CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Un tango más

Produktionsland:
Argentina, Tyskland

Produktionsår:
2015

Manuskript:
German Kral

Producere:
Nils Dünker
Dieter Horres
German Kral

Fotograf:
Jo Heim
Félix Monti

Klipper:
Ulrike Tortora

Komponist:
Gerd Baumann
Luis Borda
Sexteto Mayor

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Another World

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
01-09-16:
Bolshoi Babylon
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers, billedagalleri
Vores sidste tango

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Dokumentar
Varighed:81 minutter
Instruktør:German Kral
 
Anmeldelsesdato:15-08-2016
Medvirkende:Som:
Johana Copes
Juan Carlos Copes
Alejandra Gutty
Juan Malizia
Pancho
Martínez Pey
Se komplet creditliste her

Tangoens dramatiske sjæl
 
Den argentinske nationaldans, tangoen, afdækkes gennem dette fascinerende og velfortalte portræt af et af nationens største tangopar nogensinde. Maria Nieves og Juan Copes var parret, der siden debuten i 50’erne førte tangoen helskindet gennem rockens ankomst og siden hen eksporterede den med stor succes til resten af verden med især succesfulde år på Broadway i New York som en af hovedbegivenhederne.


Copyright:
Miracle Film
Nu skulle man tro, at et livslangt partnerskab som dette var baseret på lutter idyl og gensidig respekt bag kulisserne, og sådan starter historien om Maria og Juan da også, men tangoen er deres fælles passion, og den passion og dramatik, der er hele hjertet i dansen, viste sig at gå igen i deres samliv. Historien fortælles i fascinerende tableauer, der godt nok klipper lidt vilkårligt rundt i forholdet, men som til gengæld lykkes med en interessant sammensmeltning af fiktion og fakta. Som mange dokumentarfilm før denne er hovedfortællingen baseret på interview med de to dansere. De ses ikke sammen, og man fornemmer, at hvor han mere distanceret fokuserer på dem som en del af tangohistorien, så rummer hun al raseriet, kærligheden og dramaet. Maria Nieves giver ganske enkelt meget mere af sig selv, og derfor bliver det i lange stræk også hendes side af historien, som vi får fortalt.

Nedslagene i deres fælles historie fortælles gennem danse foretaget af dansere i passende alderstrin. Fra det første dragende møde i et dansehal i Buenos Aires og op gennem karrierens og privatlivets stigende grad af tumult og kaos. Tangoen er en fremragende ekspressiv dans til at formidle følelser, og det er overraskende effektivt, når Marias fortælling suppleres af en forrygende tango. Og filmen tager fiktionaliseringen i dans et skridt videre, når danseindslagenes koreografi tager form gennem samtaler mellem de dansere, der skal fortolke dem, og hovedpersonerne selv. De har ganske enkelt en anden motivation for at komme helt ned i de dramatiske lag i begivenheden for at kunne gengive det korrekt i dansen.


Copyright:
Miracle Film
Det er et frækt kneb, som instruktøren German Kral benytter sig af, og det virker fordi tangoen som dans, som livsudtryk og som eksistensberettigelse træder helt centralt frem i filmen. Alt i Maria Nieves’ og Juan Copes’ liv handlede om tangoen, alle nederlag og frustrationer i deres liv drejede sig om den dans, de kæmpede for at formidle ud til verden – og derfor er det kun passende, at den bruges så aktivt i deres portræt. Det virker så godt, og griber så oprigtigt, at man næsten glemmer, at historien formentlig har flere nuancer og dimensioner end dem, der bliver formidlet, fordi de to hovedpersoner bidrager så ulige som de gør. Vores sidste tango bliver i høj grad historien om hende, der ofrede alt for den dans, der rummede selve livet, og den perfekte partner som stjal det fra hende igen.
 
DVD-vurdering
Blot en håndfuld trailers og fotos er vedlagt dvd'en som ekstramateriale.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film foregår ikke i USAs hovedstad, Washington DC?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google