CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Hunger Games: Mockingjay - Part 2

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Peter Craig, Danny Strong

Producere:
Nina Jacobson
Jon Kilik

Fotograf:
Jo Willems

Klipper:
Alan Edward Bell
Mark Yoshikawa

Komponist:
James Newton Howard

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(6 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
20-03-15:
The Hunger Games: Mockingjay - Part 1
03-11-14:
X-Men: Days of Future Past
23-05-14:
American Hustle
14-03-14:
The Hunger Games: Catching Fire
30-08-13:
Silver Linings Playbook
31-08-12:
The Hunger Games
18-10-11:
X-Men: First Class
03-05-11:
Winter's Bone
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Disk 1: Kommentarspor, tre featuretter, trailers
Disk 2: Fire featuretter
The Hunger Games: Mockingjay - Part 2

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Adventure, Sci-Fi
Varighed:131 minutter
Instruktør:Francis Lawrence
 
Anmeldelsesdato:30-03-2016
Medvirkende:Som:
Jennifer LawrenceKatniss Everdeen
Josh HutchersonPeeta Mellark
Liam HemsworthGale Hawthorne
Woody HarrelsonHaymitch Abernathy
Donald SutherlandPresident Snow
Philip Seymour HoffmanPlutarch Heavensbee
Se komplet creditliste her

Sjæle i flammer
 
Så er Hunger Games-serien kommet til sin finale og det store – afgørende – spørgsmål er naturligvis: Er det en værdig afslutning på sagaen, er det en film, der kan opleves isoleret, og er det overordnet en velfungerende film? Svaret er 3 x JA! Instruktør Francis Lawrence og hele hans hær af filmfolk må hjertens gerne kalde sig selv sejrrige, for den fjerde film, Mockingjay del 2 er bestemt en spændende film om krig, moral, overlevelse og tilgivelse. Den fortsætter forrige film triste stemning, for kan man overhovedet vinde en krig? Universet var til at starte med pænt deprimerende, men undervejs i serien har tingene udviklet sig endnu mere grusom og voldsomt - men den slutter fortællingen i det mindste med tanken om kærlighed og håb, og så er alt jo godt.


Copyright:
Nordisk Film
Knækkede sjæle
Vi skal selvfølgelig en masse kriser og katastrofer igennem inden det kommer så langt. I direkte fortsættelse af del 1, starter del 2 af Mockingjay med en rystet Katniss Everdeen. Hendes ven, allierede, kæreste, hun-kan-ikke-finde-ud-af-det, Peeta Mellark er kommet ’hjem’ til vores oprørshær i Distrikt 13, tortureret og hjernevasket af skurkene i The Capitol. Han er nu en større trussel mod Katniss end hun selv er, men vores kvikke hoveder i Distrikt 13 er overbevidst om at de nok skal få ham tilbage på rette spor.
Borgerkrigen er i fuldt udbrudt i Panem. De allierede distrikter mangler kun The Capitals kæledægge, Distrikt 2, for at kunne invadere ondskabens hjerte, og hertil afgør Katniss’ gamle ven, allierede, kæreste, hun-kan-ikke-finde-ud-af-det, Gale Hawthorne sin skæbne med en af hans modbydelige opfindelser, der vil få afgørende betydning mod slutningen af historien.

Magt og moral
Filmskaberne holder sig altså ganske tro mod Suzanne Collins’ litterære værk, men hvor bog 3 er utrolig ujævn med skiftevis eksplosive perioder efterfulgt af lange passager, hvor Katniss stort set er bevidstløs og derfor ikke aner hvad der foregår, er filmen omvendt mindre ekstrem i sine udsving. Her er vi ikke længere inde i hovedet på Katniss og tempoet er derfor lidt lettere at kontrollere. Ikke at Mockingjay del 2 er fuld skrue og smadder fra start til slut, den dvæler stadig hvor den skal, men den formår at vise hidsig action i nogle flot komponerede scener med Katniss og hendes ”stjerne-gruppe”, der indtager The Capital, og samtidig flette flere moralske overvejelser ind i dramaet. Der er rigtig meget i Panem, der tilsyneladende gentages. Hvem bestemmer, hvem siger fra? Hvis ikke man er ’med’ nogen, er man så ’imod’ dem?


Copyright:
Nordisk Film
Vinderen er Jennifer!
Ulig Katniss i bogen hænger hun i filmen bogstavelig talt ikke i laser. Jennifer Lawrence ser som altid brandgodt ud som Katniss, med perfekt teint og hverken antydningen af voldsomme ar eller afskrællet hud. Lawrence får heldigvis rigelig mulighed for at bryde den pæne overflade og igen imponeres man over hendes pragtfulde indlevelse og fine nuancer som den ufrivillige teenagekriger. Havde hun ikke lagt krop og gejst til Katniss, havde filmserien nok set noget anderledes ud.
Film 4 er den første, der har fået censuren 15 år, og den er også mere grum end de tidligere. Folk dør på stribe omkring vores unge hovedperson, men den eneste, der åbenlyst bløder, er en hostende Præsident Snow, og alligevel får filmen tegnet et skræmmende billede af krigsofre og traumer i massevis. Der bliver enten debattere eller insinueret temaer som tilgivelse, gengældelse og barmhjertighed og Mockingjay – part 2 er en interessant film om konsekvenserne af menneskehedens ubehagelige sider, uden at dramaet mister momentum. Hvor grufuldt det end lyder, så er dette krigsdrama en vældig medrivende og underholdende film med ekstremt farverige figurer – også når de kun er klædt i sort – og store følelsesudladninger. Den gør altså ondt på den helt rigtige måde.
 
DVD-vurdering
De tre featuretter, der er vedlagt på disk 1 sammen med filmen (og kommentarsporet) er pænt specifikke. De handler henholdsvis om filmens stillfotografs (Murray Close) arbejde med filmserien og om filmens kostumer i indslagene "Cinna's Sketchbook" (der har fokus på kostumedesignerne Kurt and Bart) og "Panem on Display", der egentlig er en lille reportage fra udstillingen i New York Citys Time Square med de overdådige kjoler, tegninger, rekvisitter og diverse interaktive muligheder.

De fire featuretter på disk 2 er derimod langt mere traditionelle bag kameraet-indslag, og varer heller ikke mange minutter, hvilket fremtvinger spørgsmålet om hvorfor de ikke bare var vedhæftet disk 1. Alle bonusindslagene kunne nemt have ligget på en disk, så det er ren kosmetik at have lavet en 2-disk udgivelse. Men vigtigst er selvfølgelig, at de forskellige featuretter er fint underholdende, om end featuretten "Going Rogue: The Cast" føles ret kunstig. Fint nok at alle skuespillerne har haft en fest med at indspille filmen, men behøver vi virkelig et 10 minutters indslag hvor alle storgriner og roser kollegerne til skyerne. Det virkelig lidt overflødigt.

Disk 1 byder naturligvis også på et kommentarspor, med instruktør Francis Lawrence og producer Nina Jacobson som de to foregående film i serien, og de er som vanligt vældig fine at høre på. De uddyber og forklarer roligt og afslappet hvordan denne imponerende filmserie blev afsluttet.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Mysteriet ved Slack Bay6/7
Spider-Man: Homecoming6/7
At elske Pia6/7
Personal Shopper6/7
Flere bio-anmeldelser
 
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Vaiana20/6
Lion19/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem debuterede som instruktør i 1978 med ungdomsfilmen Vil du se min smukke navle??
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google