CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Flickan, mamman och demonerna

Produktionsland:
Sverige

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Suzanne Osten, Erik Uddenberg

Producere:
Agneta Bergenstråhle

Fotograf:
Sebastian Danneborn-Spjuth

Klipper:
Sofie Marie Kristensen

Komponist:
Anders Niska

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



Pigen, moderen og dæmonerne

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Thriller
Varighed:92 minutter
Instruktør:Suzanne Osten
 
Premieredato:10-11-2016
Medvirkende:Som:
Esther QuigleyTi
Maria SundbomSiri
Maja EmbrinkTamara

Børn, forældre og psykoser
 
Pigen, moderen og dæmonerne skabte ballade allerede inden den udkom i sit hjemland Sverige. Det svenske medieråd gav filmen en censurgrænse på 15 år og forbød den dermed for børn, hvilket var stik imod instruktøren, det svenske kulturkoryfæ Suzanne Ostens, intentioner. Det blev til en retslig stridighed som Osten i sidste ende vandt, og filmen endte på en 11-årsgrænse. Sådan er det ikke gået i Danmark hvor filmen igen er blevet forbudt for børn under 15 år. Det er synd, for nok er Pigen, moderen og dæmonerne til tider en uhyggelig film, men det er også en film som utroligt mange mennesker i alle aldre vil blive beriget af at se.


Copyright:
Øst for Paradis
I åbningsscenen gør de to hovedrolleindehavere Esther Quigley og Maria Sundbom – mor og datter også i virkeligheden – det klart, at det følgende vil blive lidt uhyggeligt, men at det hele ender godt, og at det jo i øvrigt bare er en film. Derefter inviteres publikum indenfor i historien om den 8-årige pige Ti, der lever alene med sin psykisk syge mor Siri. Mor Siri har taget afstand fra sin familie. De to lever derfor i en uhumsk lejlighed, der ikke alene er beskidt og fyldt med flasker med urin, men også domineret at moderens psykotiske verdensbillede og regelsæt. Siri ser dæmoner, og Ti hvirvles ind i hendes vrangforestillinger med fantasien som eneste følgesvend. Imens bliver en lærer på skolen og Tis moster, opmærksom på at det måske er tid til at gribe ind.

Det lyder som hård kost, og det er det også til tider, men Suzanne Osten præsenterer sin film med en imponerende portion humor og kærlighed. Siris dæmoner er skiftevis skræmmende og latterlige, og de leveres med et forbavsende visuelt overskud. Lejligheden bliver en fantasifuld kamplads for Ti, der må kæmpe mod sin mors dæmoner, for at bevare de øjeblikke, hvor moderen er mentalt tilstedeværende. Man fornemmer tydeligt, at filmen er inspireret af et teaterstykke med sit fokus på kun en lokation og kreativ brug af scenografi, men det kommer aldrig til at føles som tørt filmet teater. Filmen har et fragmentarisk og højt tempo, der giver publikum en smag på hvordan det kan være at opleve psykoser, men som også levendegør det fantasiunivers som Ti bruger til at komme igennem den barske hverdag. Det krydres med en imponerende brug af visuelle effekter. Kombinationen er simpelthen forfriskende original og langt mere underholdende end det måske lyder.

Det mærkes tydeligt at Suzanne Osten har baseret historien på sin egen opvækst med en mor, der led af skizofreni. Hun rammer øjeblikke som alle børn af psykisk syge eller misbrugere, både tidligere og nuværende, vil kunne nikke genkendende til. Det gælder når Ti må tage i skole med beskidt og stinkende tøj, eller når hun må lyve for sine venner for at undgå, at de tager med hende hjem til den kaotiske lejlighed og mor. Netop derfor er det ærgerligt, at aldersgrænsen er sat så højt – det er netop de børn, hvis forældre ikke tager dem med i biografen, der vil kunne spejle sig i Pigen, moderen og dæmonerne.


Copyright:
Øst for Paradis
Esther Quigley leverer en imponerende præstation i den centrale rolle som Ti – hun føles som et ægte barn. Maria Sundbom forstår også at gestalte den psykisk syge Siri uden det overspil, man ellers typisk ser når psykisk sygdom repræsenteres på film. Desværre bliver Pigen, moderen og dæmonerne mere ujævn når den bevæger sig væk fra de to. Sideplottet med den seje moster der bruger sine hackerevner til at finde frem til Ti fremstår noget tyndbenet og utroværdigt. Det fjerner filmens egentlige fokus i et forsøg på at tilføre spænding. Generelt er scenerne udenfor lejligheden langt mindre vellykkede, og frem for alt mindre overbevisende. Havde filmen fokuseret mere stramt på mor og datter kunne den have været et decideret mesterværk.

Skønhedsfejlene sætter nu ikke mange skår i en overraskende original film, der behandler et alt for underbelyst emne. Gå endelig i biografen og få indblik i et liv med psykoser i Pigen, moderen og dæmonerne, og tag bare et par børn med. De skal nok klare det, og hvis ikke de lærer noget om sig selv, så lærer de måske noget om den lidt anderledes klassekammerat, der altid sidder nede bagerst i klasseværelset og skjuler sig.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken Ringenes Herre-skuespiller har rollen som Odysseus i Wolfgang Petersens Troy?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google