CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Frantz

Produktionsland:
Frankrig, Tyskland

Produktionsår:
2016

Manuskript:
François Ozon, Philippe Piazzo

Producere:
Eric Altmayer
Nicolas Altmayer
Stefan Arndt

Fotograf:
Pascal Marti

Klipper:
Laure Gardette

Komponist:
Philippe Rombi

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Camera Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Læs også...
Anmeldelser:
28-10-14:
Selv i de bedste hjem
12-08-14:
Yves Saint Laurent
14-08-12:
Anonyme romantikere
26-10-11:
Potiche
06-06-08:
Angel
06-03-08:
5x2
09-08-04:
Swimming Pool
11-08-03:
8 kvinder
28-10-02:
Under sandet [Ozon]
26-01-01:
Dråber på hede sten
 


Frantz

Anmeldt af:Uffe Stormgaard
Genre:Drama
Varighed:113 minutter
Instruktør:François Ozon
 
Premieredato:30-03-2017
Medvirkende:Som:
Pierre NineyAdrien Rivoire
Paula BeerAnna
Ernst StötznerDoktor Hans Hoffmeister
Marie GruberMagda Hoffmeister
Johann von BülowKreutz
Anton von LuckeFrantz Hoffmeister

En fremmed kommer til landsbyen
 
En ung pige, Anna, klædt helt i sort, med en hvid blomsterbuket i hånden, går gennem landsbyens gader, for at nå til kirkegården, hvor hun knæler ved en grav, for at lægge blomsterne og opdage, at der allerede ligger en stor buket. Fra hvem og hvorfor? Det er det filmen Frantz handler om – i sort/hvide billeder. En dirrende spændt tone, en stemning af melankoli og smerte. En duft af en verden af i går. François Ozons film Frantz er noget ganske særligt.


Copyright:
Camera Film
Vi er i den lille tyske by Oldenburg kort efter første verdenskrigs ophør. Tyskerne har tabt, franskmændene vundet – men begge lande har dybe sår. Tusindvis af unge sønner har mistet livet på begge sider af skyttegravene. Annas forlovede, Frantz, er dræbt under krigen, og hun bor nu hos svigerforældrene, som et slags erstatningsbarn. Et ældre sorgtynget lægeægtepar, der har mistet deres eneste søn. "Alle franskmænd er min søns morder" erklære han kategorisk.
For den fremmede, Adrien, der er kommet til byen, er franskmand. Det er ham der har lagt blomsterne på graven. Før krigen, efter eget udsagn, bedste ven med Frantz. Langsomt, som nostalgisk fortids vidne, bliver han accepteret og inddraget i den lille sorgtyngede lægefamilie. I korte flashbacks (i farver) genoplever vi Frantz (Anton von Lucke) og Adriens løsslupne studentertid i Paris før 1. verdenskrigs udbrud.

En spirende kærlighed – ikke mindst i hengivenhed til afdøde Frantz – opstår de to unge imellem og udvikler sig til et frieri. Adrien bliver præsenteret for landsbyen, hvor hadet til sejrherren, Frankrig, florerer og giver anledning til tysk hetz og vold mod den unge franskmand. Adrien rejser pludselig tilbage til sin franske familie. Anna, der oplever et savn og en uafklarethed, rejser til Paris for at forsøge at finde Adrien. Det lykkedes og hun bliver budt velkommen på slottet udenfor hovedstaden, hvor hans velhavende mor og familie residerer.
En spændende plot. Og meget mere. For lag på lag afdækkes sandheden. Eller er det sandheden? Et kalejdoskop af løgne og illusioner. En dybdeboring i en atmosfære af tvetydighed og usikkerhed fastholdes vores interesse, ikke kun i det raffinerede plot, men i alt det usagte. Er der ikke en undertone af et homoseksuelt forhold de to mænd imellem? Heller ikke alle facts synes at stemmer overens? Løgn over løgn?


Copyright:
Camera Film
Frantz er en film med stor dybde og en nuanceret personskildring og ikke mindst et tidsbillede i slægt med Jean Renoirs Den store illusion (1937). Om to nabokulturer, deres indbyggeres tab og sorg efter 1.verdenskrig – og manglende vilje til fordragelighed og tilgivelse, bundet sammen i en melankolsk tysk naturromantik. Et trekantsdrama, ikke fjernt fra François Truffauts Jules og Jim (1962), hvor de to fransk/tyske venner konkurrerer om Jeanne Moreaus gunst. Frantz er i øvrigt et remake af den store tysk/amerikanske filminstruktør Ernst Lubitschs Manden der dræbte (1932), som Hitler forbød på grund af dens pacifistiske budskab.
Hos François Ozon er det den tyske skuespiller Paula Beer, som Anna, der ikke vil give afkald på mindet om sin kærlighed til Frantz, den afdøde kæreste – kønt og afdæmpet skildret, overfor Pierre Niney, den mystiske franskmand, hvis motiv for at opsøge den afdødes familie er omgivet med mange spørgsmålstegn. Elegant fremstillet med en aura af fin de siecle og en stille sorg med en bøn om tilgivelse. Det er ikke noget tilfælde, at begge kredser om Edouard Manets "Selvmorder-billede", Vilains poesi og romantiske strygerkoncerter.

François Ozon, der siden sin debut har vundet striber af festivalpriser blandt andet Min nye veninde (2014) og gennembruds filmen 8 kvinder (2002), har med sin 16. spillefilm, valgt at fortælle en bitter og sorgfuld kærlighedshistorie, der ikke kun er nuanceret, men også fører os ind i en atmosfære af efterkrigsårenes mistillid og intolerance de vestlige lande imellem. Fuld af varsler om, hvad nationalisme og fascisme kan føre til. Mere aktuel end nogensinde. Frantz rummer, med sine mange lag, både det helt nære og det almene.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken Ringenes Herre-skuespiller har rollen som Odysseus i Wolfgang Petersens Troy?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google