CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
37

Produktionsland:
Danmark, USA

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Puk Grasten

Producere:
Asger Hussain
Yaron Schwartzman

Fotograf:
Adam Jandrup

Klipper:
Giacomo Ambrosini
Gregers Dohn

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Regner Grasten Filmdistribution

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
13-04-04:
The Gathering
01-08-03:
Riget
 


37

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Drama
Varighed:85 minutter
Instruktør:Puk Grasten
 
Premieredato:17-11-2016
Medvirkende:Som:
Samira WileyJoyce Smith
Michael PottsArchibald Smith
Maria DizziaMary Cunningham
Jamie HarroldBob Cunningham
Thomas KopacheGeorge Bernstein
Adrian MartinezGonzales

Sandhed og kunst
 
I 1964 blev Kitty Genovese voldtaget og dræbt uden for sit hjem i New York forstaden Queens. Mordet blev legendarisk, da The New York Times to uger senere forklarede, hvordan 37 af Genoveses naboer og genboer var vidner til mordet, men undlod at reagere. Historien dannede blandt andet baggrund for den såkaldte 'bystander-effekt', der forklarer hvorfor mange mennesker ikke handler i den type situationer. Det er også her spillefilmsdebuterende instruktør Puk Grasten har fundet inspirationen til 37; en film med temmelig massive problemer der dog alligevel rummer gode takter.


Copyright:
Regner Grasten
37 følger flere forskellige beboere i Kew Gardens kvarteret, hvor Kitty Genovese blev myrdet på den skæbnesvangre aften den 13. marts. Der fokuseres især på tre familier. Et nytilflyttet afroamerikansk par og deres søn. En kristen og konservativ familie med to sønner og knas i parforholdet og et ældre ægtepar der tilsyneladende har adopteret deres barnebarn; en ung pige der kæmper med tvangstanker. De har alle deres at kæmpe med, og da Kitty Genovese bliver overfaldet lige udenfor deres vinduer er der derfor ingen af de voksne, der hverken hjælper eller ringer til politiet – kun børnene reagerer.

Den faktuelle baggrund som 37 baserer sig på er i sig selv problematisk; det er op til flere gange blevet påvist, at der var flere der ringede til politiet, og at artiklen som 37 baserer sig på er fyldt med faktuelle fejl. For nyligt har en effektiv dokumentar, The Witness, om netop dette emne endda haft premiere på dansk grund. Det forplumrer selvsagt fortællingen i 37 noget hvis man er klar over det, men måske ikke så meget som man skulle tro, da 37 har et temmelig løst forhold til virkeligheden.

Puk Grasten har nemlig taget godt for sig i kunstfilmens store slikbutik. Atonal musik, billeder ude af fokus og tung symbolik er vigtige bestanddele i filmens stil. Det viser sig både at være filmens store force og dens store problem. Det er efterhånden sjældent, at man på den danske filmscene ser en film der så bevidst bevæger sig over i artfilmens territorium. Når 37 er bedst, får den skabt en mareridtsagtig stemning i familiernes små lejligheder. Bygningen selv bliver brugt som symbol for menneskenes faldefærdige relationer. Som aftenen skrider frem, skræller tapetet af væggene, lyset blinker og rørene beklager sig. Det vækker minder om Lars von Triers Riget og Roman Polanskis Repulsion, og er på mange måder et ganske vellykket greb der sammen med filmens fine billeder og et, for det meste, effektivt lyddesign får skabt en klaustrofobisk og indelukket stemning.

Desværre vil 37 være langt mere end en lille symbolsk arthouse-gyser. Den vil også gerne være et effektivt drama og kritisk socialkommentar, og her går det mindre godt. Selve mordet holdes så langt i baggrunden, at det er stort set umulig at vide hvad der foregår, hvis man ikke på forhånd ved det, og filmen får aldrig for alvor forklaret, hvorfor familierne ikke reagerer på det de ser på gaden. Faktisk virker det mest af alt som om de fleste af dem ikke er klar over hvad der sker, og det underminerer mildest talt filmens ellers noget bastante budskab, der placerer de voksne som hemmelighedsfulde og angste egoister og børnene som uskylden selv, der blot venter på at blive korrumperet. Imens kører personernes fjernsyn konstant i baggrunden. Budskabet er tydeligt: Moderne mennesker har mistet forbindelsen til hinanden – kan vi ikke bare komme hinanden lidt mere ved og finde barndommens uskyld frem igen? Det er desværre både simpelt tænkt og leveret.


Copyright:
Regner Grasten
37 har desværre ikke held med at smelte sin stil sammen med sit indhold; kunstfilm-gyset, det historiske drama og samtidskritikken clasher. Alligevel er filmen ikke uden kvaliteter. Det er efterhånden lang tid siden, man har kunnet se en film i de danske biografer, der åbenlyst tager inspiration fra både Lars von Trier, Roman Polanski og Stanley Kubrick, og for det skal den have kredit. 37 ender derfor som en problematisk, men også interessant og original film, der har gjort mig spændt på at se hvad Puk Grasten i fremtiden vil levere til dansk film.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken amerikansk skuespiller spiller hovedrollen i den film der vandt 'The Golden Swan' ved Copenhagen International Film Festival i 2003?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google