CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Der kommer en dag

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Søren Sveistrup

Producere:
Peter Aalbæk Jensen
Sisse Graum Jørgensen
Louise Vesth

Fotograf:
Erik Zappon

Klipper:
Janus Billeskov Jansen

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
27-10-16:
Fuglene over sundet
01-02-16:
1864 - brødre i krig
25-08-15:
9. april
05-03-13:
Viceværten
04-05-10:
Headhunter
28-04-09:
Det som ingen ved
13-10-08:
Flammen & Citronen
22-08-05:
Store planer
21-02-05:
Kongekabale
02-11-04:
Afgrunden
16-02-04:
Manden bag døren
27-09-02:
OKAY
 


Der kommer en dag

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:110 minutter
Instruktør:Jesper W. Nielsen
 
Premieredato:21-04-2016
Medvirkende:Som:
Lars Mikkelsenforstander Frederik Heck
Sofie Gråbøllærer Lilian
Harald Kaiser HermannElmer
Albert Rudbeck LindhardtErik
Laurids Skovgaard AndersenTøger
Lars Rantheoverlærer Toft Lassen
Se komplet creditliste her

Ind i mørkets hjerte
 
Alle kender personen. Den perfekte kollega eller klassekammerat, der dydigt og velstruktureret udfører sit arbejde. Leverer høj og stabil kvalitet i alle henseender, men overrasker aldrig. Glemmer aldrig sine lektier, får aldrig en øl for meget i fredagsbaren – tænker aldrig uden for boksen, selv ikke når boksen tigger og beder om at blive udfordret. Præcis sådan er Jesper W. Nielsens første danske spillefilm i 12 år, for Der kommer en dag er svær at sætte mange fingre på – og alligevel ønsker man så brændende, at den ville stikke lidt mere af fra sit sikre og velpolerede udgangspunkt.

For potentialet er der så afgjort i den fiktive, men kraftigt virkelighedsinspirerede historie om to drenges ufrivillige og i perioder helt ubærlige ophold på et statsligt børnehjem af den helt gamle skole i 60’ernes brydningstid, hvor livsnormer stod for fald og mennesket var i fuld gang med at erobre månen. Elmer og Erik er brødre fra en svær stenbrosbaggrund. Faderen hængte sig i kokskælderen, og moderen kæmper med blodige host og skifteholdsarbejde, så vi ikke er i tvivl om, at hun heller ikke har langt igen. Erik er den klassiske storebror, selvstændig og overmåde beskyttende over for den mere sarte og klejne lillebror Elmer med klumpfoden, der har vendt ryggen til storbyens hårde liv og drømmer sig ud i verdensrummet sammen med astronauterne i NASAs Apollo-program, der er hele filmens lyriske rygrad og tidsmarkør.


Copyright:
Nordisk Film
Det går naturligvis hverken værre eller bedre end at Elmer og Erik ryger på børnehjem langt fra alt, hvad de kalder hjem. Nok var 60’erne årtiet, der pegede frem mod et mere moderne samfund, men krigsgenerationens traditionelle levevis udgjorde fortsat fundamentet i samfundet, og statsforvaltningens konservatisme får i filmens børnehjem sit ultimative udtryk; en mareridtsvision fra en ond fortid, hvor børnene reduceres til fangenumre, og den forhistoriske ledelsesstil samles i Lars Mikkelsens diabolske forstander, der sætter ’klør fem’ over moderne pædagogik ved enhver given lejlighed. Elmer og Eriks rejse går så afgjort ind i mørkets hjerte.

Børnehjemsfilmen er en klassisk subgenre-øvelse i nær relation med fængselsfilmen. Dramaer, hvor den konstante ydmygelse af vores hovedpersoner i et lille, koncentreret mikrokosmos skal udstille systemets manglende medmenneskelighed, sætte godt op mod ondt – og måske i de lettere genrer skabe noget elementær spænding omkring, hvorvidt vores hovedpersoner overlever deres ophold eller ej. De er svære at gøre originale, men det kan lade sig gøre – den del lykkes bare ikke rigtig for Jesper W. Nielsen. Der kommer en dag er nemlig i lange perioder lige så forudsigelig, som den er kompetent skruet sammen. Børnene forskanser sig bag hårde facader, interne magtstrukturer opbygges og efterleves for at overleve, ydmygelserne og volden hersker ubetinget – og de voksne er unisont onde eller undertrykte og dermed til ingen verdens nytte. Altså lige indtil vores hovedpersoner er skubbet så langt ud, at de tvinges til at kæmpe og vælger at sætte alt på et bræt for at slippe for ondskabens snærende lænker. Man kender strukturen og ganske få anslag i handlingen formår at overraske.

Det gør dog ikke alverden, for det velkendte og forudsigelige er godt lavet. Filmen står flot og sikkert realiseret. Tidsbilledet er præcist og skuespillerne leverer gode indsatser, selv i de tilfælde hvor rollerne lige knap får pladsen til at folde sig ordentligt ud. Selv de to unge skuespillere i rollerne som Elmer og Erik er sikre og leverer undervejs oprigtige og rørende øjeblikke. Så alt fungerer, og der er ingen tvivl om, at rigtig mange vil gå be- og oprørte ud af biografen, klar til et aktivt opgør med alt, hvad statsforvaltningens børnehjem stod for. Men forudsigeligheden genererer, fordi filmen selv har lagt byggestenene til at kunne skille sig ud. Til at kunne være en af de film, der brød den velkendte skabelon som den er baseret på og leverede det overraskende og kreative bud.


Copyright:
Nordisk Film
Dels vælger forfatteren Søren Sveistrup (hovedmanden bag tv-serien Forbrydelsen) at lade den ellers irriterende og overforklarende voice-over, der binder filmen sammen, komme fra et af de andre børn på børnehjemmet. Voice-overen er jo som udgangspunkt voldsomt begrænsende i forhold til plotudvikling, fordi en fortæller nødvendigvis – udenfor Sunset Boulevard – må forblive i live til at fortælle historien, men når det er en mindre bifigur, der står for fortællingen, så er alle muligheder pludselig åbne – hvis man da ellers har modet til at udnytte dem.

Mere grundlæggende rummer Elmer-figuren en spændende dimension, som nok udforskes, men kun lige til husbehov. Han er historiefortælleren og drømmeren – det intellektuelle væsen i en gruppe af ufrivillige rovdyr - der formår at se ud over virkelighedens begrænsninger og i stedet lader sine fantasier definere verdensbilledet. I en kort sekvens fornemmer man, hvilken film Der kommer en dag også kunne have været, hvis det havde været Elmer-figuren, der havde været fortællingens strukturelle centrum, men det er svært både at lave en gennemført periode- og genrefilm og så samtidig tvinge den ellers mest spændende og anderledes figur ind i disse rammer.

Med et mindre gennemført og udtalt kommercielt sigte for øje, havde man måske turdet lade historien om børnehjemmets grusomheder udspille sig endnu mere fragmenteret og virkelighedsfjernt som vi får antydet, at Elmer-figuren ville være i stand til, men i en tid, hvor eksperimentelle danske film ofte mødes af halv- eller heltomme biografsale er det forståeligt om end lidt skuffende, at man satser så meget på det sikre. Der kommer en dag er en gennemført tilfredsstillende biografoplevelse, men den får ikke fuldt udnyttet sin egen histories mest interessante perspektiver.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Thomas Buch
23-8-2018 08:56
"Der kommer en dag er nemlig i lange perioder lige så forudsigelig, som den er kompetent skruet sammen"

HVis denne film var mere uforudsigelig - ville alle love for logiske konsekvenser af handlinger og social interaktion blive overtrådt, så den ville have været helt urealistisk - og vi har jo ikke gang i "harry potter" her???????????????

Tvært om er denne film særdeles uforudsigelig og man skal være noget af en træmand for ikke at sidde med en stor ængstelse hele filmen igennem i maven over hvordan det hele mon skal gå


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film hører man på intet tidspunkt en Bryan Adams-sang?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google