CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Tout en haut du monde

Produktionsland:
Frankrig, Danmark

Produktionsår:
2015

Manuskript:
Claire Paoletti, Patricia Valeix, Fabrice de Costil

Producere:
Ron Dyens
Claus Toksvig Kjaer
Henri Magalon

Fotograf:


Klipper:
Benjamin Massoubre

Komponist:
Jonathan Morali

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



På toppen af verden

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Animation, Adventure
Varighed:81 minutter
Instruktør:Rémi Chayé
 
Premieredato:26-01-2017
Medvirkende:Som:

Udlængsel
 
Udbuddet af animation i de danske biografer er oftest befolket med talende dyr, magi eller mennesker med overjordiske kræfter, men sådan er det ikke i den dansk-franske koproduktion På toppen af verden. Her bruges animation til at bringe helt almindelige mennesker og deres præstationer til live. Det betyder ikke, at På toppen af verden er en tør intellektuel portion filmisk havregryn, som europæisk animation til tider har ry for at være. I stedet er det en underholdende og elegant lille film om udlængsel med en stærk kvindefigur i hovedrollen.


Copyright:
SF film
Fik jeg sagt at På toppen af verden handler om helt almindelige mennesker? Det er måske alligevel så meget sagt. Vi befinder os i 1882 i det russiske aristokrati. Den 15-årige Sasha har altid fundet sig bedre til rette med sin opdagelsesrejsende morfar end sine rige forældre. Desværre er morfar forsvundet på en ekspedition til Nordpolen, og zaren har derfor udloddet en enorm belønning til den, der kan finde hans forsvundne skib. Da Sasha finder den rute, morfaderen har taget, drager hun derfor afsted, i håb om at være den der finder skibet, og ikke mindst morfaren. Det skal vise sig at blive en noget farefuld færd for en 15-årig aristokrat. Alene det at finde et skib og en besætning der vil tage hende med, bliver et eventyr i sig selv.

Man skulle næsten tro at På toppen af verden var baseret på virkelige historiske begivenheder. Det høje fokus på detaljerede søkort og russiske levevilkår i 1800-tallet virker overordentligt troværdigt. Den helt store force i filmen er dog den smukke animation. Filmen er fortalt i elegante blokke af pastelfarver, forstærket af computeranimation. Det er en stil, der på en gang undgår at være prangende, men som samtidig er elegant smuk. Særligt de overvældende hvide arktiske landskaber er imponerende. Stilen og den historiske troværdighed får skabt en oprigtigt god sans for eventyr. Man forstår virkelig Sashas længsel mod horisonten.


Copyright:
SF film
Særligt anden halvdel af På toppen af verden er vellykket. Her handler det om overlevelse i det ugæstfrie kolde landskab, og intense scener byder på alle de farer, den slags opdagelsesrejser kan fremvise: Lige fra kæntrede skibe til isbjørne. Det slår dog aldrig Sasha af kurs, der fremstår som et stålsat feministisk alternativ til den klassiske Disney-prinsesse. Anderledes trægt er det desværre i første halvdel, hvor filmen ofte fortællemæssigt træder vande. Filmen er lige vel lang tid om at komme i gang, og man får lidt indtryk af at der ikke helt har været historie nok til at udfylde den ellers beskedne spilletid.

Et lidt tyndsmurt plot og til tider langsomt tempo skal nu ikke forhindre en anbefaling. På toppen af verden er en både elegant og eventyrlig film, der med sin præcise visuelle historiefortælling og inspirerende hovedperson er et godt bud på en film, der kan underholde hele familien. Og så endda uden hverken magi eller talende dyr.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad handler Lucky Number Slevin om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google