CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
El abrazo de la serpiente

Produktionsland:
Colombia, Venezuela, Argentina

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Ciro Guerra, Jacques Toulemonde Vidal

Producere:
Cristina Gallego

Fotograf:
David Gallego

Klipper:


Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Natlys

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Nyheder:
22-01-09:
Oscar-nomineringerne 2009
 
Anmeldelser:
02-05-14:
Borgman
08-02-13:
Djævelens trækspil
 


Slangens favntag

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama
Varighed:125 minutter
Instruktør:Ciro Guerra
 
Premieredato:19-05-2016
Medvirkende:Som:
Nilbio TorresKaramakate, ung
Jan BijvoetTheo
Antonio BolivarKaramakate, gammel
Brionne DavisEvan

Den hvide mands uforstand og naturfolkets basale levevis
 
Opdagelsesrejsende. Et ord fyldt med drengedrømme. Uudforskede steder, mørke pletter på landkortet. Farefuld færd til primitive halvnøgne vilde stammer – langt fra civilisationen. Helst dybt, dybt inde i junglen. Dengang da verdenen var stor og uudforsket – før satellitter, helikoptere og andet teknisk udstyr minutiøst kortlagde alt, selv verdens ende.


Copyright:
Natlys
Den colombianske Slangens favntag tager os med på netop en sådan opdagelsesrejse dybt ind i Amazonas jungle, i en skønhedsmættet sort/hvid dokumentarisk widescreen billedfortælling. Allerede fra åbningsbilledet er vi på vej ind i junglens dyb. En spinkel båd, der stager ind mod regnskovens bred, med en ældre sygdomsramt Theo (belgieren Jan Bijvoet), der ligger udmattet døende hen, varsler om et dramatisk forløb. På bredden venter en halvnøgen shamaner, Karamakale, med lindeklæde, spyd og en tydeligt afvisende kropsholdning, der ikke lover godt for den dødsramte hvide mand.

Theo, tysk etnolog og botaniker, er på jagt efter den sagn om spundne hellige Yakruna plante, som han ved kan redde hans liv. Karamakale, hvis stamme er næstene udryddet af de hvide grådige gummi-baroner, har kun had og foragt til overs for kolonisatorerne – men da den afsvækkede Theo fortæller, at han på sin færd har mødt Karamakales stammefæller, indvilliger han i at ledsage dem på deres farlige søgen, ned ad bifloderne, efter plante og forfædre. Se det var i 1909.
Godt 30 år efter vil den amerikanske botaniker Evan (amerikaneren Brionne Davis), med Theos dagbøger og optegnelser som bagage, fortsætte opdagelsesrejsen. Det lykkes ham at opspore den nu aldrende Karamakale – og sammen følger de nu i den gamle etnografs spor.


Copyright:
Natlys
Slangens favntag følger parallelt de to generationers møde med det oprindelige folk – og ikke mindst konfrontation med de hvides umådeholdne destruktion af naturen og de kristnes næsten perverterede missionering. Et hudløs og skræmmende billede af den hvide mands uforstand og kortsigtede handlinger, sat i kontrast til urfolkets forenklede og basale levevis. Et moralsk lærestykke, der atter engang får os til at revurderer ordet "civilisation".
Filmens styrke er ikke kun de to spændende sammenflettede historier – det er først og fremmest autentiteten. Junglens skønhed/farlighed, de mange (ikke-skuespillere) indfødte, ledsaget af en lydside, der både rummer klange af mystik og skønhed.

Ciro Guerra (Djævlens trækspil) har med sin 3. spillefilm skabt noget så sjældent som en rystende smukt dokumentation af en glemt verden, der i sin basale enkelthed, liv/død/overlevelse, rummer en filosofisk moralsk kærne, som er vigtig at blive konfronteret med i vores supertekniske verden. Vi oplever med Karamakares øjne junglens urgamle kraft og mystik, hvor junglen, floden og mennesket går op i en højere naturlig enhed.
Et naturværk – der i sine omgivelser og sin besættelse er i slægt med tyske Werner Herzogs vanvidsfilm Fitzcarraldo (1982), hvor en damper slæbes gennem Amazonas jungle – for at få opera til folket!
Slangens favntag er, ikke mindst takket været kameramanden David Gallegos storslåede on location s/h 35mm billeder, blevet en storslået film, der delvis er baseret på de første antropologers optegninger og med Amazonas regnskov som hovedaktør. En fascinerende opdagelsesrejse ind i et univers af skønhed og chokerende fremmedhed – der både berører og skræmmer. En unik oplevelse, langt fra mainstream og blankpolerede eventyrfilm.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
69 Minutes of 86 Days17/8
Hjemme i Verden17/8
Superswede: En film om Ronnie Peterson17/8
Patriarken17/8
Lys i mørket17/8
The Big Sick17/8
The Dark Tower17/8
Danserinden10/8
Annabelle 2: Skabelsen10/8
Fortiden foran os10/8
Flere bio-anmeldelser
 
Ghost in the Shell11/8
Kong: Skull Island8/8
T2 Trainspotting28/7
20th Century Women25/7
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spillede ikke med i Black Hawk Down?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google