CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Ha'har

Produktionsland:
Israel, Danmark

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Yaelle Kayam

Producere:
Guy Jacoel
Yochanan Kredo
Eilon Ratzkovsky
Yossi Uzrad

Fotograf:
Itai Marom

Klipper:
Or Ben David

Komponist:
Ophir Leibovitch

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Bjerget

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:78 minutter
Instruktør:Yaelle Kayam
 
Premieredato:21-07-2016
Medvirkende:Som:
Hitham OmariAbed
Shani KleinZvia
Avshalom PolakReuven

I bjergets skygge
 
Tziva er fanget. Fanget p√• en bjergside. Fanget p√• en kirkeg√•rd. Fanget i et pligt√¶gteskab uden antydningen af lidenskab og fanget i en politisk-religi√łs trykkedel, hvor sp√¶ndingerne √łger indoktrineringen og fastfryser hende i en traditionel kvinderolle uden naturlig sammenh√¶ng med det samfund, der eksisterer omkring hende. Men Tziva er hverken dum eller uden handlekraft ‚Äď og det er hendes frig√łrelse, som premiereaktuelle Bjerget handler om.


Copyright:
Øst for paradis
Vi befinder os i nutidens Jerusalem. P√• Oliebjerget, der spillede en central rolle i Bibelens fort√¶llinger om Jesus korsf√¶stelse og efterf√łlgende himmelfart, og som i dag blandt andet rummer den st√łrste j√łdiske begravelsesplads, som tr√¶kker spor langt tilbage i historien og angiveligt rummer langt over 100.000 grave. Et centralt sted i b√•de den j√łdiske og kristne historie ‚Äď og derfor i denne fort√¶lling ogs√• et sted, hvor de ortodokse j√łder mener, at der b√łr v√¶re en rettroende tilstedev√¶relse. Det lod er faldet til Tziva og hendes mand Reuven, der sammen med deres tre b√łrn lever i et hus p√• selve kirkeg√•rden. De lever et rettroende liv, hvor Reuven f√łrer an i bordb√łnnen og l√¶ser de hellige skrifter med b√łrnene ‚Äď og hver morgen tager alle p√• n√¶r Tziva skolebussen ind til byen. B√łrnene til deres skole og han til den fremadstormende karriere som Yeshiva-l√¶rer med fokus p√• en traditionel forst√•else af den j√łdiske tro.

Tilbage p√• bjerget f√•r Tziva tiden til at g√• med at l√¶se b√łger p√• gravstenene, lave mad, tale ‚ÄĚulovligt‚ÄĚ med den arabiske arbejdsmand, der st√•r for det praktiske arbejde p√• begravelsespladsen, og over en stille sm√łg betragte livet og udsigten over mod Tempelbjerget, der er selve stridskernen mellem j√łder og muslimer, som begge v√¶gter dets betydning lige h√łjt. Hun er k√łn og selvsikker, men i troens navn placeret i en rolle, der rummer begr√¶nsninger. Og det kunne hun s√•dan set godt leve med. Hvis bare Reuven huskede at k√łbe den rottegift, som han lovede p√• telefonen ‚Äď og ikke mindst, hvis han blot indikerede, at han bem√¶rkede hende, n√•r han endelig var hjemme efter sene aftenvagter.


Copyright:
Øst for paradis
Selv ikke, da Tziva rytkker sovev√¶relsets to enkeltsenge sammen til en lokkende dobbeltseng, tager ind til byen, g√•r i Mikveh (det j√łdiske renselsesbad, som blandt andet bes√łges af rettroende kvinder efter menstruation) og generelt g√łr sig l√¶kker for Reuven, f√•r hun andet end en halvkv√¶det vise om hovedpine. Til geng√¶ld er hans opm√¶rksomhed og stolthed over b√łrnene, is√¶r den √¶ldste datter og hendes talent ud i trosdyrkelsen, gr√¶nsel√łs. Tziva f√łler sig ganske enkelt k√łrt ud p√• et sidespor i et familieliv, der handler om alt andet end hende. En nat g√•r hun ud p√• kirkeg√•rden og bliver vidne til nattens aktiviteter, hvor et smult hj√łrne p√• det hellige sted bliver forvandlet til hjemsted for prostituerede og narkohandlere. Gravmonumenternes horisontale flader er gode til et hurtigt knald, og stedets afsidesliggende placering er velkomment for lyssky kr√¶fter. Tziva frast√łdes impulsivt som bel√¶rt af troen, men fascineres ogs√• af det vulg√¶re og lystdrevne liv, som leves lige uden for hendes hjem.

Nattebes√łgene bliver hyppigere og en nat tager hun en gryde mad med til nattens eksistenser. Det gentager sig ‚Äď og til sidst f√•r hun sin egen vante plads i udkanten af det illegale cirkus, som udspiller sig blandt gravstenene; som en tavst betragtende madmor, der udlever en udl√¶ngsel i den s√¶rest t√¶nkelige ramme. Splittet mellem nattens hemmeligheder og dagens monotoni, hjemmets f√łlelseskulde og den omsorgsfulde opm√¶rksomhed, som den ulovlige arabiske ven p√• kirkeg√•rden giver ‚Äď og ikke mindst mellem hendes rolle som familiemor i en ortodoks j√łdisk familie og udefineret kvinde i en moderne verden er Tziva n√łdt til at handle. Sp√łrgsm√•let er bare, hvilken side af hende, der vinder.

Jerusalem er naturligvis en spr√¶ngfarlig, men ogs√• meget oplagt ramme for en historie om menneskets valg mellem det trygge, sikre men pr√¶definerede liv i traditionernes rammer eller det usikre, farlige liv udenfor, som m√•ske viser sig at rumme netop det indhold, der burde v√¶re det enkelte individs sk√¶bne. Jerusalem som by og Israel som land er s√• presset af konflikten mellem muslimer og j√łder, at begge sider s√łger tilbage i de pr√¶definerede rammer ‚Äď alene fordi de definerer den enkelte i en opposition til modparten. Det er trygt i bin√¶r forstand at bliver forsikret om sin egen plads i livet og i en aktuel konflikt, men det er ogs√• begr√¶nsende og eliminerende for individet. Derfor bliver Tzivas m√łde med nattens m√łrke sider s√• skels√¶ttende. Det ligger s√• langt uden for den virkelighed, der udg√łr hendes verden ‚Äď at hun bliver n√łdt til at forholde sig til det. Enten skal hun s√łge l√¶ngere tilbage i sin trygge verdensopfattelse, som her s√• krydres med et lidenskabsl√łst √¶gteskab ‚Äď eller ogs√• skal hun br√¶nde broer og netop benytte virkelighedsskredet til at s√łge ud og redefinere sig selv.

Bjerget er en dansk-israelsk co-produktion, og det er nok ogs√• den prim√¶re grund til, at vi bliver det f√łrste land udenfor Israel, der s√¶tter den op i almindelig biografdistribution, men Yaelle Kayams fine og udspekulerede karakterstudie har v√¶ret verden rundt p√• festivaler og har ogs√• rigelige kvaliteter til at fortjene opm√¶rksomheden i en biografsal. Shani Klein er et fund i den helt centrale rolle som Tziva, hvis meget tavse ydre liv opvejes af et rigt indre. Det f√•r Klein fuldt med i sit portr√¶t ‚Äď og netop den st√¶rke centrale pr√¶station sammen med en stringent eksekvering i selve filmsproget g√łr Tzivas rejse frem mod erkendelsen til et relevant og fascinerende indblik i en kvindes personlige udvikling.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder George Clooneys onkel, der i 1950 havde sit livs rolle som Cyrano de Bergerac?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
SÝg pŚ Google