udvisket.

Der er ingen tvivl om, at Sorgenfri er et fint initiativ i lille Danmark, der normalt ikke gør sig meget i genrefilm. Grunden er, at den slags film simpelthen har dårlige kår i vores land, der ignorerede den entusiastiske og vellavede Dannys Dommedag og heller ikke havde meget tilovers for den stemningsfyldte Når dyrene drømmer. Med disse ting in mente, er det måske ikke så sært, at en film som Sorgenfri ikke er spået de største chancer af Dansk Biografdistribution, der derfor heller ikke bliver vist i mange biografer i vort ganske land. Hvor de andre film nemlig havde et internationalt præg, der gjorde deres forsvinden fra biograferne næsten hjerteskærende er Sorgenfri kun ganske god, hvis man tænker på, at det er en dansk film.


Copyright:
SF Film
Med danske øjne er der nok at være stolt af, men Sorgenfri vil ikke have mange chancer på et internationalt marked. Den er fyldt med klichéer, der ikke længere burde være kutyme i en god skrækfilm og persongalleriet er måske menneskeligt, men også præget af en irriterende hovedperson, der er så teenagedum, at det er svært ikke at ønske hans kommende endeligt til en horde af glubske zombier. At skabe karakterer, der ødelægger det meste, fordi de er mennesker med dertil hørende fejl og mangler, er bestemt et vink til, hvad der skaber en interessant film. Bare ikke når de vakler over grænsen mellem det menneskelige og det idiotiske.

"De er væk nu", siger sønnen til sin far. Et hærdet skrækpublikum ved, at det nok ikke er helt korrekt og ganske rigtigt; straks braser de gennem vinduet. Det er den slags fejl, der gør Sorgenfri til et sympatisk forsøg på en dansk film i skrækgenren, men ikke meget mere. Have den fokuseret mere på sin stemning af dommedag, der sommetider titter frem fra overfladen, ville den være anderledes medrivende. Det gør den bare desværre ikke. Det er nemt at være imponeret over et sådant forsøg, men spørgsmålet er, om man som publikum mon også ville være imponeret, hvis filmen kom fra et amerikansk marked? Jeg tvivler.


Anmeldelsen bringes i samarbejde med Cineasten.dk
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem debuterede som instruktør i 1978 med ungdomsfilmen Vil du se min smukke navle??
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google