CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Emma & Julemanden

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Philip LaZebnik, Uffe Rørbæk, Jenny Lund Madsen

Producere:
Morten Rasmussen
David C.H. Østerbøg

Fotograf:
Jacob Banke Olesen

Klipper:
Mogens Hagedorn

Komponist:
Jeppe Kaas

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
31-03-09:
Anja & Viktor - I medgang og modgang
23-09-08:
Tempelriddernes skat III
01-08-07:
Anja og Viktor - Brændende kærlighed
09-10-06:
Tempelriddernes skat
26-02-02:
Min søsters børn
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1.78:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Featurette, fraklip, musikvideo
Emma & Julemanden

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Adventure
Varighed:88 minutter
Instruktør:Søren Frellesen
 
Anmeldelsesdato:23-03-2016
Medvirkende:Som:
Lars HjortshøjNicolas/ Julemanden
Camilla BendixJulie/ Julemandens kone
Mille DinesenElverdronningen
Sofia Suppli CallesenEmma
Malte HoueRod
Rune TolsgaardPind
Se komplet creditliste her

Den stjålne nisse
 
Tv-julekalenderen er en god og hæderkronet tradition i dansk tv, og blandt de nyere knopskydninger på denne tradition er tendensen med at tage de bedste og konvertere til spillefilmsformat i selvstændige historier. Pyrus var "på pletten" og Jul i Valhal blev til Guldhornene i de to hidtidige konverteringer – og nu er det julemandsparret Nicolas og Julie fra tv-serierne Ludvig og Julemanden samt Tvillingerne og Julemanden, som får deres egen film i selskab med pigen Emma.


Copyright:
Scanbox
Emma bor med sin familie i Viborg. Hun spiller drama og holder meget af den småforvirrede familie, men hun føler ikke rigtig, at de interesserer sig for hende, så da julemand Nicolas og fru Julie lander på taget af Emmas hus på vej til fødegangen på Rigshospitalet, så aner hun et eventyr, der er sjovere end den fraværende familie. Der går ikke mange øjeblikke, før Julie har bragt en lille nisse til verden i Emmas skorsten, og en kort lur senere har de drilske elverfolk byttet den lille nisse ud med en skrigballon af en skifting, som den nordiske mytologi kalder et forbyttet barn fra ’den anden side’ – og så må Nicolas, Julie og Emma drage mod elverfolkets rige for at redde barnet tilbage.

Der er masser af veloplagt eventyr i Søren Frellesens underholdende børnefilm, som fint introducerer de skolesøgende poder for spænding og dramatik og samtidig doserer forsvarligt med afvæbnende humor, når truslen mod vores hovedpersoner bliver lidt for stor. For elverfolket regeres af den bitre og indestængte Slatten Langpat, som den evigt uheldige tjener kalder sin regent. Hendes hjerte er frosset ned og gemt væk for ikke at minde hende om tabet af den store fortabte kærlighed, og det rige, som Emma forstiller sig som skønt og smukt, er forkrampet i grålig tristesse og en konstant trussel om at ende i 'hullet', der demonstrerer forfatternes forkærlighed for Indiana Jones and the Temple of Doom.


Copyright:
Scanbox
Overordnet er Emma og Julemanden velproduceret og effektivt afviklet. Eventyret hverken trækker ud eller jappes igennem. Det understøttes godt af Jeppe Kaas’ legesyge musik, og de voksne skuespillere ser for en gangs skyld ud til at more sig i et børneunivers. Lars Hjortshøj kender efterhånden den lidt tumpede, lutspillende Nicolas på fingerspidserne og Camilla Bendix er evigt dejlig som den tilgivende Julie, der godt ved, hvem der har julebukserne på. De får også gode replikker at arbejde med, og dialogen bobler ofte ret veloplagt, når Nicolas f.eks. skal nævne alle de ting han elsker og uskyldsrent får flettet ”en ordentlig tur i kanen” ind på listen. Mille Dinesen boltrer sig desuden i den naturligvis voldsomt karikerede rolle som bitter elverdronning, og selv Angora-drengene Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard får et par sjove øjeblikke ud af deres bøvede skurkepar, selv om plottet ikke giver dem meget at gøre godt med. Generelt står enkeltreplikkerne skarpere end selve figurtegningen filmen igennem – men det er vist kun ganske naturligt for genren.

Emma og Julemanden ligner et fornuftigt præ-julehit for de yngste klassetrin, hvor man gør sig sine første erfaringer med lidt mere spændende og sine steder uhyggelige film. Sagnene om elverfolket og ikke mindst elverpigernes dans, der er en hede-pendant til havfruernes lokkende sang, er fascinerende og uhyggelige historier, og vi får fint genforankret elverfolket i den nordiske mytologi efter Peter Jackson har haft lånt det i halvandet årti. Eventyret lever i dansk børnefilm, og Viborg kommune bør få samme gode valuta for investeringen, som Bornholm fik det, da den beslægtede Tempelriddernes skat satte Bornholm på eventyrlystne børns Danmarkskort. Begge film har i øvrigt været fordi den erfarne amerikanske Disney-forfatter Philip LaZebniks bord, så han er ved at have specialiseret sig i dansk historisk adventure i børnehøjde.
 
DVD-vurdering
Det er en ganske sød featurette, der går "bag filmen", som er vedlagt som ekstramateriale. Der er ikke meget andet bonus på skiven, men det 20 minutter indslag dækker ret godt.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertets vej22/6
Shalom Italia22/6
Table 1922/6
Transformers: The Last Knight21/6
Kaspar Rostrup19/6
Ulv i fåreklæder15/6
All Eyez on Me15/6
Sieranevada15/6
Den bedste mand15/6
It Comes at Night15/6
Flere bio-anmeldelser
 
xXx: Return of Xander Cage23/6
Manchester by the Sea7/6
Underverden6/6
Jackie2/6
Jeg, Daniel Blake30/5
Assassin's Creed29/5
Nocturnal Animals26/5
Why Him?23/5
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken rapper spiller Halle Berrys mand i Monster's Ball?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google