CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Bridget Jones's baby

Produktionsland:
UK, Irland, Frankrig, USA

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Helen Fielding, Dan Mazer, Emma Thompson

Producere:
Tim Bevan
Eric Fellner
Debra Hayward

Fotograf:
Andrew Dunn

Klipper:
Melanie Ann Oliver

Komponist:
Vivek Maddala

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Universal/Sony Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
25-08-16:
Florence
05-08-15:
Kingsman: The Secret Service
18-09-06:
Den nøgne sandhed
21-03-05:
Bridget Jones - på randen af fornuft
05-05-04:
Love Actually
10-02-04:
Down with Love
19-02-03:
About a Boy
30-01-02:
Bridget Jones' Dagbog
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
DTS-HD 5.1

Ekstra materiale:
5-delt featurette, alternativ slutning, slettede scener, fraklip
Bridget Jones' baby

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Komedie, Romantik
Varighed:122 minutter
Instruktør:Sharon Maguire
 
Anmeldelsesdato:10-02-2017
Medvirkende:Som:
Renée ZellwegerBridget
Colin FirthMark
Sarah SolemaniMiranda
Patrick DempseyJack
Gemma JonesMum
Jim BroadbentDad
Se komplet creditliste her

43, fashionabel og fertil
 
Den har været længe undervejs, den baby, men 12 år efter det seneste kapitel er den tredje film med den elskede pebermø Bridget Jones i hovedrollen nu klar i biografer verden over. Handlingen er ikke – som man kunne tro – baseret på den tredje bog fra Helen Fielding, men i stedet på de Bridget-klummer, der kørte i avisen The Independent i midt-00’erne.


Copyright:
UIP
Bridget er nu tv-producer på et højt estimeret nyhedsshow, hvor hun med sin klassiske kiksede charme veksler hjemmevant mellem gæster med global relevans og smålummer snak med den livlige nyhedsværtinde Miranda. Hendes tidligere så centrale bejlere er begge afsat – Daniel Cleaver til de hellige scoremarker efter et flystyrt og Hugh Grants klokkeklare afvisning af at medvirke i filmen og Mark Darcy til en ægtefælle, der passer ind i hans karriere som profileret forsvarsadvokat. Stakkels Bridget er derfor så ganske alene, da livskalenderen runder 43-års-dagen.

Det får Miranda lavet om på, da hun inviterer Bridget til festival, og straks som vores klumsede hovedperson har lavet en "patklasker" i en mudderpøl, så står McDreamy klar i kulissen. Ikke bare en kopi, men selveste Patrick Dempsey, der optjente kælenavnet i tv-serien Grey's Anatomy, og som her er amerikansk kærlighedsguru med sin egen algoritme for kærlighed og millioner på bankbogen. Det aner Bridget dog intet om, men pagten om at nedlægge den første mand, hun møder, fuldføres.


Copyright:
UIP
Få dage efter står den på barnedåb i det faste slæng af bipersoner fra Bridget Jones-universet, og skæbnen vil det hverken værre eller bedre end at Darcy flyver solo og de to skal være gudfader og gudmoder. Tidligere tiders forelskelse blusser op igen, og forsvarsadvokaten nedlægger alle de rationelle argumenter, så de ender i dobbeltsengen sammen. Først da de skinny jeans har svært ved at lukke nogle uger efter, går det op for vores heltinde, at hun ikke blot er gravid, men også har to ganske glimrende bud på, hvem der kunne være faren.

Herfra følger et forventeligt – men også i høj grad ønsket – potpourri af klassiske Bridget Jones-øjeblikke, mens hun vakler i stort set samtlige beslutninger omkring graviditet, faderskabsafgørelse og den nye tilværelse. Emma Thompson har en perlerække af gyldne replikker som jordemoder og Renée Zellweger er lige så hjemme i Bridget Jones-figurens små hemmelige kroge som altid. Hun ER filmudgaven af Helen Fieldings kreation og en stor del af charmen ved dette tredje kapitel er at se hende (og instruktøren fra den første film Sharon Maguire) genfinde kemien og figurens charme. Patrick Dempsey er i højere grad låst i en karikatur i den lidt utaknemmelige konstruktion som konkurrent til Colin Firths ligeledes lidt livstrætte Darcy. Deres jagt på Bridget Jones’ opmærksomhed føles i langt højere grad som en plotmekanisme, der skal skabe en spænding og konflikt, som universet egentlig ikke behøver. Det er hyggeligt nok at være i selskab med Bridget selv og se hende tage endnu et skridt mod at blive rigtig voksen.
 
DVD-vurdering
Med ni slettede/udvidede scener samt en alternativ slutning, som egentlig også bare er en udvidet slutning, er det meste af ekstramaterialet på blu-ray'en fraklippet materiale. Kun en enkel making of-featurette giver lidt baggrund til skabelsen af filmen. Indslaget ser imponerende ud med sine fem dele, men varer kun 18 minutter, så mere dybdegående er det heller ikke.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Mysteriet ved Slack Bay6/7
Spider-Man: Homecoming6/7
At elske Pia6/7
Personal Shopper6/7
Flere bio-anmeldelser
 
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem snakkede sort i The Usual Suspects?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google