CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Legend of Tarzan

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Adam Cozad, Craig Brewer

Producere:
David Barron
Tony Ludwig
Alan Riche
Jerry Weintraub

Fotograf:
Henry Braham

Klipper:
Mark Day

Komponist:
Rupert Gregson-Williams

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Warner

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
05-03-15:
Focus
25-12-14:
De satans chefer 2
02-06-14:
The Wolf of Wall Street
14-02-14:
About Time
08-10-13:
Skovens hemmelige rige
24-01-13:
Django Unchained
04-06-12:
Carnage
14-02-12:
De tre musketerer 3D
28-08-09:
Inglourious Basterds
 


The Legend of Tarzan

Anmeldt af:Nadia Parbo
Genre:Action, Adventure
Varighed:109 minutter
Instruktør:David Yates
 
Premieredato:14-07-2016
Medvirkende:Som:
Alexander SkarsgårdJohn Clayton / Tarzan
Christoph WaltzLeon Rom
Samuel L. JacksonGeorge Washington Williams
Margot RobbieJane Clayton
Djimon HounsouChief Mbonga
Simon Russell BealeMr. Frum

Abemand i CGI-land
 
Det er svært at skrive en anmeldelse af den nyeste filmatisering af The Legend of Tarzan, for det er altid svært at skrive en anmeldelse om en stor blockbuster, der er skabt som en pengemaskine, der skal få folk i biograferne. Den slags kommer ikke ud til biograferne, med mindre den er gennemset, gennemklippet, og finpudset så meget, at man til sidst har et ufejlbarligt produkt, der måske ikke bliver modtaget med store roser og overstrømmende ord, men som med næsten garanti vil få folket ind i mørket. The Legend of Tarzan er da også konstrueret ned til mindste detalje, fra Margot Robbies underskønne ansigt til Alexander Skarsgårds spændstige overkrop, og det er svært at sige, hvor instruktør David Yates’ kreative input stopper og producenternes konstruerede marketingarbejde starter.


Copyright:
Warner Bros.
Det er nemlig ikke kun de to hovedpersoner, Tarzan og Jane, der er skabt til at hypnotisere os ind i biografens mørke. Det er junglen, der aldrig har set skyggen af ulækkert kryb eller giftige slanger, men som stråler under solens stråler og drypper smukt under brutalt regnvejr. Det er Christoph Waltz, der er valgt til at spille skurken Leon Rom, fordi han har de skurketræk, som efterhånden har vist sig populære hos biografgængere – se bare, hvor godt det gik ham under Tarantinos vinger! – og det er de mange CGI-kampe mellem mand og dyr, der kan være næsten meditativt at se på.

Handlingen kender de fleste: Manden fra junglen, Tarzan, bor nu som aristokrat i storbyen, men tager snart tilbage til junglen sammen med Jane. Dette skal vise sig skæbnesvangert for både ham selv, hans elskede kone og en størstedel af den afrikanske landsby, som parret anser som deres familie, da den skruppelløse forretningsmand Leon Rom indtager byen for at fangetage Tarzan. Dette er alt sammen for at lave en grum byttehandel med en aggressiv høvdingekonge og selv score en mønt på slavehandel. Tarzan får han dog ikke fat på, men tager i stedet Jane med sig, hvilket afkaster en menneskejagt gennem junglen.


Copyright:
Warner Bros.
Stor filmkunst kan man ikke kalde den humorforladte The Legend of Tarzan, men den gør nu sit arbejde som sommerfilm ganske godt. Især førnævnte kampscener mellem dyrene og menneske, om de kæmper mod Tarzan eller hærger sig gennem en større by, kan være næsten afstressende, når først disse scener har været igennem hænderne på en professionel klipper. The Legend of Tarzan er en actionfilm, men det er ikke Transformer-stilen, vi får serveret her, men nærmere den lidt langsommere old-school kampscener, som vi kender dem fra, nå ja, de gamle Tarzan-film. Og det kan da også være ganske godt engang imellem. Især når man ikke forventer mere end det.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Ole
20-7-2016 08:50
Syntes det er en fin film. Så den med min søn på 11 år, og det er nok også en film som vil begejstre børn og unge mest. Flot lavet som nævnt i anmeldelsen. Er lidt ærgerlig over at de ikke kan finde andre skurke en Christoph Waltz, som gjorde det fantastisk hos Tarantino, men først i Spectre og nu Tarzan, kører lidt på auto pilot.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Game Night22/2
The Shape of Water22/2
Molly's Game22/2
Black Panther15/2
Django: The King of Swing15/2
Den skjulte tråd15/2
Dobbelt begær8/2
12 Strong8/2
Roman J. Israel, Esq.8/2
Coco8/2
Flere bio-anmeldelser
 
Kingsman: The Golden Circle13/2
Mother!12/2
The Big Sick9/2
It2/2
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem passer ikke ind?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google