CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Déjà Vu

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Jon Bang Carlsen

Producere:
Jon Bang Carlsen
Marianne Christensen

Fotograf:


Klipper:
Molly Malene Stensgaard

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Det Danske Filminstitut

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
05-12-13:
I kærlighedens navn
05-05-11:
Bag Blixens maske
25-05-07:
Blinded Angels
20-04-01:
Portræt af Gud
 


Déjà Vu [dk]

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Dokumentar
Varighed:85 minutter
Instruktør:Jon Bang Carlsen
 
Premieredato:22-09-2016
Medvirkende:Som:
Jon Bang Carlsen
Stine Bierlich
Ingolf Gabold
Bodil Kjer
Ulla Henningsen
Rasmus Seebach

En auteur ser sig selv i spejlet
 
En af verdens bedste filmtitler er I Am A Camera (1955), der gør det klart allerede før filmene ruller over lærredet, at det hele er set gennem en kameralinse. Det er netop det faktum filminstruktør Jon Bang Carlsen starter sin filmbiografi Déjà Vu med at fastslå.
Et fyrtårns roterende stråler starter og slutter filmen – lysstrejf over snart 50 år med kamera ved hånden eller på skulderen. En skikkelse, en mand i silhuet, på vej ud af den lille landsby. Væk fra den snorlige landsbygade, med murmesterhuse, gadespejle, Brugs og bager. Væk fra småborgerskabet. Væk fra det stillestående bigotte intolerante småprovinsielle. VÆK. For det er det Carlsen vil. Langt væk.
Og han har været langt omkring siden sin debut med dokumentarfilmen Åndsvage Sara (1973) altid søgende – med i alt 40 stk. films og heraf en håndfuld spillefilm, har han både geografisk og følelsesmæssigt, været kompasset rundt.


Copyright:
DFI
Instruktøren lægger ikke skjul på at udgangspunktet altid har været ham selv. Barndommens traumer er filtreret gennem kameralinsen. Farens svigt og fravær sender moren ned i en dyb sort afgrund. Kristusbilledet, som faren har hængt over Jons seng, får øjnene brændt ud af sønnen. Stærke sager.
Igen en skønsom blanding af dokumentarisme og fiktion. For han spænder vidt. Efter en tur gennem den Danske Filmskoles instruktørlinje tog han afsæt fra Christiania (måske husker man hans film om Solvognens julemands provokationer) for at rejse verden rundt, altid med kameraet på nakken. En stor del af filmene er optaget i Sydafrika og USA, hvor han slog sig ned med familien.

I Déjà Vu bruger Carlsen en helt personlig fortælleteknik. Han henter frit citater fra hele sin filmproduktion. Fiktion eller dokumentar – ikke for at belyse de enkelte film, men for at understrege og fremhæve enkelt personer og egne statements. Mest af alt for at stille sig selv spørgsmålet – efter at være kommet væk – hvor kom jeg så hen? Et tilbageblik med vemod og tvivl. Det er nok ikke noget tilfælde, at prøver man at huske tilbage, er det billeder med en tyngde, mørke, skyld, der springe i øjnene. Spillefilmen Ophelia kommer til byen (1985) rummer nok tydeligst hans opgør og uforløste kærlighed, til det lukkede landsby miljø.
Det er som instruktøren gennem sine filmiske navlepillerier vil tvinge en sandhed frem, som han end ikke selv kender– forstå sin fortid, med det udgangspunkt, at det han/kameraet så, var bevidste kunstneriske valg. Et puslespil, der når filmbrikkerne blev lagt, skulle give løsningen på hans livs gåde – eller i det mindste et fuldgyldigt billede af en filmkunstners kampe og sejre.


Copyright:
DFI
Lykkedes det? Måske nok for auteuren selv. Men for os dernede i salen? Nok er vi imponeret af filmen flow og hans evne til at bruge de mange, mange interviews der har indgået i tidligere film. Til tider bliver vi fanget, af Carlsens lange speak filmen igennem. Og for den rigtige Carlsen-nørd er der mange fine erindringspunkter på opdagelsesrejsen gennem den svundne tid og svundne billeder. Og hvor kom vi/Carlsen så hen efter flugten, væk – tilbage igen?
Déjà Vu i sig selv, har nok svært ved at fange et større publikum. Det gør ikke eksperimentet mindre væsentligt. Nok er JBC på mange måder en ener i dansk film, men der skal stor styrke og talent til at kunne tale og klippe sig til en erindringsfilm, alene baseret på scener fra egne film. Derfor havde det nok været mere spændende, at opleve hvordan en udefra, ville have beskrevet Jon Bang Carlsens tidsrejse.
I stedet fik vi en auteurs spejlbillede.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad tilbyder Michelle Meyrink at lave til Gabriel Jarret i Geniskolen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google