CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Far til Fire på toppen

Produktionsland:
Danmark, Norge

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Claudia Boderke, Lars Mering

Producere:
Marcella Linstad Dichmann
Henrik Møller-Sørensen

Fotograf:
Henrik Kristensen

Klipper:
David Rue

Komponist:
Jeppe Kaas

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
12-02-16:
Far til fire's vilde ferie
13-10-14:
Far til fire - onkel Sofus vender tilbage
05-02-13:
Far til fire - til søs
17-02-12:
Far til fire - tilbage til naturen
12-10-10:
Far til fire - på japansk
03-10-08:
Far til fire - på hjemmebane
16-10-07:
Far til fire - i stor stil
05-03-06:
Far til fire - gi'r aldrig op
 


Far til Fire på toppen

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Familiefilm, Komedie
Varighed:87 minutter
Instruktør:Martin Miehe-Renard
 
Premieredato:09-02-2017
Medvirkende:Som:
Martin BrygmannFar
Thomas Bo LarsenOnkel Anders
Coco HjardemaalSøs
Lukas ToyaPeter
Laura Lavigné Bie-OlsenMie
Mingus Hassing HellemannOle
Se komplet creditliste her

Vinterferiefælder
 
Pas nu på derude folkens. Ikke alene kan det både være koldt og glat på denne årstid, der er også overhængende fare for at bliver vinterdeprimeret, hvis du ikke får nok sollys. Det er nu ikke det jeg vil advare om. Jeg vil advare om det filmiske fænomen kaldet vinterferiefælder. I dette tilfælde er vinterferiefælden det nyeste skud på stammen i Far til fire-serien: Far til fire på toppen. Det er en film, der har alle vinterferiefældens typiske egenskaber, men inden vi kommer nærmere ind på hvad en vinterferiefælde er, må jeg hellere lige opridse filmens handling. Bare rolig; det kommer ikke til at tage lang tid.


Copyright:
Nordisk Film
Far (Martin Brygmann) har fået et tilbudt et nyt job, men ulykkeligvis ligger det på 27. etage i et højhus. Far har nemlig højdeskræk. For at kurere den, tager hele den lille familie, inklusive selvfølgelig Per (Elton Rokahaim Møller) og Onkel Sofus (Thomas Bo Larsen), til Norge. Der møder de en af Fars kommende kollegaer Louise (Anne Sofie Espersen), der på overfladen virker flink, men mistænkeligt nok altid er til stede når fars højdeskræks-kurerende aktiviteter går galt.

Far til fire-serien har en stolt tradition for vinterferiefælder, og Far til fire på toppen er ingen undtagelse. Men hvad er så en vinterferiefælde? Jo, ser du, på overfladen virker det så uskyldigt. Børnene har fri i vinterferien og velmenende bedsteforældre, forældre tanter og onkler vil gerne give dem en oplevelse. Hvorfor ikke en tur i biffen? Alle kender Far til fire; det er på dansk, og her kan selv de mindste være med. Der er også et par kendte ansigter på den kulørte plakat. Lokkemaden er slugt, popcornene er købt, man sætter sig i sædet, og så klapper vinterferiefælden. En halvbagt undskyldning af en familiefilm går i gang.

Familiens ansigter er godt nok nye, men ellers er alt ved det gamle, måske bare lidt værre. En vag undskyldning af et plot strækkes ud i en tilsyneladende uendelig episodisk struktur. Far skal op på et bjerg, far skal i en vindtunnel, far skal hypnotiseres. Hele tiden går det selvfølgelig galt i en slags usjov slapstick-efterligning af Looney Tunes. Filmteknisk virker det mest af alt som om, man har skullet optage så meget materiale som muligt på kortest tid. Ofte er de personer der taler enten ude af fokus, eller har deres ansigt halvt ude af billedbeskæringen i et filmsprog, der virker underligt amatøragtigt.


Copyright:
Nordisk Film
Der bruges ingen tid på at etablere familien på trods af at skuespillerne er skiftet ud, og ingen af dem får snerten af en personlighed. Det hele kulminerer i en omgang bluescreen-kaos hvor familien bl.a. flyver i de norske fjelde ved hjælp af et telt (?!). De mindste børn vil kede sig, og alle over syv vil bare rulle med øjnene. Og er det i øvrigt for meget at kræve lidt diversitet i en film, der skal repræsentere den danske familie anno 2017? Det er næppe alle danske børn, der kan identificere sig med en grisefarvet familie, hvor alle kun er tiltrukket af det modsatte køn.

Far til fire på toppen er indbegrebet af en vinterferiefælde. Alle elementer ved hele produktionen virker forbløffende dovne. Det eneste vellykkede ved filmen er evnen til at stjæle halvanden times liv fra børn og voksne. Dansk film må kunne tilbyde noget bedre end det her til de danske familier. Jeg beder alle, der skal vælge en film i vinterferien, om ikke at tage maddingen og i stedet vælge noget bedre. Lad mig f.eks. anbefale Vaiana. Hvis ikke det kan lokke, så tag alternativt en tur i skoven. Alt andet end Far til fire på toppen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Explorer
16-2-2017 17:51
Hej Daniel,
Du er i din gode ret til ikke at kunne lide filmen. Men jeg synes nu stadig, at di anmeldelse er alt alt for subjektiv. Det er klart enhver anmeldelse vil være subjektiv, men man kan godt tilstræbe sig at forsøge at sætte sig ind i målgruppens forventninger. Det synes jeg ikke du gør. Derfor bliver din anmeldelse af filmen ikke mere relevant end hvis du sad og snakkede med dine kammerater om den. Beklager!

Daniel Skov Madsen
12-2-2017 19:57
Hej Explorer

Tak for at bruge tid på anmeldelsen og CinemaZone!

Jeg er overrasket over det engagement "Far til fire på toppen" åbenbart vækker. Spændende!

Anmelderi er jo per definition subjektivt, det er jo noget af det, der gør det så dejligt irriterende! Jeg er oprigtigt glad hvis du eller andre har været i biffen og har haft en god oplevelse med den her film, sådan var det ikke for mig. Det er til gengæld nok en fejlagtig slutning at tro man kan bestemme præmissen for en anmeldelse på den baggrund, men utilfreds er man da fri til at være.

Andre anmeldere er blevet mere imponerede af skiftet i denne film i forhold til de foregående, for mig var der ingen forbedring. Jeg så tung product-placement, brug af mobiltelefoner, budget-sparende filmsprog og greenscreen-action på Pyrus niveau - ikke min definition af hverken moderne eller tempofyldt.

At jeg skulle sammenligne filmen med ungdomsklassikere fra 1980erne, mja, det ved jeg ikke rigtig hvorfor du tror. Jeg har fokuseret på det faktum at filmen, som altid, markedsføres heftigt op til vinterferien, og i min optik er der mange lagt bedre bud for familien i netop denne vinterferie. Om det er pseudo-intellektuelt, ved jeg ikke.

Men igen, det er da dejligt hvis du og/eller din familie har haft en god oplevelse. Det forandrer en anmeldelse jo ikke på.

Explorer
12-2-2017 17:02
Denne anmeldelse er fuldstændig absurd. Han anmelder den ud fra sin egen pseudointellektuelle præmis og er på ingen måde i stand til at sætte sig ind i hvem og hvad målgruppen er. Han tror han skal ind og se Zappa eller Tro, Håb og Kærlighed. Han er forudindtaget og kan derfor ikke se forskellen på denne og de tidligere film i rækken. Og det er ud fra den præmis at filmen skal anmeldes.
Og her er den mere avanceret og mere moderne.
Det er fakta!
Mht. de stilmæssige valg synes det ubegribeligt, at han ikke har forstået, at filmen udfordrer genren i væsenlig højere grad end tidligere, dog uden at det på nogen måde bliver arty-farty. Der er nok en mening med de rå billeder og de skæve framings! Det skaber modernitet og tempo. Noget som tidligere har været totalt fraværende i denne genre.
Etablering af karakterende? Film nr. 18! Nej, vi kender karakterende og vi kender forhistorien. Og det gør børnene også.
Børnene elsker det. Og ja konceptet stikker ikke dybt. Og det er heller ikke meningen. Det er underholdning. Vi spiser vel alle slik eller flødekager, selvom vi godt ved at det ikke giver os noget i det lange løb.
Denne film er langt bedre end forgængerne!

Daniel Skov Madsen
10-2-2017 21:15
Hej Holger

Tak for at bruge tid på anmeldelsen og CinemaZone!

Jeg er ikke helt sikker på hvad din kritik indebærer. Den politiske korrektheds tyranni har jeg aldrig oplevet. Til gengæld mener jeg at repræsentation i film - særligt film rettet mod børn - har stor betydning. Jeg går ud fra, at det er deri din uenighed er? Det har jeg svært ved at forstå, men jeg vil da meget gerne høre dit perspektiv uddybet her på forummet.

Til gengæld har du helt ret i, at jeg følte behov for både piller og et 'safespace', efter at have set "Far til fire på toppen".

Holger
9-2-2017 20:41
"Det er næppe alle danske børn, der kan identificere sig med en grisefarvet familie, hvor alle kun er tiltrukket af det modsatte køn."

Du godeste, skrev han det? Søg tilbage til dit "safespace" eller tag en pille, PC-æraens tyranni er længst forbi.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Efter stormen25/5
Sweet Dreams25/5
Alt eller intet25/5
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge24/5
Safari24/5
Free Fire24/5
3 ting18/5
Cézanne og Zola18/5
Alien: Covenant17/5
Kong Arthur: Legenden om sværdet11/5
Flere bio-anmeldelser
 
Nocturnal Animals26/5
Collateral Beauty19/5
Den hundredetårige der stak af fra regningen og forsvandt15/5
Syng1/5
American Honey28/4
Arrival24/4
Rogue One: A Star Wars Story18/4
Allied10/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilket år er Stanley Kubricks science fiction-klassiker 2001: A Space Odyssey produceret?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google