CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
VENUS – Let's talk about sex

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2017

Manuskript:


Producere:
Kirstine Barfod
Julie Leerskov
Jesper Jack
Anna J Ljungmark

Fotograf:


Klipper:
Signe Rebekka Kaufmann

Komponist:
Ola Kvernberg

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
DOX:BIO

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



VENUS – Let's talk about sex

Anmeldt af:Daniel Skov Madsen
Genre:Dokumentar
Varighed:90 minutter
Instruktør:Lea Glob
Mette Carla Albrechtsen
 
Premieredato:08-03-2017
Medvirkende:Som:

Blottet
 
Der er på alle måder noget råt og sårbart over dokumentaren Venus – Let's Talk About Sex. Som en blottet nerve stirrer filmens unge kvinder lige ind i publikums øjne, mens de åbenhjertigt fortæller om sex og derigennem afslører deres egen lyst, usikkerhed, indre kampe og styrker. Jeg mærkede hurtigt, hvor sjældent man hører mennesker fortælle så åbent om så intime ting. Trods et par skønhedsfejl er Venus – Let's Talk About Sex en unikt menneskelig oplevelse, der har noget at fortælle alle – uanset alder og køn.


Copyright:
DOX:BIO
Venus – Let's Talk About Sex udspringer egentlig af et helt andet projekt. Filmens to instruktører Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen søgte oprindeligt medvirkende til "en erotisk film på kvinders præmisser", men de indså hurtigt at de åbenhjertige samtaler i casting-processen indeholdt rigeligt stof til en film i sig selv. Filmen består derfor hovedsageligt af samtaler om sex med de unge kvinder, der sidder i et hvidt rum. Det er det.

Men det er sådan set på mange måder også rigeligt. Modigt fortæller kvinderne meget intime historier fra deres eget liv, og svarer søgende på spørgsmål om lyst og forholdet til egen krop. De udvalgte er, alle som en, utroligt karismatiske, og deres problematikker og oplevelser er på en gang unikke, og alment relaterbare. En kvinde har svært ved at være nøgen, en anden fortæller om hendes forbavselse første gang hun fik en orgasme og fandt ud "at det også kunne handle lidt om mig". Det er forfriskende og rørende at se, og jeg undrede mig over, at jeg aldrig har set en dansk film, der har forsøgt noget lignende.

Bare fordi det er kvinder, der har taletid i Venus – Let's Talk About Sex, betyder det ikke at alle køn ikke vil fascineres af filmen. Problematikkerne er på mange måder almene. Samtidig tegner der sig dog også forskelle. Det bliver hurtigt tydeligt, at de unge kvinders seksualitet og kropsforhold er under pres, på en måde som mænds sjældent er det. Det er forstemmende at se hvordan kvinderne må kæmpe sig til en accept af deres egen lyst, og ikke en der pålægges dem af samfundet. Meget modigt viser flere af dem sig nøgne til sidst i filmen. I hvert fald så nøgne som de kan udholde. I nogle tilfælde betyder det hele kroppen, i andre et par stropper på undertrøjen.


Copyright:
DOX:BIO
Den bare scenografi og det simple filmsprog fungerer godt langt hen ad vejen, og fremhæver den rå sårbarhed. Samtidig afslører det sig dog lidt, at filmen ikke ikke var et færdigtænkt projekt fra start af. Scenografien med et gammelt projektorlærred i en knirkende københavnerlejlighed, og lidt DVD-covers langs den ene væg som man måske ikke lige har tænkt på at fjerne, kunne nok have været mere gennemtænkt. Filmens introduktion hvor instruktørerne taler lidt om sig selv, kunne jeg også med held have undværet, den mudrer lidt en ellers meget ren film.

Og så er der luksusproblemet. Jeg vil gerne have mere. Samtalerne er så rørende gode, at jeg gerne havde set mænd få samme chance, og ikke mindst kvinder fra andre aldersgrupper. Eller hvad med alle de kvinder, der har sagt nej til at svare på spørgsmålene? For det er vigtigt det her. Vigtigt at vi får talt om, hvor uperfekte og smukke vi alle sammen er. Vigtigt at unge mennesker – ja alle mennesker – får mulighed for acceptere sig selv som de er. Netop derfor er Venus – Let's Talk About Sex noget helt specielt.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
cheap Dofus Touch Kamas
25-4-2017 10:14
I made a fool of myself.
cheap Dofus Touch Kamas http://forum.dklab.ru/viewtopic.php?t=340454


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Mysteriet ved Slack Bay6/7
Spider-Man: Homecoming6/7
At elske Pia6/7
Personal Shopper6/7
Flere bio-anmeldelser
 
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Eva Green spiller i den nye Casino Royal Bond-baben Vesper Lynd. Hvilken af nedenstående film har hun også medvirket i?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google