CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Al Medina

Produktionsland:
Danmark, Jordan

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Omar Shargawi

Producere:
Rene Ezra
Tomas Radoor

Fotograf:
Aske Foss

Klipper:
Thomas Papapetros
Omar Shargawi

Komponist:
Anders Christensen

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
08-12-08:
Gå med fred Jamil
 


Al Medina

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:89 minutter
Instruktør:Omar Shargawi
 
Premieredato:19-05-2016
Medvirkende:Som:
Omar ShargawiYusif
Sara Hjort DitlevsenSarah

Rejsen hjem
 
Yusif er en søgende mand, først i en bevidst søgen efter en autenticitet og en fremtid sammen med sin danske kone – men snart efter i Omar Shargawis svært tilgængelige Al Medina en blindt søgende, famlende mand på jagt efter et eller andet form for fundament i tilværelsen. Det er en rejse, som mange har taget før ham på film, og man kan med en vis rimelighed diskutere, om han reelt får tilføjet noget nyt til den filmiske syndefaldsmyte.

Al Medina er i sit udtryk så lidt dansk, som den næsten kan blive. Ikke en scene er optaget på dansk grund, det bliver vel højst til et par håndfulde replikker på dansk – og filmisk har Shargawi aldrig lignet den brede danske filmpensel, som vi ellers typisk kender den. Det friske visuelle pust talte for hans brændende debutfilm Gå med fred, Jamil og brugen af hans egen baggrundshistorie gav dokumentarfilmen Fra Haifa til Nørrebro en effektiv klangbund – men i Al Medina føles det snarere som om det tidligere styrker har rottet sig sammen mod projektet.


Copyright:
Nordisk Film
Filmen åbner med den forventningsfulde og idylliske drøm om et nyt liv. Yusif og den højgravide Sarah vil stifte bo og familie i hans fædrene hjemby, som forbliver et gådefuldt anonymt konglomerat af mellemøstlige kendetegn. Nær en ørken befolket af rettroende muslimer uden at det bliver ekstremt, men dog med en øje for øje-mentalitet som skelner skarpt mellem fremmede og lokale. Yusifs mareridt starter allerede den første dag. Han vil vise sin kone byen ved aftenbøn og solnedgang, og med solbrillerne moderigtigt placeret på det veltrimmede ansigt giver han den første tiggende dreng en seddel, dernæst en til – og pludselig bliver børneflokken aggressiv og mangedoblet. Yusif vil passe på sin kone og skubber til en dreng, der falder og dør, da han slår hovedet mod en sten.

Nu er Yusif pludselig barnemorder, og den slags ser man ikke venligt på, når en fremmed står bag – og her hjælper det ikke, at Yusif kan sine koranvers, besøger moskéen regelmæssigt og rent faktisk aktivt har søgt at vende tilbage til sine rødder. Han ryger i fængsel, bliver ydmyget og mishandlet og mister både kone og barn i processen. Han bliver med andre ord komplet frarøvet sit livsindhold – og kun da et oprør i landet kortvarigt kortslutter sikkerheden omkring fængslet, får han en uventet chance for at prøve at genvinde noget af det tabte.

Samfundet set fra rendestenen er dog langt fra så attraktivt som det tog sig ud ved ankomsten i lufthavnen, og Yusif finder sig selv i stadig mere intense moralske dilemmaer mellem overlevelse og fortabelse, for når man intet har, må man være villig til at gøre alt for at overleve. Historien trækker spor tilbage til andre kendte fortællinger. Der er et strejf af Victor Hugos "De elendige" over Yusifs lurende forræderi overfor den familie, som næstekærligt tager ham ind fra gaden, og hans tavse rejse ned i byens underverden mimer mange andre fortabte sjæles færd, hvor hvert et gadehjørne byder på nye grader af depraverede udfordringer.


Copyright:
Nordisk Film
Desværre forbliver historien for flygtig og har i virkeligheden lidt svært ved at finde sit eget ståsted. Den flakkende billedside har klare kvaliteter i formidlingen af Yusifs nærmest katatoniske tilstand, mens han oplever fortabelsen skylle ind over ham. Der klippes meget, billedet glider ind og ud af fokus – og lyskilder bruges ofte til at blænde og udtvære fokus. Det ser isoleret set godt ud, men det flytter også tilskueren langt væk fra et klassisk narrativ, og vi efterlades til alene at basere vores billede af figuren Yusif på de visuelle fortællegreb. Det peger stilmæssigt tilbage til en tidlig von Trier, måske en Malick og generelt en bred kam af kunstfilm, der dyrker filmsprogets visuelle virkemidler med samme fokus som en reel fortælling.

Der er store etiske spørgsmål på spil i Al Medina, som har konturerne af et stærkt skæbnedrama om en falden(de) mand, men uden en stringent og skarp fortælling, så bliver det unødigt svært at lykkes med projektet. Omar Shargawi er en spændende og anderledes filmskaber, der både rummer en stor alvor og et visuelt udtryk, der er væsensforskelligt fra det brede midterfelt – og så har han en skarp genreforståelse, der giver mulighed for at lege med og give nyt liv til historier, som vi tror vi allerede kender. Det kan man kun håbe at se meget mere til – og gerne i lidt mere faste rammer end her, hvor historiens potentiale ender med at flyde ud i forsøget på formidle hovedpersonens komplette kollaps med billedsiden som hovedfortæller.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Mile 2230/8
De Utrolige 230/8
Lykke-Per30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvor mange Alien film har Sigourney Weaver spillet med i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google