CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Perfetti sconosciuti

Produktionsland:
Italien

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Filippo Bologna, Paolo Costella, Paolo Genovese, Paola Mammini, Rolando Ravello

Producere:
Marco Belardi

Fotograf:
Fabrizio Lucci

Klipper:
Consuelo Catucci

Komponist:
Maurizio Filardo

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Filmbazar

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
04-06-12:
Carnage
 


Perfect Strangers

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Komedie, Drama
Varighed:97 minutter
Instruktør:Paolo Genovese
 
Premieredato:17-11-2016
Medvirkende:Som:
Giuseppe BattistonPeppe
Anna FogliettaCarlotta
Marco GialliniRocco
Edoardo LeoCosimo
Valerio MastandreaLele
Alba RohrwacherBianca

Sex, løgn og smartphones
 
Ville du lade din partner og venner læse alle indkommende beskeder og høre alle opkald på din telefon i et par timer? Ifølge den prisbelønnede og storsælgende italienske film Perfect Strangers ville du i så fald få afsløret både hemmelige affærer og din skjulte seksuelle orientering. Filmen postulerer, at sige noget humoristisk og dybt om moderne menneskers skjulte liv og intime forhold til teknologi, men den drukner i en syndflod af ord og bliver aldrig mere end overfladisk.


Copyright:
Filmbazar
Syv venner mødes til et middagsselskab: 3 par og en enkelt måske-single. Vi møder dem først i deres hjem: Et par er nygifte og kan ikke holde sig fra hinanden, et andet er gledet fra hinanden og det tredje finder kondomer i teenagedatterens taske. Der er altså allerede kurer på tråden i den øvre middelklasse inden middagen. Snakken (og gud hvor er der meget snak!) falder på de hemmeligheder, der gemmes i vennernes mobiltelefoner og en selskabsleg foreslås: Mobiltelefonerne skal lægges på bordet, og alle skal læse og høre modtagne beskeder og opkald. Hvis du tror det kommer til at sætte venskaberne på prøve, har du fuldstændig ret.

Udover en lille prolog og epilog udspiller størstedelen af Perfect Strangers sig i en enkelt lejlighed, og som aftenen skrider frem, og mobiltelefonernes afsløringer bliver voldsommere, bliver stemningen i lejligheden mere anspændt. Det er altså i høj grad en samtalebaseret film vi har med at gøre, og den slags kræver sit, både af manuskript og skuespil. Skuespillerne gør deres bedste, for det skal de have en stjerne, men i stedet for egentlig velafrundede karakterer er de tildelt flade stereotyper. Imens lader manuskriptet med sine fem forfattere, en brækstrøm af dialog vælte ud over lærredet. Det bliver lynhurtigt trættende og efterlader ikke plads til mange filmiske virkemidler.

Perfect Strangers gør sit bedste for at være et kvikt intellektuelt komediedrama, men det fungerede ikke for mig. Alle karaktererne opfører sig som fulde 1.G'ere, og jeg ville ønske at det var bevidst satire, men det gør den forfærdelige klavermusik der skriger 'vær rørt!' det klart, at det ikke er. For at være fair, er her enkelte anstrøg af humor der fungerer: En mand tager en selfie af alle vennerne med konens telefon, samtidig med at en SMS tikker ind fra hendes eks. hvor der står "Jeg har lyst til at knalde". Det meste af tiden vil instruktør Paolo Genovese dog bare gerne have, at publikum føler med på 'skamfulde' afsløringer, som at den ene kone skal have lavet bryster og ikke vil bruge sin mand som kirurg; sikke dog!


Copyright:
Filmbazar
Det er muligvis også lige postulerende nok, at alle gemmer på livsomvæltende hemmeligheder i deres telefon, selvom der selvfølgelig er en kerne af sandhed i det, som bestemt kunne udforskes til en god historie. Temaet om vores skamfulde brug af teknologi er desværre fremført cirka så diskret som Donald Trumps hentehår. Gentagende gange får karaktererne eksplicit lov til at kalde telefonerne for det moderne menneskes sorte boks – bare i tilfælde af at vi ikke skulle have forstået budskabet. Det hele udspiller sig på baggrund af den måske mest falskt udseende og symbolske måneformørkelse i filmhistorien, der tiltager hen over aftenen – vi har alle en mørk side, get it?

Det er muligt at lave dialogdrevne film, der afslører det bedre borgerskabs mørke hemmeligheder – kig bare på Roman Polanskis kammerspil Carnage, der på trods af at være filmet teater fungerer langt bedre som film, end Perfect Strangers gør det. Eller hvad med Klaus Rifbjerg og Palle Kjærulff-Schmidts danske nybølgefilm Weekend, der på trods af at være en noget anstrengt sag fra 1962 har bedre moderne navlepilleri end denne film. Er det historier om vores intime forhold til teknologi du er ude efter? Så kast et blik på antologi-serien Black Mirror. Der er ikke andet end alternativer til Perfect Strangers.

Jeg har svært ved at gennemskue hvordan Perfect Strangers har vundet så mange priser fra Det italienske filmakademi og så stort et publikum i hjemlandet. Det er en kedelig, overfladisk og forudsigelig omgang, der mest af alt gav mig lyst til at fiske min egen telefon frem og finde lidt mere givende underholdning – Facebook f.eks.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller familieoverhovedet der myrdes i Gosford Park?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google