CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Toni Erdmann

Produktionsland:
Tyskland, Østrig

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Maren Ade

Producere:
Maren Ade
Jonas Dornbach
Janine Jackowski
Michel Merkt

Fotograf:
Patrick Orth

Klipper:
Heike Parplies

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Camera Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(10 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
20-05-10:
Alle andre
 

Læs også...
I temaet Oscar 2017:
 
Oscar-vinderne 2017
La La Land
Alletiders kvinder
Lion
Moonlight
Vaiana
Hidden Figures
Oscar-nomineringerne 2017
Manchester by the Sea
Jackie
Natdyr
Rogue One: A Star Wars Story
Captain Fantastic
Hell or High Water
Arrival
Fantastiske skabninger... og hvor de findes
Hacksaw Ridge
Deepwater Horizon
Junglebogen
Florence
Zootropolis
En mand der hedder Ove
Under sandet

Min far Toni Erdmann

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Komedie, Drama
Varighed:162 minutter
Instruktør:Maren Ade
 
Premieredato:01-12-2016
Medvirkende:Som:
Peter SimonischekWinfried Conradi / Toni Erdmann
Sandra HüllerInes Conradi
Michael WittenbornHenneberg
Thomas LoiblGerald
Trystan PütterTim
Hadewych MinisTatjana

Når normerne brydes
 
Den nu afdøde komiker Andy Kaufman havde et brovtende usympatisk alter ego ved navn Tony Clifton. Tony Clifton sagde og gjorde alle de ting ingen komikere ville gøre og sendte omverdenen ud på usikker grund. Hvad var meningen? Kaufman og Cliftons ånd hviler over Tony Cliftons, ikke helt så usympatiske, navnebror Toni Erdmann i filmen Min far Toni Erdmann. Præcis som Clifton er der ingen der helt ved hvor de har Toni Erdmann, eller hvad han kan finde på at sige og gøre fra sekund til sekund. Det samme gælder for filmen selv, der er fuldstændigt ustyrlig: Ustyrligt rørende, ustyrligt sjov, ustyrligt uforudsigelig, men frem for alt ustyrligt god.


Copyright:
Camera Film
Den trinde aldrende musiklærer Winfried Conradis (Peter Simonischek) omverden er uforstående overfor hans konstante grænsesøgende practical jokes. Ikke mindst datteren Ines (Sandra Hüller) der lever et karrierefokuseret liv i Bukarest, og virker som sin fars absolutte modsætning. Så da Winfried en dag står på hendes hypertjekkede arbejdsplads i Rumænien, er det ikke ligefrem hendes største ønske der går i opfyldelse. Det bliver da også et kortvarigt besøg, hvor Winfried akavet får sat spørgsmålstegn ved om Ines mon er lykkelig. Men da Winfried er taget hjem dukker pludselig en ny person op hos Ines: den noget mærkværdige Toni Erdmann, selvbestaltet 'consultant and coach', der til forveksling ligner far Winfried med falske tænder og en forfærdeligt grim brun paryk. Nu er spørgsmålet så, om Toni har nemmere ved at komme i kontakt med Ines, end Winfried har haft det.

Hvordan skriver man om en film som Min far Toni Erdmann uden at ødelægge oplevelsen for nogen? I filmkredse er den allerede blevet hypet rigeligt siden visningen i Cannes, og hele tricket ved den er netop, at den er designet til langsomt at snige sig ind på sit publikum, og det vil jeg jo nødigt ødelægge. Filmen har en umiddelbart intimiderende spilletid på næsten 3 timer, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Hvert eneste sekund af spilletiden er nemlig nødvendigt for at lære de centrale karakterer Ines og Winfried at kende. I lange scener lader filmen publikum komme helt tæt på de to, og det skaber en ekstrem følelsesmæssig kompleksitet i fortællingen, der ellers grundlæggende nemt kunne være blevet noget af en kliche.

Umiddelbart har vi jo set det før, en kold person der er 'all business' skal tøs op af en charmerende galning, men så simpelt bliver det aldrig i Min far Toni Erdmann. Det beror som sagt på filmens evne til at tage sig god tid, men så sandelig også på det forbløffende gode skuespil. Peter Simonischek får skabt en figur, der ofte ender et sted mellem sympatisk og sociopatisk, og så leverer han komisk timing, der er perfekt ned til millisekundet. Overfor ham har Sandra Hüller det mere utaknemmelige job at være 'straight man', men hun løfter rollen til det ekstraordinære med en indestængt præstation, der antyder en rivende storm af følelser under Ines kontrollerede ydre. Jeg kan ikke understrege nok, at de to leverer fuldstændigt tredimensionelle karakterer, som det er umuligt at tage øjnene fra. Det samme gør rækken af biroller der især tæller Ines' kolleger.


Copyright:
Camera Film
Stilen er ultra-realistisk: Ingen musik, og et håndholdt kamera der med grå toner hænger længe på ansigter og Bukarests klassedelte samfund. Og så pludselig sker det. Midt i alt det grå og de komplekse figurer kommer humoren som en eksplosion. Netop fordi karaktererne er så velafrundede og komplekse, slår humoren så meget desto hårdere. Fra Toni Erdmann først gør sin upassende og hysterisk sjove entre, søgte mine øjne rundt i billedbeskæringen med en blanding af angst og forventning, hvornår dukker han igen op med sit smørede smil, i situationer hvor Ines aller nødigst vil have det? Toni, eller rettere Winfried, er en normbryder af karat, og det er som bekendt når vi overraskes, at tingene for alvor bliver sjove. Det gør de i Min far Toni Erdmann, der er på listen over de sjoveste film jeg nogensinde har set, men Toni er kun begyndelsen.

Utallige scener er uforglemmelige – herunder en dybfølt og urkomisk præstation af Whitney Houstons klassiker 'Greatest Love of All'. Det hele kulminerer i et eskalerende komisk 'set-piece', hvor bank på døren og nøgenhed skaber, hvad jeg vil vove at påstå er, en af de sjoveste sekvenser i filmhistorien. Det betyder ikke at filmen lader os slappe af med grinene, tværtimod, der er en dyb flod af tragik konstant lurende under overfladen, og filmen går på intet tidspunkt i den retning man forventer. Med et sekunds varsel går vi fra grin til gråd. Som publikum føles det lidt som at stå på ét ben i et rasende stormvejr, vi er aldrig helt sikre på hvor vi nu skal hen. Der bliver heller ikke bundet en elegant og forløsende sløjfe på historien til sidst - vi er ikke helt sikre på, at tingene er bedre end da filmen startede, kun at der undervejs var uforglemmelige øjeblikke.

Min far Toni Erdmann, og ikke mindst Winfried og Ines, har rumsteret i mit hoved lige siden jeg så den. Instruktør Maren Ade har leveret en kraftpræstation udi filmkunsten, der vinder på aldrig at tage den nemme løsning. Uimodståeligt sjov, rørende og totalt ude af kontrol – det er en af årets bedste film, og du skal se den. Måske mødes vi, for jeg kan ikke vente med at se den igen. Du kan kende mig på de falske tænder og parykken.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Birth of a Nation23/3
Power Rangers23/3
Life23/3
Det er bare verdens undergang23/3
Elle16/3
Patriots Day16/3
Skønheden og udyret16/3
Kong: Skull Island9/3
Godless9/3
Aminas breve9/3
Flere bio-anmeldelser
 
Doctor Strange21/3
Trolls20/3
Inferno7/3
Jack Reacher: Never Go Back6/3
Storkene28/2
Peter og dragen24/2
Idol22/2
X+Y21/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Harrison Ford har arbejdet i mange år som håndværker, men som hvad?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google