CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
John Wick: Chapter 2

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2017

Manuskript:
Derek Kolstad

Producere:
Basil Iwanyk

Fotograf:
Dan Laustsen

Klipper:
Evan Schiff

Komponist:
Tyler Bates
Joel J. Richard

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
02-02-17:
Resident Evil: The Final Chapter
19-01-17:
xXx: Return of Xander Cage
02-03-15:
John Wick
30-01-07:
A Scanner Darkly
02-08-05:
Constantine
02-04-04:
The Matrix Revolutions
10-10-03:
The Matrix Reloaded
04-12-01:
The Matrix Revisited
06-06-01:
The Replacements
 


John Wick: Chapter 2

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Action, Krimi
Varighed:122 minutter
Instruktør:Chad Stahelski
 
Premieredato:09-02-2017
Medvirkende:Som:
Keanu ReevesJohn Wick
Riccardo ScamarcioSantino D'Antonio
Ian McShaneWinston
Laurence FishburneThe Bowery King
Ruby RoseAres
CommonCassian
Se komplet creditliste her

Headshot
 
Moderne action er ofte grumset CGI-forstærket mosevand forurenet med rystende kameraer og kaotisk klipning. Den slags er det ikke rart at svømme i. Netop derfor var det så forfriskende at dykke ned i den krystalblå velopvarmede swimmingpool af sprød klassicistisk action, der var den første John Wick. Af samme grund har jeg haft store forventninger til John Wick: Chapter 2. Bekymringerne begyndte dog at krybe ind da den ene halvdel af den oprindelige instruktørduo fandt andre græsgange i form af efterfølgeren til Deadpool. Hvis du også var bekymret, så lad mig berolige dig. John Wick: Chapter 2 tager alt hvad der var godt ved den første film, forstærker det og leverer mere af det.


Copyright:
Nordisk Film
Det er ikke mærkeligt at denne film kaldes kapitel 2. Vi starter nemlig næsten direkte efter den første films afslutning. John Wick (Keanu Reeves) havde jo ganske vist fået straffet de skyldige i drabet på sin hund, men sin elskede 69' Ford Mustang havde han jo ikke fået tilbage. Det får han i en eksplosiv intro, der genintroducerer vores helt, underverdnens mytiske Baba Yaga, og giver plads til en underholdende overspillet Peter Stormare. Med bilen tilbage i garagen kan Wick endelig trække sig tilbage – og dog. Det er blevet bemærket, at han har været tilbage i snigmorder miljøet, og pludselig banker det på Wicks dør. Det viser sig, at Wick har en gammel gæld – underskrevet i blod – til gangsteren Santino (Riccardo Scamarcio), der nu har et sidste job til Wick. Et job der kan forrykke magbalancen hos de høje herrer i det hemmelige snigmordersamfund. Mere kan jeg ikke afsløre, ud over at en usandsynlig mængde mennesker vil blive skudt lige i fjæset.

John Wick: Chapter 2 går med sin historie den eneste vej, den kan. Den simple hævnhistorie fra den første film er løst, og i stedet dykkes der dybere ned i det tegneserie-agtige miljø af snigmordere. Det efterlader noget af hjertet fra den første film, men der kompenseres så rigeligt med en udvidelse af det mytologiske snigmorder-univers. En tur til Rom afslører at hitman-hotellet The Continental tilsyneladende er en international kæde. Vi ser også hvor meget de famøse guldmønter egentlig kan købe med et besøg hos en våben-sommelier (Peter Serafinowicz), der anbefaler guns til de forskellige dele af Wicks mission, som var det forskellig vine til et festmåltid. Eller hvad med en jakkesæts-skrædder der kan tilbyde en eller to knapper og – nåh ja – skudsikkert for selvfølgelig. Jeg er vild med John Wick-universet, der tager sig selv lige akkurat seriøst nok, og John Wick: Chapter 2 formår at udvide det, men stadig efterlade det enigmatisk. Det er skamløst underholdende.


Copyright:
Nordisk Film
Og så er der selvfølgelig actionscenerne, der får en action-nørd som mig til at fælde en action-tåre af action-glæde. Det fornægter sig ikke at instruktør Chad Stahelski har årelang erfaring som stuntman, koreograf og second unit instruktør. Actionscenerne er en fantastisk mikstur af anime, Hong Kong-action og klassiske amerikanske dyder fortalt med velkomponerede widescreen billeder og præcise kamerabevægelser. Wicks blanding af nærkamp og skydevåben er fremragende, og filmen gentager det simple, men geniale, trick at vi, i stedet for at der klippes, ser konsekvenserne af Wicks skyderi i samme billede som skuddet. Keanu Reeves kaster entusiatisk sin langlemmede fysik og kampsportstræning i gryden, og det er netop altafgørende, at det tydeligvis er Reeves selv, der udfører 90% af løjerne. Budgettet er blevet tydeligt større, men John Wick: Chapter 2 holder sig klædeligt til en forholdsvis lille skala, i stedet for massiv destruktion. Sådan skal action altså skæres!

Derudover er filmen befolket af en række biroller, der hver især får antydet en fin lille baggrundshistorie, der er med til at opbygge universet. Udover glædeligt gensyn med en række kendte ansigter, er der især to nytilkommere, der bør nævnes. Ruby Rose har sin tredje, og bedste, actionrolle i 2017 (efter Resident Evil: The Final Chapter & xXx: Return of Xander Cage) som den tegnsprogstalende henchwoman Ares, der er en værdig modstander til Wick. Jeg glæder mig bare til hun bliver centrum for sin egen franchise – det kan kun være et spørgsmål om tid. Og så er der selvfølgelig Laurence Fishburne, der tydeligt morer sig med sin rolle som den mystiske The Bowery King. Det er selvfølgelig ren nostalgifryd at se Morpheus og Neo sammen på lærredet igen.
Jeg vil nok kræve lidt flere overraskelser af John Wick: Chapter 3, men jeg kunne ikke have forventet mig mere af John Wick: Chapter 2. Den eneste grund til at undgå denne film er hvis du helhjertet hader action. Og så bliver det altså svært for os at blive venner. Velkommen tilbage Mr. Wick.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Birth of a Nation23/3
Power Rangers23/3
Life23/3
Det er bare verdens undergang23/3
Elle16/3
Patriots Day16/3
Skønheden og udyret16/3
Kong: Skull Island9/3
Godless9/3
Aminas breve9/3
Flere bio-anmeldelser
 
Doctor Strange21/3
Trolls20/3
Inferno7/3
Jack Reacher: Never Go Back6/3
Storkene28/2
Peter og dragen24/2
Idol22/2
X+Y21/2
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken skuespiller har ikke medvirket i tv-serien The X Files?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google