CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Doctor Strange

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2016

Manuskript:
Jon Spaihts, Scott Derrickson, C. Robert Cargill

Producere:
Kevin Feige

Fotograf:
Ben Davis

Klipper:
Sabrina Plisco
Wyatt Smith

Komponist:
Michael Giacchino

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
10-10-16:
Captain America: Civil War
01-12-15:
Ant-Man
23-09-15:
Avengers: Age of Ultron
20-08-14:
Captain America: The Winter Soldier
10-03-14:
Thor: The Dark World
02-09-13:
Iron Man 3
26-04-12:
The Avengers
14-02-12:
De tre musketerer 3D
03-01-12:
Captain America: The First Avenger
13-09-11:
Thor
15-10-10:
Iron Man 2
23-10-08:
Iron Man
27-06-08:
The Incredible Hulk
24-04-07:
Casino Royale
12-11-03:
Hulk
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.39:1

Lyd:
DTS-HD 7.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, 6 featuretter, 5 slettede scener, Thor-kortfilm, fraklip, trailer
Doctor Strange

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Action, Adventure
Varighed:115 minutter
Instruktør:Scott Derrickson
 
Anmeldelsesdato:21-03-2017
Medvirkende:Som:
Benedict CumberbatchDr. Stephen Strange
Chiwetel EjioforMordo
Rachel McAdamsChristine Palmer
Benedict WongWong
Mads MikkelsenKaecilius
Tilda SwintonThe Ancient One
Se komplet creditliste her

En ny superhelt melder sin ankomst
 
Vi har netop taget hul på tredje fase af Marvels ambitiøse filmatiseringsstrategi af selskabets elskede superheltefigurer. Siden starten i 2008, hvor Iron Man og Hulk skød Marvel-universet i gang med deres solofilm, er vi film efter film blevet introduceret for Avengers-holdet i stadig mere komplekse sammensmeltede filmserier. Captain America: Civil War var den film i universet indtil nu, der havde flest superhelte på rollelisten, og kun Star-Lord-figuren fra Guardians of the Galaxy har stadig ikke delt lærred med de andre, men der varmes op til Avengers Infinity War, hvor alt og alle samles – og som om der ikke var nok i spil, så mangler vi stadig at få et par nye ansigter med i galleriet. En af dem er den karismatiske Doctor Strange, der kan bøje dimensionerne og rejse ind i helt nye hjørner af Marvels univers.


Copyright:
Walt Disney Studio Motion Pictures
I mange henseender er Doctor Strange en klassisk og ligefrem origin-fortælling, hvor vi lærer hvordan Doctor Strange blev til netop den figur, vi kender fra tegneserierne. Overlegen hjernekirurg med en attitude, der skaber flere fjender end venner – og en så uovertruffen tro på egne evner, at han selvfølgelig kan studere scanningsbilleder mens han drøner uden omtanke af sted i sin Lamborghini. Det går galt, og han bliver voldsomt kvæstet, hvor især hans hænder ødelægges helt. Kirurgens vigtigste værktøj er gået fløjten og på bunden af selvmedlidenhedens lidet kønne brønd tager han til Kathmandu på jagt efter en indsigt, som har hjulpet en anden mand med at genvinde førligheden.

Her møder han The Ancient One i Tilda Swintons skikkelse, og hun udfordrer den rationelt tænkende læge på hans meget faktuelle verdensopfattelse. Og snart tigger og beder han hende om at lære ham mere om astralformer og alternative dimensioner. Hans reelle konvertering til den alternative verdensopfattelse sker i Marvels hidtil mest syrede og skøre sekvens, hvor han driver rundt mellem virkeligheder, men snart er vi tilbage i mere traditionelle former. En af The Ancient Ones lærlinge Kaecillius har stjålet nogle særlige sider fra en af bibliotekets hemmelige bøger og er i fuld gang med at indgå en verdensødelæggende pagt med Dormammu – herskeren over den mørke dimension. Han bliver Doctor Stranges hovedmodstander, og Mads Mikkelsen griber endnu en højtprofileret skurkerolle ved hornene og får faktisk skabt et overbevisende bud. Ikke bare blind discipel for mørkets kræfter, men en troende, der oprigtigt føler, at han kæmper for en bedre verden.


Copyright:
Walt Disney Studio Motion Pictures
I centrum er dog Benedict Cumberbatchs Doctor Strange. En magnetisk dragende skikkelse, der har samme let overjordiske tilstedeværelse som hans Sherlock Holmes-figur, og Cumberbatch får gjort den selvsikre doktors mentale rejse troværdig indenfor rammerne af det kulørte univers – og allerede nu efter blot en enkelt film er man ikke i tvivl om, at han bliver en spændende og nyttig udvidelse af Marvel-universet.

Doctor Strange er forrygende og forudsigelig, syret og traditionel og både henkastet morsom og dødsens alvorlig. Den vil gerne fremstå som en Marvel-film helt uden for nummer med modet til at syre ud, men det bliver aldrig mere syret end hvad f.eks. Inception tidligere har budt blockbuster-rammerne, og i Marvel-universet findes også andre kulørte verdener, som f.eks. i Thors fædrene Asgård eller i Guardians of the Galaxy. Jovist, der er to centrale scener hen mod slutningen, hvor man opfindsomt leger med tiden, som Strange kan styre med den amulet, han tilraner sig under opholdet i Kathmandu, men det er aldrig banebrydende nyt, blot befriende opfindsomt. Doctor Strange er en veloplagt og sikkert udført udvidelse af et univers, som man kun kan glæde sig over fortsat rummer spændende nyheder.
 
DVD-vurdering
Ekstramaterialet på blu-ray'en er vældig interessant. Featuretterne om hvordan filmen blev skruet sammen ligner de tradionelle indslag, her dog spændende og især instruktør Scott Derricksons kommentarspor er værd at bruge tid på. Han fortæller flydende og engageret om processen med at lave filmen. Hvilket er befriende sammenlignet med filmfolk, der har hang til at forklare en scene af gangen. Derrickson får dækket en masse uden det nogensinde begynder at virke ujævnt og han keder aldrig igennem de næsten 110 minutter han taler non stop.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har (endnu) ikke spillet en lejemorder?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google